Der går en sti fra Ulsted by til gården Gravholt, og tæt ved den går den over en lille strækning, der kaldes Lytøjemarken. Her er det farligt at passere ved nattetid, og man bliver vild der. Man har set en hest uden hoved, en mand uden ben, lygtemænd og deslige. pens. l*rer damgård, ulsted.
En aften vilde a gå hen og låne en skovl og greb,. og da så a mange flammer, der slog op i retning efter Skovsgård. A lob ind igjen og sagde: «Mogens, kom ud, Skovsgård brænder!* Han løber ud og op på deres torvestak, men da var der ingen ting, og han sagde : «A, det var jo ikke andet end lygtemanden, ham har a tit set der nede i Langmosc.» Nogle år...
En gang var min fader taget til Ålborg. Knap efter at han var kommen fra Sundby på hjemvejen, havde han og lygtemanden, og den blev ved at følge ham, og han blev helt vildt, men da så han den ikke længere. Så kom han til en gård og vilde ind og sporge vej, men kunde ikke finde indgangen og måtte til sidst klavre over et stort stendige. Så kom folk ud og...
Lige kjormisaften så a et lys på Per Amands mark, det gik op og ned, frem og tilbage; somme tider gik det lige i vejret langt op, og da sluktes det. Da a kom til gården, kom det fra Gåsdam og satte lige op efter gården, og så blev det stående på vejen. Da gik a hen og vilde se det, for a troede, det var én, der gik med en lygte, og a kom også så nær, a...
En aften, a kjørte fra Svingelbjærg og til Farsø, så vi lygtemanden lige så hoj. A sagde: «Hvad, vil han sådan lyse for os i aften ?» Manden, der kjørte for os, begyndte at tysse og gjøre kors for sig. «Det betyder ikke noget,» sagde a, og så satte a ham væk fra mig, idet a tog min vante og vendte avet og svingede den tre gange rundt lige imod ham, og så...
A kjorte en gang med jordemoder og vilde hjem, og det var tåget og mørkt i vejret. Da kom lygtemanden og gik ved siden af mig. Det blev ved så meget som fjerdeparten af en fjerdingvej, og det var lige så sort for mig som en bagerovns-munde. Bæsterne var slet ikke rædde for det. A var heller ikke ræd, for a havde hørt så meget om denher lygtemand. Niels...
En gang var både Per Tælling og flere ude på fjorden på is ved deres heltgarn. Nå, så står lygtemanden et sted der på land, og så vilde Per Tælling jo til at flytte ham, og så flyttede han ham over på Vordebjcerg. Det lystrede ham godt nok. Så flyttede ban ham over til Lynderupgård. «Stræb nu og lys op for mig, te a kan se ogrede mit ned, te Dævlen skal...
En gammel mand gik hjem en nat og så en lygt emand, som han bad at lyse op for halvtredje skilling. Så blev det Bå lyst, at han kunde rivelig se al ting. 1, manden blev nu ved at folge ham lige til haDs hjem og blev Stående uden for huset. Da manden så dette, vidste han ikke bedre end at linne doren og slænge to og en halv skilling ud til lygtemanden,...
Kjen Paris og hendes fader er flere gange kommen om ved en stor so, som lå på vejen ved Klokkevad-sig, Hun kunde se den og sagde: «Kom her over, fader, ellers falder du over soen.» Når de så den so, spurgte de al tid lig. Hendes broder, Niels, var også meget synsk og så ligskarer, liglam, lignøgler m. m., ligesom han også så lygtemænd dandse og kunde...
Østen for Lille-Brøndum var et lavt Sted med svært Væld, og der så' de tit Lygtemanden. Maren Pedersdatter fra Hurup, der boede i Lille-Brøndum, hun sagde til mig en Aften, da vi stod og så' på ham: »Det kan Mænd og Sandhed godt gå an at se på ham, når du står skikkelig, men du må ikke pege ad ham.« Så siger a: »Da vil a prøve det,« og a pegte. I det...
Mens min Fader var i Tjenesten, skulde han og hans Kammerat på Vagt, og da så' de Lygtemanden stå og hvøvte noget henne. Så siger den anden: »Dersom han nu vil komme, så skal vi overpisse ham.« Med det samme stod han på en Stette, de skulde over, og den anden blev så syg og brækkede sig sådan, at min Fader måtte bære ham hen på Vagt, og han lovede for,...
A så' en Gang Lygtemanden ved Færgestenene. Først var der en lille bitte Lue, og så slog det sig ud, til det blev så bredt som et Menneske. Der hvirvlede som en Røg for neden eller en mørk Lue runden om Lyset. Lidt efter hoppede det med ét over Fjorden og blev stående på Kvols Enge en lidt. Så var det væk. Hjarbæk. Jens Johansen.
Lygtemænd kan vise vild. En Mand på Otterup Mark, der hed Anders Skrædder, han havde været ovre på Bågø i Odense Fjord og sy, han så' Lygtemanden og gik efter ham, og så kom han ud i en stor Rende og blev gjennemblødt. Han gik og stagede omkring og nåede da at få et andet rigtigt Lys at se i Ole Larsens Gård i Orritslev, og da han kom der, var han helt...
da.etk.DSnr_02_J_00016
Vor Nabokone der hjemme i Bakkebølle, hun hed Maren Olesen, var en Aften borte fra Hjemmet, og da hun så gik hjem ad, så' hun en Lygtemand og blev vildfarende. Hun kom ind på en Mark, som hun ellers kjendte godt, og der satte hun sig ned og turde ikke gå længere. Efter at hun havde siddet noget, kom hun i Tanker om, at det kunde hjælpe at vende...
På Møen ved Fanefjord er en flad slette, som kaldes Måderne. Om sommeraftenerne ser man ofte et lysglimt fare derover, og det er lygtemanden eller landmåleren, som han også kaldes. Der siges, at en landmåler her gjorde uret, og nu må han gjøre det om om natten. En mand, som ikke vilde tro, at det var sandt, fandt for godt at forfølge landmåleren og se,...
Der var så mange her inde en aften, og så kom a ind og sagde til dem: «Vil I se lygtemanden?* Ja, så kom de i doren. Han stod ovre ved Oles hus. Derfra skred han hen og stod ved deres brønd, og så gik han ad vejen til Nedergård og så tilbage over Oles gronning og så et tag vester til en gronning, der bører til Bvrholt. Nu var han bleven til to, den ene...
I den ostlige side af Ry sogn fra Langebakkerne til Hejnæs går der en lygtemand, der skal være slem til at vise folk vild i mørke. To koner fra sognet gik en aften denne vej, og allerbedst som de gik og tænkte på ingen ting, kom han efter dem og sSgte at få dem vild, men da dette ikke lykkedes, forfulgte han dem også i hælene lige til Hejnæs. Den ene af...
Bjerre skal egentlig hedde Bjærget, fordi den ligger på en stor banke, der lober fra byen mod syd og ender sig i udkanten af bylodderne i en brink eller hoj skrænt. Denne banke kaldes hndebjærg, og ved enden af den skal det ikke være ganske rigtig. Der er troldtoj i den og på den anden side er en torvemose, hvor lygtemanden tit har hoppet og gjort folk...
I mosen omkring Rødkilde på Love engvang har der al tid været så meget fantaseri. Næsten alle, som har passeret der om natten, er bleven vildfarende. Et par gamle folk, mand og kone, havde været på besøg og skulde nu gå hjem over mosen. Det var temmelig mørkt, og derfor havde de lygte med. I førstningen på agerjorden gik det meget godt, men så snart de...
da.etk.DS_02_J_00035
Der var en mand, han vilde ikke tro, at der var lygtemænd til, skjondt hans tjenestekarle tit havde set dem i en mose uden for gården. En aften kommer én af karlene ind og siger til manden, at nu kunde hu få syn foi sagen; ti nu gik lygtemanden ude i mosen igjen. Manden gik ud, og han så da også et lys bevæge sig dernede, men endda sagde han, at det...
