Min fader fortalte meget om, hvordan de gjorde hove til Kitvadgård. En gang var de der for at kjøre kom hjem, også gav det tordenregn hen på eftermiddagen. De blev lige godt ved at kjore, til herren kom ud, så skulde de jo boble op. lian gik i gule skindbukser, og så råbte han til dem: Hold nu op! Da var der en bonde fra Kisum, han hed Kram Jensen og...
Om morgenen skulde den store pige moge i nødset under køerne, og den lille skulde moge i studehuset. Hver anden løverdag skulde der raoges i farestien, og det skulde de hjælpe hverandre med. Pigerne gjorde også kornet rent. Når det var torsken. De skulde også i skoven at save træ, og i forårstiden skulde de ud at harve. Dernæst skulde de læsse mog. Når...
En gammel mand var sa slem til at stjæle. Han kom en dag ud i heden til en hjordedreng og vilde traktere ham med en tår drikke og en dram, for det var sa varmt vejr. Da drengen nu havde fået det, siger han: Ja, a kan tænke, du vil til at plukke lyng på min husbonds ejendom, og a skal nok tie med det. Men nu skal du tage et godt knippe i dag, for manden...
Hvor Mollerup opdyrkede hede ender, kan man i lyngen tydelig se dybe ensporede veje gå i retning efter Ejstrup mark og der atter tabe sig i opdyrket jord. Det er rester af de gamle kjøbstedveje, som vore forfædre dann^Øe. nar de skulde til Nykjøbing. Omtrent lige nord for Sindbjærg by ved bemældte vej fandtes en stendynge. Her er et menneske blevet...
Deres loft var bøge- eller egelægter, som de havde skovet og kløvet, og rummene imellem dem var smækkede fulde af ler både foroven og forneden. Deres korn kunde de ikke lægge på sådant et loft, og så havde de det stående i store halmkurve. A kan huske to steder, hvor de havde sådant loft, det ene sted var her i byen, og det andet var i Tofthøj. Så havde...
Opp' på Jegsen mark bosatte der sig en mand, som hed KristÆ'er. Han slog nogle pæle i jorden, der oven på lagde han "n rem, og så lagde han nogle stange som bjælker, og negle andre stange satte han som spændtræer. Han vendrede så imellem pælene, klaskede ler i, vendrede imellem bjælkerie og klinede også det med ler, tækkede sa med lyng og hwde nu huset...
De var på Refstrup at kjøre hovesåd (lyngsåd til hove). Så var ladefogden et sær godt menneske, og han vilde ikke, at bønderne skulde forpresses, men de havde en stræng husbonde. Der var nogle, der gravede, og nogle skulde kjøre hjem, og dem, der gravede, de havde fået så stort et forlag, at de kunde få et spil kort. Der lå de i en lavning og lagde et...
I Handest har de også draget ild. Øst for garden la to garde med en meget smal gyde imellem. Når kvægpesten rasede, som den gjorde en 5, 6 gange i forrige århundrede, blev der i den gyde tændt en ild af halm, lyng og torv, hvoraf enhver mand måtte levere et vist kvantum. Ilden frembragtes ved gnidning med en læsmerstang i et hul ind i en stolpe, der stod...
Et Par Folk i Siggård i Åker havde to Sønner, der var Tvillinger. Ved Barselgildet vilde Forældrene have en gammel Kone til at sige dem Drengenes Skjæbne. Efter mange Udflugter fik de hende så til at sige, at disse Drenge, når de blev voksne, vilde blive deres egne Søstres Mordere. Forældrene fik dem da sendt over til Sjælland til nogle Slægtninge, og...
A skulde ud og slå Strø lyng for min Husbonde, og da der så kom et Uvejr over mig, lagde a mig i Ly ved en Høj og spiste min Meldmad. Da kom der et Skrald i Højen som et Kanonskud, og så løb a hjem, for a turde ikke være der længere. Den Gang a nu fortalte, hvad a havde hørt, sagde de, at flere havde hørt Kister blive slåede i Låse i den Høj, og der var...
Den gamle Søren Jessen boede i Lyngholm. Han havde mange Folk og der iblandt to Karle. Så en Løverdag Aften imellem Jul og Nytår så spørger de ham, om de måtte ikke gå ad By. »Kommer I i Aften igjen?« siger han. »Ja,« siger den ene Karl, »æ skal nok komme til Sengeaften,« men den anden Karl han siger: »Æ vilde gjærne blive henne i Morgen også, for æ har...
En gammel Mand, de kaldte Søren Stovgård og boede i Hoved i Gimsing, han foregav, at han kunde se al Ting. En Aften gik han i By, og da så han fra en Høj, de kaldte Dortes Høj, at der kom noget fra den ligesom en Pusling og tog hen til æ store Høj. Derfra tog det til æ slemme Høj. Den Høj havde sit Navn af det slemme, der var ved den. Den lå i en bred...
I min ungdom handlede jeg med uld varer. Da. var det en juleaften, at jeg gik over Revsing hede for at gå hjem til Vejen. Overgangen over åen var den gang omtrent ved Simon Peters. Det var stjærnelyst, og jeg kunde se alt klart og tydeligt. Da ser jeg på én gang i nogen afstand en høj sort mand komme hen imod mig. Han havde en høj hat på hovedet. Jeg...
En halv fjerdingvej fra vejen, der går fra Kalundborg til Slagelse, på en strækning langs fjorden, som kaldes Lungen (Lyngen), begyndte man for en 30-40 år siden at opføre et hus, hvoraf imidlertid lige så meget faldt ned om natten, som der byggedes om dagen. Da huset endelig med besvær var fuldført, flyttede mand og kone ind, men kunde på grund af...
Ude ved Ringkjøbings -kant har der været skrækkelig mange rovere. Fed No var der plyndring hver eneste tag. Det var ikke til at få deres hule opdaget, ihvordan folk end søgte. En pige, der var om ved en 16 år, var en dag ude i heden at slå lyng. Så tykte hun, det var så sært hult underneden, hvor hun slog, og jorden gav sig. Så kylte hun både lynglé og...
Den 13. marts 1782 om aftenen døde sognepræst hr. Ludvig Pontoppidan på en ynkelig og ulykkelig måde, idet han om aftenen kl. 8 vilde gå fra Lyngholm til præstegården, og som der samme tid var snetåge, og jorden og isen var med sne tildækket, blev han forvildet og druknede straks osten for præstegården, da isen ej kunde bære. Den 22. marts blev han...
Et skib sejlede langs her med vestkysten, og da kom der sørøvere efter det. Da kaptejnen nu så, at han ikke kunde bjærge sig, besluttede han at frelse hans penge, han havde en stor kasse fuld af guld. Så lod han hans søn sejle til land med dem i en båd, for at han der skulde gjemme dem indtil videre, og så mente han vel siden at kunne få dem igjen. Det...
Der var en mand og en kone i Borregårde, og de skulde over i Ærtbølle hede at hente et læs lyng. Da de havde fået lyngen læsset på og vilde kjøre hjem ad, siger manden til konen: «Nu kan du tage tommen og kjøre, og der har du forken, og kommer der noget til dig, skal du slå fra dig, men du må ikke stikke med den.» Nå, så en bitte tid efter, at han var...
Min fader har fortalt, at der en gang var to kjællinger, der trak af deres klæder og krøb gjennem en hestehud, de havde hængt op på en pind. De var frugtsommelige, og de var nøgne, og så blev deres fostre til varulve. Men de var jo mennesker det meste af tiden. Når de var ulve, så det første, de ramte på, det splittede de æd, ihvad fe det så var. En karl...
I den nordlige del af Ikast sogn findes en stor hede, som i daglig tale kaldes Norreheden. Den var en gang så fuld af hugorme, at ingen mennesker kunde færdes der. Folkene, som ejede heden, var kjede af dette, der er nemlig mange, som har lodder der, særlig af beboerne i Tulstrup by, og skal have lyng og torv derfra. De henvendte sig da til en klog mand,...
