Min Moder, som boede i Åby, var gået ned på Birkelse at besøge hendes Mand, som tjente der for Kusk. Han var kjørende ud med Kammerherren, så hun traf ham ikke, og gik da tilbage. Hun havde aldrig været bange før, men da hun kom forbi Æresstøtten og kunde se Mælport, var det ikke så fri, hun blev ræd. Der stod ligesom en klar Bue over Vejen, netop der,...
En Mand, som hed Jørgen Rytter var Avlskarl i Præstegården. Så var han ovre i Sønderlandet, og da han skulde kjøre tilbage igjen, kom jo Lygtemanden lige i Vejen for ham ved Kanehave. Det første Gang flyttede den sig lige godt lidt for ham, sådan han kom da forbi. Så lod han jo Hestene stå til. Men lige som det gik rask, så var han i Vejen for ham igjen,...
Min Fader hed Mads Madsen og boede ude i Grejs Vestermark. En Nat kommer han inde fra Byen af og vil gå hjem, og da,ser han, det er helt rødglødende inde i Skoven. Han bliver halvt forstyrret over det Syn, men går da videre. Da kommer der 7 Lygtemænd fra en anden Mands Mark tværs over Vejen, og de forfølger ham, indtil de kommer over en anden Mark. Så...
En kone i Vantinge har fortalt, at da hun var lille pige, fulgtes hun en aften med sin moder hjem fra besøg i Findinge i Espe sogn, og da kom lygtemanden til dem og fulgte dem lige i hælene. Men da vejen bojede til siden, stillede den sig lige for dem tværs over vejen, og det så for deres ojne ud ligesom en stor længe hus, der brændte hojt i vejret. De...
En mand i Klithuse vagtede efter ræven, og så fik han fat i et par dode helmisser, som han lagde på den ene side af et dige, og selv lå han og vagtede på den anden side. Nu blev de ådsler jo liggende der, og der blev jo en hel dynge ben. Da kommer det op, at ben kan sælges, og så s-il et par drenge her fra Rodhus gjøre sig en lille fortjeneste. De får...
I har vel hørt snak om Lavst Skalle, han var spillemand og gik omkring og spillede for folk for at tjene en skilling, men så vilde han også gjærne gå og mede i Norre-å. En dag havde han været der nede på fiskeri og går så om aftenen op til Vestervelling. Der kommer lygtemanden efter ham, og han slipper i en torvegrav, te han er i én skoggerlogger over...
Mine forældre boede i den gård, der kaldes Kjærs gård her i Strandby sogn, og de havde et rødblisset øg, som blev sygt og døde. Så slæbte de hende ud til en dam vesten for gården og bgde hende der. Lige straks efter var en sort 4-års hingst syg. Min fader rejser da hen til en spåmand her vester ude, det forekommer mig, han boede i Hessel. Da han kommer...
Jeg havde været nede i Bahkebølle fredskov at vage over en syg mand, og det var meget mørkt, da jeg gik hjem, jeg kunde ikke se en hånd for mig. Der var et sving på vejen oppe på gaden, og et gammelt stengjærde ved siden af. Der ser jeg en sort skygge lige for mig. Jeg bukker mig ned, og da ser den endnu større ud. Så stikker jeg efter den med min kjæp...
Sorte-Severin pralede også af, at han kunde vise lygtemanden væk. Han var ude til smedens i Rosenlund at kaste mergel, og så om aftenen, ;de kom hjem og havde spist, vilde smeden slå et væddemål med ham om det. Han sagde, at han kunde ikke gjøre det, men Severin sagde jo, og da de nu havde væddet, skulde de jo ud at se efter lygtemanden. Da havde smeden...
Falster var forhen Byttergods, og den Gang der boede Enkedronninger på Nykjøbing Slot, brugtes Bøtø til at forsyne Slottet med Mælk og Smør, og derfor blev der oprettet to Mejerigårde der ovre. Syd for Bøtø mellem det og Gjedesby ligger et Stykke Land, der forhen var aldeles øde og lutter Sand, men nu er beplantet med Skov og tilhører Ovrupgård. Ejeren...
A har tit hort fortælle om lygtemanden, og a har også set ham. En gang gik a fra Hadsten om aftenen klokken 9 og kommer forbi Galten. Der ser a et lys, der flytter sig, og a tænker straks : «Det er lygtemanden.* Da a kommer ned ad en bakke, ser a, han rejser ud efter en gård, der ligger lige ved Skanderborg-landevejen, og da blinker han lige hvert...
I Vilstrup var en mand, der hed Nis Gotfredsen, han lever endnu og er ansat ved banen. Han tjente på Vilstrupgård, men hans forældre boede i Vilstrup. Så en aften havde han da været hjemme og skulde sent af sted til hans plads igjen. Han går for nemheds skyld ad den forte, der kaldes Langrogels forte. Da han var gået et stykke, ser han et lys foran sig,...
Mens vi boede ude på Firhuse mark, skulde en mand eu gang kjøre til Viborg med kartofler, men studene var små. og der var megen sne på, så de gik trætte, og vi måtte sætte dem ind i irederiks præstegård. Derfra tog min mand til fods til Viborg. Om aftenen stod a i doren og så efter ham, og da så a en lygte, der nok var noget mat, men det var sådan tykken...
I Halvtredserne tjente jeg som stor Dreng på Søgård i Kliplev. Min Husbond var Forpagter Tolderlund, og han havde sit Kontor oppe i Hovedbygningen. Så skulde jeg om Aftenen gå over til Søgårds Kro og hente Posten og Aviserne til ham, og jeg skulde også over til Præsten i Kliplev med Aviserne. Så traf det sig en mørk Aften, da jeg kom tilbage til Gården...
Lygtemanden vidste de gamle meget at fortælle om. Sådan var det en aften hen på sommeren, da kom der en mand, Jep hedte han nok, gangende over markerne inde fra Frcderits af, og lige da han kommer op på Lerholt og kunde skimte byen neden for, så hør han én banke ligesom på en tojrstage ovre i marken ved siden af. Han råber så : «Æ ;et dæ Hans eller...
Frands i Niirhalne var forlovet med en enke på en af Åstrupgårdene. En aften vilde han besøge hende, og da sfi han lygtemanden hoppe langt borte på engen ved Græsrimmen. Så dristede han sig til at pege fingie ad ham, men aldrig så snart han havde gjort det, stod lygtemanden ved Båden af ham. Det var en lille mand i en blå frakke. nåede til knæerne, han...
Den gang Kristian d. 2den indkaldte Hollændere, som blev bosatte på Amager og Hasselø, kom der også ti familier til at bo på Bøtø, som før den tid var ubeboet. De byggede dem en by omtrent midtvejs og dyrkede i fællesskab den jord, som den dag i dag horer til byen. Men så var der en af deres efterkom mere, han fik løfte pa så stor en strækning sonden for...
På Svindinge Mark ved Nyborg har ligget en Gård, som hed Skramgården. Nu er den brudt ned, og det skete nok, fordi Skuloret voldte så megen Ufred der i Gården. Han viste sig for dem i mange Skikkelser, snart som en lille Mand med en stor, grå Hat på Hovedet og en stribet Trøje på, snart som Hund, So, Rotte eller Får. Han havde ellers sin egen Rolig i en...
