Der er en bakke véd Jebjærg, der kaldes Lindkjcersbakke, og der var mange slanger og orme derpå, der iblandt én, de kaldte lindormen. Den kunde de ikke få fordreven. Så hitter de på at sætte ild på bakken med både skov og lyng, og manden, der stak ild på, han red runden om og gjorde det. Men han måtte ride så forfærdelig, for ormen havde nær taget ham....
Der var en lindorm i Lhidknud, som huserede meget slemt og gjorde stor skade der i egnen. Endelig blev folkene opsatte på, at de vilde have den lagt øde. Den gang var der stor skov, hvor der siden har været lyng, og i den opholdt lindormen sig. Beboerne tændte nu ild på skoven fra alle kanter, og så brændte de på denne måde ormen med. Forinden den døde,...
En gammel mand fra Såby fortalte: Han boede i Såby, og hans broder, Peder, boede i Ejer, men de var begge to opfedte i Såby. Mens de var drenge, var de en jul gåede fra Såby til Sønder- Vissing i besøg, for der stammede folkene fra, og imens de var der i Vissing et par dage, havde det været tøvejr, og så var der et vandløb ned gjennem Vissing skov, der...
En dag, da en kone, som stod på en hedebakke og slog lyng, havde lagt sig til at sove, åbnede en bjærgmand bakken og tog hende ned til sig. Hendes mand blev utålmodig over hendes lange udeblivelse og søgte alle vegne efter hende. Omsider blev hun frugtsommelig ved bjærgmanden, men kunde ikke blive forløst, hvorfor han måtte hente en kristen jordemoder....
Da æ var 11 år, skulde æ lige ved solnedgang hen at lede efter køer. Da kommer der en 7, 8 små mennesker henne på Remmene sønden og vesten for Kjcen Smeds Sande og norden for Nørkjcer Remme. Æ stod på en høj bakke og så dem. Da tænkte æ: "Nu kommer du nemt efter at få spor på dine køer." Æ troede nemlig, det var pastor Bruns sønner og Hansens sønner fra...
En sommermorgen lidt for solens opgang stod jeg og sendte korn ind ad en luge på den østre længe af min faders gård. Vi var komne lidt silde hjem med læsset aftenen forud, og da luften var god, lod vi det stå natten over; men nu skulde vi have det ind, for vi skulde have davre, at vi straks kunde tage fat på at kjore ind igjen. Som jeg stod, horte jeg,...
Per Overlade og Jens Boel var ude i heden efter lyng i nærheden af Sandskredet. Ligesom de stod så og læssede, da kom der tre bitte korn nogle akkurat som dwarre, og gik i skridtgang og holdt fodslag med hinanden, som kunde det være tre soldater. De gik midt hen ad vejen. Så siger Per Overlade: "Det er- som han kunde bande - tre dværge, a vil hen at...
Morten Andersen i Ikast var en rigtig selvklog mand og havde altid det mundheld : Ser du, når noget ret skulde indprentes, men i det samme lukkede han selv øjnene. En dag var han tilligemed Bønnen i den gård, hvor han arbejdede, ved at plukke lyng i nærheden af den gamle Horsens-Kingkjobing landevej, og så står ban og snovser og kikker op. Da siger Sonne...
da.etk.JAT_06_0_00171
En gang kom kontrollørerne fra Vejle jagende her u i heden og vilde til Løvlund molle, for der var bleven mældt, ; de var ved at brænde. Men de kunde ikke finde dem til rette ad de ensporede hedeveje, og de kommer så til en gammel mand. der hed Per Billund, og spørger ham om vej derned. Men han anede nok, hvad ærende de kom i, og svarede så nok så...
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
Her i sognet er mangel på brænde, og den er på ingen måde at afhjælpe. Yel graves nogle torv på den hede imellem kirken og Bjærggård, såsom der er lidt lyngspring, men samme er noget usselt brændsel. Det bruges og derfor alene til at bage ved, hvormed de bærer sig således ad. Man oprejser af bemaldte sandtorv en rund stak eller :ikrue i bagerovnen, som...
På Jestrup drag ved Tyholm og neden for den nordligste af Ashojene findes grave, hvortil de vejfarende kaster sten, når de kommer forbi, og dem forsyner de sig med et langt stykke fra. Den første stendynge kaldes Kræmmerdyngen, fordi en kræmmer skal være bleven ihjelslået der. Den anden siges at være over en mandsperson, som blev henrettet der på stedet...
På Lerhnfeldts ejendom her oppe mellem Vonsild og Svoldrup skal en kræmmer være bleven slået ihjel om natten, og hans lig skal så være bleven ført ned med et dige, der er skjeldige mellem Svingelbjærg og Lerkenfeldt, og der kylt i åen. Når fiskerne trak våd om natten, og kom til det sted lige ved klokken 12, hørte de altid et dump, som om et lig blev...
Der var en hegs i Lyby, hun sad ene i et hus og var så meget sleg i det. Naboernes kreaturer de døde, og så snart hun i al hemmelighed havde været ved et kreatur, så gik det også til. Så blev mændene enige om det en aften at forsamle sig og vilde have hende brændt, for de var helt visse på, at hun havde forhegset dem og deres kreaturer, og nu vilde de...
Yort gamle stuehus var så utæt, at lyset stod og blavrede pa bordet, og når vi ikke kunde hytte os længere om aftenen, så gik vi i seng. Forst sad vi børn om aftenen og pirrede i klynegløderne, for at de vogsne kunde se at arbejde ved dem. Siden hen fik vi lysesplinde at se ved, og så skulde vi børn skiftes til at holde ved dem og skifte dem, og sådan...
En mand her i Tapdrup, Lavst Kristensen, byggede sit stuehus om. Det var en annexgård. Da det var færdigt, og de lige vilde til at tage det i besiddelse, er konen ved at bage en dag, og da hun nu havde fået brødene i ovnen, vilde hun til at pryne for dem det var jo gamle folks mening, at når der ikke blev prynet for brodene1), blev de ikke godt bagt....
Lidt sydvest for Sindal Præstegård imellem nogle Lyngbanker findes to meget lave Bøgetræer med tykke Stammer og vældige Kroner. De kaldes de hellige Træer, og en forhenværende Præst, der hed Hr. Niels, har givet dem det Navn. Han var stjernekyndig og tilbragte en stor Del af sin Fritid under disse Træer, hvor han da sad og nedskrev sine Iagttagelser over...
En Mand, der var studekjorende, var en Dag kjort ned til Mørk Sø for at hente et Læs Lyng, som han i Forvejen havde slået på Skråningen af Bakkerne ned imod Soen. Det lå nu i Dynger og var færdig til at læsse på Vognen. Han havde hans Tjenestepige med sig, for at hun skulde lægge Lyngen på, og selv vilde han jo forke den op til hende på Vognen. De havde...
Jannerup Kirke skal have været så ringe, at den var tækket med Lyng, og de kaldte den den fattige Kirke i Ty. Herremanden på Rostrup havde en Flok Stude, der gik uden for Kirkegårdsdiget, og så siger han, at den første Stud, der gik ud af Flokken og hen imod Diget, vilde han give til Kirken. Da går den allerbedste Stud ud af Flokken og der hen imod. Over...
En gammel karl på nogle og tredive år tjente her ude i Stævne, et par gårde her osten for byen. Så holdtes der marked i Hadsund, og han var da til marked med et får for hans fader. Han bandt det ved en vogn der nede og var henne at drikke med nogle kammerater og blev noget svirende. Da han skulde hjem, kunde han ikke huske, hvor fåret var, og tog så et...
