En mand i Rostrup havde god lynghede, og da han nu var gjerrig på det, solgte han tækkelyng til Østerboerne. De kom og hentede det, og han fik en rigsbankmark for hver trave, men de skulde jo komme og hente det. Det var nu i sommertiden, og da det var så dejlig månelyst, så rejste han sig om natten og plukkede lyng. Han kunde plukke en trave i timen. En...
Vejene blev giorte i stand med lyng, og fyldet fra vejgrøfterne blev smidt oven på. Det skulde udfores en bestemt dag en gang om året, og sognefogden mødte at påse arbejdet. Hver havde sit vejstykke, men det var ikke altid, de havde det i deres eget sogn. Vederso-boere havde deres stykker ovre i Tim på hovedvejen ad Ringkjøbing. De skulde hver især...
Her på egnen brændes vågeild St.-Hans aften. Det Rodhus-vågeild var det største her omkring. I min ungdom var vi en 3, 4 karle, der slog os sammen og fik lov til at slå lyng et sted. Det bar vi sammen til en stak på en høj og trippede den godt sammen, og så St.-Hans aften stak vi ild i midten af den. Så kunde den stå og brænde et par timer. Derefter...
Vadmel til bugser til drengene farvede de i lyng. Det blev grønligt. Til kvindeklæder brugtes også skræppeblade, det blev nok så gulagtigt. Mosset imellem lyngen blev samlet og lagt lagvis imellem uldent garn, så blev det lysebrunt. Til linned garn brugte de rustent jærn til grundfarve og så en lille smule bruntræ bagefter, så blev det brunt. Ane...
I sengen var der nederst et tykt lag lyng, og ovenpå lagdes et lag halm. En gårdmand i Smollerup, Mads Boel, bad præsten om at komme og berette hans gamle moder, som stadig lå til sengs. "Ja, så kan du komme og hente mig i morgen kl. 10". Næste dag blev klokken 10, og den blev 11 og 12, men der kom endnu ingen efter præsten. Endelig kom han. "Hvorfor...
Husene var satte med stavrede vægge og var tækkede med lyng. To piger var om at kline væggene. Den ene skulde stå forinden, og den anden foruden, og så blev leret torsken ind i stavrerne. Hønsene de gik både ude og inde, og om natten havde de deres sæde ude i husene, hvor det træffede. Nogle af sengene var lukkede med skader, de kunde skyde for, andre...
Min Broders Svigerfader var Husmand på Ølby Lyng og gik en Aften hjem over Markerne fra Kjøge. Bedst som han gik, var det, som om noget greb ham i Nakken, og han blev slået til Jorden, så det flintrede for Øjnene af ham. Han var en stærk og kraftig Mand, der ikke sådan var til at rende med, og han udbryder da strags: »Det skal gå om igjen.« Altså rejser...
I Silkeborg Vesterskov ved Kongshuset er fundet Guldringe og Guldarmbånd, og der har nok i gamle Dage stået en Kongebolig. I Dybdal skal ligge en Kongelosning. Nu er Kongshusel en Skovfogedbolig i Statsskoven. En Mand var en Dag ved at slå Lyng i Dybdal, og da kom han til en stor Sten. Han satte au Iraskoene der og smed Lyngjærnet og lob efter en Spade....
Til Kalbygård hørte i Rosborgs Tid (ved 1770) en stor Skov, som blev omhugget og begroet med Lyng. Før Rosborgs Tid, da Rytterne huserede omkring i Landet, bestod hele Sorring af 4 Gårde og 7 Rytterhuse. Disse Rytterhuse skal en stor Orkan have omblæst, ligesom samme Orkan så at sige tilintetgjorde en stor Egeskov mellem Sorring og Vole. Af denne Skov...
Ældre endnu levende Folks Bedsteforældre kunde huske, at Klosterskov i Ugilt Sogn og Dal Skov i Tolne Sogn stødte sammen på Strøget gjennem den sydlige Del af dette Sogn. Egetræes-Stolperne i den gamle Lade ved Gården Bakken skal, påståes der, være tagne i en for længe siden forsvunden Skov i Gårdens Ejendom. De store Hedestrækninger er endnu bevogsede...
Den Del af Jegsen Skov, som ligger øst for Byen og oven for Hakkerne, har tidligere været under Plov, da de gamle Agerrygge og Rene endnu er synlige. Syd for Adslev mellem denne By og Bjertrup ligger nogle Husmandslodder og en lille Gård, som endnu kaldes Heden. Jorden er udstykket fra Adslev Byes Marker og har en Gang været bevogset med Lyng, og denne...
Her norden for Søen (Madum Sø) på Niels Ørnholts Hede har der enten stået et Kapel eller også en Gård. Min Fader har været med til at grave Sten op der, og han sagde, at det havde været en stor Bygning. Han har også set Lys der og ikke været uden et Par Favne fra det, men han har ikke gravet der siden. Der må da nok være noget gjemt der på det Sted....
I Gislev Grøftehave ved Grændsen ind til Trunderup Dong i Kværndrup Sogn er en Mark, som kaldes Ærbokrogen. Her har endnu for ikke mange År siden været en Jordbunke, som skulde stamme fra et sammensunket Jordhus, der i gamle Dage var beboet af en Mand og en Kone, som havde fået Ærbokrogen at græsse Kreaturer Danske Sagn. II. 27 på. Man fortæller, at de...
For omtrent 30 År siden gik en Pige et Sted i Himmerland og vogtede Får i en Hede. En Dag kom hun op på en lyngbegroet Høj og fandt der en Specie. Glad ved Fundet gav hun sig til at spille Bold med Mønten, men derved kom hun til at smide den over Hovedet, så den faldt bag ved hende. Hun ledte efter den, men kunde ikke finde den, den var og blev borte. Da...
Sønden for denne Bakke (på Vindinge Lyng) strags derhos vises en Hob store Sten, ganske slette indentil......udi tvært over på langs ligger en stor aflang Sten, som synes at have ligget tvært over Graven på de andre Stene og kunde være nedsunken. Siges intet troligt derom, men en Hjorde skal have sovet på forne Sten og er bleven slet afsindig, det er...
A er født på Damsgård, og der boede mine Forældre i mange År, men der var altid sådan sær Mist på Kreaturer, og til sidst blev min Fader kjed af at være der og byttede Ejendom med en anden Mand, der hed Per Mortensen. Han kom så ned at bo på Damsgård. De havde været sammen de to Folk i mange År, men så bliver Konen frugtsommelig, og hun føder to Børn, en...
På Amlundgårds Mark er der nogle Høje, der kaldes Firhøje. En Dag, da Ane Trøglborg og en yngre Søster var ude at rive Hø i en Engkrog ved de Høje, da rejste en af dem sig på fire gloende Pæle. Ane kunde ingen Ting se, men hendes Søster så det, og det var ved højlys Dag, men hun så ingen Folk der inde. Hendes Fader og Karlene hørte tit ved Middagstid,...
Lild Sogn er på en stor Strækning, nemlig ud imod Havet, dækket af store Lyng- og Sandbakker. En fattig Mand, der var nedtrykt af Næringssorg, gik en Dag ude blandt disse Klitter og lagde sig træt af Livet på en af de ældste Lyngbakker, hvor han faldt i Søvn. Han vågnede dog snart ved en forfærdelig Støj nede i Bakken, det var ligesom Alverdens Smede...
En gammel Lærerkone fra Fjeldso, Madam Kågård, fortalte, at da hun som Barn gik og vogtede Fårene ude i Heden og en varm Sommerdag lå på en Høj, mens Fårene gik der neden for, da så hun først én og siden én til og så én til, bitte grå Fyre, lige med et komme skridende op af Lyngen, stå stille lidt og så lige så stille skride ned i Lyngen igjen og...
Der graves som bekjendt hugne Tørv ude på Heden. En Middag, som a trak om med Fårene der ude, lå der en glimrende Ting som Porcellæn på en af de bare Pletter, hvor der var gravet, og oven på Rishøj sad en Tingest som et stort Barn. Ned i Højen var der nu også et Hul som et Mårhul, det vidste a nok, og der var altid Færdsel ind. A morede mig tit med at...
