De kan både høre og se Wojens jæger og hans hunde. A har kunnet fornemme, te de har løbet forbi mig, men a så dem ikke. A gik en gang til Orynderup huse, og da var de ikke fire favne fra mig. A hørte ham flojte ad hundene, te det svarede i skyen. De rendte på jorden og myslede og pibte. A paste min tur, og så var de væk igjen. Min fader har også set dem...
Der skal have været nisser både her i Strandbygårde og i Kjærsgård. De vilde stjæle fra hverandre og kunde ikke forliges om det. Den ene så så længe galt til den anden, at han går hen og brækker halsen over på én af den andens køer, og de kom i en forfærdelig træde om det. Men så fortrød han det og rejste over til Salling efter en ny ko, og manden vidste...
Der var et sted, de havde et bitte barn, og konen var helt urolig ved det, for det tog så lidt af sted, og da de mente, at det var ved den tid, barnet skulde begynde at sige noget, kunde det dog aldrig sige andet end "polse". De søgte råd mange steder. En kone kom der ind en dag, og da sagde den også: "Pols, pøls!" Så sagde hun: "A vil råde dig et råd."...
Der var en skifting i Næsbg, den blev en fyrretyve år, inden den- dode. Det var en bitte tyk én, ikke støire end som et ni års barn. Den kunde sige: <Bitte Duje, bitte Duje!" ikke andet. Der var også én her nede i to gårde ved Nibe-kanten, der kaldes Eskildstrupgårelene, men den kunde ikke gå. Slævver og snat og skidt væltede ud af den, og når de...
Der var én her i Farso, der var fodt stum, og han fulgtes med hans fader en aften i et julebesøg. De går hjem igjen om natten, og som de nu går, kommer de forbi en høj, der kaldes Ætruphøj, den ligger på søndre side af vejrmøllen, men er nu næsten split ad. Drengen kunde være ved en ti år. Så begynder han at gjøre så mange tegninger, og han hviner, og...
Mine forældre boede henne i Kjærsgård, og så Hyttede de derfra, da a var fire år, og hen til Støtrup at bo her i Farso sogn, og det var nok dwarre, som flyttede med dem. Det var, mens a var bitte, da vilde min moder gjore et besog henne i Strandby, og som hun går, ser hun en stor høj, der kaldes Bavnehøj, forved sig, og der lå uhyre meget hvidt linned på...
1 et hus lige her vesten for nede ved Sjorup so der sad to skræddere og syede. Så gik konen der inde og lo og griunede. De kunde ikke forstå, hvad hun lo ad, men da hun havde gået sådan en lidt, spurgte de hende jo om, hvad hun lo ad. I så nok ikke de to bitte drenge, te der stod og tog jert værk og vendte det og så til det, de lo ad jer og var lige så...
Der kom en mand kjørende fra Logstor og ad landevejen efter stranden. Det var vinter, og der var sne på. Da ser han et bitte, nøgent barn, der sidder på isen ved Eldrup sige, og det havde rødt hår. Det er i Ærtbølle hede, og der er sådan nogle bakker i nærheden. Han sidder og ser på det, og så blev han som helt fra sig selv og duede aldrig siden. Niels...
Der er en Sig, som hedder Roltersigen, den er norden for, hvor de gamle Bygninger imellem begge Fyrtårnene har ligget, og her nordenfor er en Masse Lygtemænd. Man kan se dem i Tusendvis en Aftenstund, somme Tider hopper en halv Snes på én Gang. Det er mest om Efteråret, og det skal være godt Vejr, når man ser dem, men aldrig med Norden- og Østenvind....
Kvottes Bakke i Fristrup Kjær sydvest for Byen er en rigtig Spøgelsebakke. En stjerneklar Aften gik vi to i Følge fra et Hus ude ved Kjæret og vilde til Fristrup, så så' vi Lygtemanden henne på Kortes Bakke. »Nu spiller Lygtemanden for os,« sagde vi til hinanden, men da vi nu så' efter ham, blev vi vilde og kom ud til Rønne, to Gårde, som ligger på...
Det var forhen meget almindeligt, når man gik fra Gilde om Natten, at tilbyde Lygtemanden en Treskilling (det skulde da i alt Fald være et ulige Antal) for at følge sig hjem. Gav de ham intet, så fulgte han dem ud i Mosen, og så kunde de gå der og tosse, til det blev Dag. Lærer P. Nielsen, Skuderløse.
En Mand, der hed Frands og boede tæt ved Maglebjærg, han var en Aften kommen i Kast med en Lygtemand, og den fulgte ham både over Marker og Gjærder lige til hans Hjem. Så forsvandt den ned i Bjærget, og nu troede han, at Lygtemanden skulde derind i og boede der, for det var en Trold, han var kommen i Kast med. Den blev ved at følge ham, og han kunde ikke...
Mens vi gik til Konfirmation, lærte en Dreng fra Fattighuset, at vi skulde krænge Vanterne, når vi så' Lygtemanden, for ikke at blive vildfarende. Det kunde være godt nok at vide, for vi skulde færdes hjem ad om Aftenen, da vi kom sent ud fra Præsten, og vi kom også sent ind. Kristen stut). Birket
da.etk.DSnr_02_J_00008
Lygtemænd er Ånder af uretfærdige Mennesker, der ved falsk i Skin leder andre ud i Moser og Uføre. Et Middel mod dem er, at man vender sin Lue med det indre ud ad. Man må vogte sig for at kalde ad dem, for så kommer de. Over Tornumgårds Mark går der en Lygtemand. En Mand i Farre gik om Natten op på æ Engmark, der hører til Gården, og hentede Havreneg, og...
Der går en sti fra Ulsted by til gården Gravholt, og tæt ved den går den over en lille strækning, der kaldes Lytøjemarken. Her er det farligt at passere ved nattetid, og man bliver vild der. Man har set en hest uden hoved, en mand uden ben, lygtemænd og deslige. pens. l*rer damgård, ulsted.
En aften vilde a gå hen og låne en skovl og greb,. og da så a mange flammer, der slog op i retning efter Skovsgård. A lob ind igjen og sagde: «Mogens, kom ud, Skovsgård brænder!* Han løber ud og op på deres torvestak, men da var der ingen ting, og han sagde : «A, det var jo ikke andet end lygtemanden, ham har a tit set der nede i Langmosc.» Nogle år...
En gang var min fader taget til Ålborg. Knap efter at han var kommen fra Sundby på hjemvejen, havde han og lygtemanden, og den blev ved at følge ham, og han blev helt vildt, men da så han den ikke længere. Så kom han til en gård og vilde ind og sporge vej, men kunde ikke finde indgangen og måtte til sidst klavre over et stort stendige. Så kom folk ud og...
Lige kjormisaften så a et lys på Per Amands mark, det gik op og ned, frem og tilbage; somme tider gik det lige i vejret langt op, og da sluktes det. Da a kom til gården, kom det fra Gåsdam og satte lige op efter gården, og så blev det stående på vejen. Da gik a hen og vilde se det, for a troede, det var én, der gik med en lygte, og a kom også så nær, a...
En gang var både Per Tælling og flere ude på fjorden på is ved deres heltgarn. Nå, så står lygtemanden et sted der på land, og så vilde Per Tælling jo til at flytte ham, og så flyttede han ham over på Vordebjcerg. Det lystrede ham godt nok. Så flyttede ban ham over til Lynderupgård. «Stræb nu og lys op for mig, te a kan se ogrede mit ned, te Dævlen skal...
En gammel mand gik hjem en nat og så en lygt emand, som han bad at lyse op for halvtredje skilling. Så blev det Bå lyst, at han kunde rivelig se al ting. 1, manden blev nu ved at folge ham lige til haDs hjem og blev Stående uden for huset. Da manden så dette, vidste han ikke bedre end at linne doren og slænge to og en halv skilling ud til lygtemanden,...
