Der har grasseret mange lygtemænd i Smidstrup hjær og det dode kjcer i Tåning. Min plejefader var en aften ude i renueret (regnfuldt) vejr om efteråret, og da så han norden og osten herfor en lygtemand, der stod og brændte, men da han gik efter den, så gik den ud. Han tykte jo, han vilde hen og se den. Lavst Sommer, Tåning.
Min gammelfar tjente i en gård i Ty og vilde en aften gå hjem til hans kone og born. Nu vidste han, hvad lys han skulde gå efter, om også det var mørkt, men så blev der så meget for mange lys, og de flinstrede hist og her. Så havde han hørt tale om, at der var lygtemænd til, og så står han stille på pletten og siger: «Da skulde én da vel ikke tro, at...
For mange år siden gik en mand en aften på Glud gade. Ligesom han nu bedst går og tænker ingen ting på, får han et lys at se ved den ene side af ham, og det blev ved at følges med ham. «Da vil a ikke have ham at følges med,» tænkte manden, og så vender han sig lige om til det og siger: «Gå væk, dit svin!» Det første han havde sagt det, så var lygtemanden...
En pige gik en morgen klokken 2 til hove at rense. På vejen traf hun en lygtemand, hvorfor hun åbnede siu kniv på halvt og vendte den imod ham. Men aldrig så snart havde hun gjort det, for lygtemanden foer ind på hende og kastede hende til jorden. Dagen efter fandt man hende halv dod, og hun blev aldrig rigtig rask, så længe hun levede. Ubberup. F. L....
Jager man efter lygtemanden, kommer han hen til én. Man må da passe at tage en kniv eller andet jærn op af lommen, for ellers springer den op på én. Nik. Chr.
Dersom man bliver ledt vild af lygtemanden, skal man tage én af sine stromper af og vende den vrang, så vil han føre os på rette vej igjen. Nord-Jylland. E. F. M.
Lygtemanden er en landmåler, der mod bedre vidende har sat fejl skjelpæle og nu vil vise, hvor de burde stå. Sort.
På Skuderløse gade ligger to majsten. Der sad mændene forhen på dem og drøftede byens sager. De sad rundt omkring på kanterne og havde en ølkande stående imellem sig på midten af stenene. Når der skulde betales mulkter, betaltes de i form af øl. Majgreven stod på majstenen og holdt sin tale til folket, når der skulde rides sommer i by, og derfra steg han...
Ane Lars Jeppes havde som Barn med sin Moder en Aften været ude på en Udflyttergård at bede om Mælk, og på Tilbagevejen kom de forbi Ole Hans's Stubbe. Der så de ganske tydelig et Læssetræ med en hvid Hue på Toppen spasere omkring langs Vejen. Da pegede Barnet ængstelig på det og spurgte Moderen, hvad det kunde være. Hun tyssede på Barnet og sagde: »I...
En Trold var bleven vred på St. Peders Kloster i Næstved. Så fyldte han en Pose med Sand, og hvor han tog det, dannedes Præstø Fjord. Så marserede han ad Næstved til. Men en Ellekvinde snittede Hul på Posen med sin Pennekniv. Sandet dryssede nu ud, og deraf blev en hel Bakkerække. Men der sees alt imellem en Tværdal, idet Trolden gjorde et lille Hop, og...
Der ligger tre store Sten i en ret Linje, den ene i Rettestrup Banker (Vejlø S.), den anden på Nestelsø Mark og den tredje tæt ved Nestelsø Kirke. Dem har en Troldkvinde, der stod på Samsø og var bleven vred på Nestelsø Kirke, kastet efter den i sit Hårbånd. Den sidste kom nærmest og ligger tæt op til Kirkegårdsdiget. En stor Sten, der ligger i Vejlø...
Min Moster Ane tjente hos Hans Kristensen i Rettestrup, Vejlø Sogn. Han var en Varulv, hvilket blev bekjendt en Gang, da han og Konen var kjørende til Næstved. Da de kommer på Vejen ved Ole Hansens Stubbe i Rettestrup, så siger han til Konen: »Hold Tømmen lidt, mens jeg går om bag ved Stubbene, og hvis der kommer noget, slå så fra dig med dit blåtærnede...
På sin Vej fra Borre til Gurre færdes Kong Vollermand ad Landevejen efter Næstved. Det traf sig en mørk Efterårsnat, at en Bondekarl, der tjente i Vester-Egesborg og havde besøgt sin Kjæreste, der tjente i Kjøng, på Tilbagevejen derfra passerede Vejlebroen, og der mødte han et Uhyre, som de kaldte for en Gjødemo'r. (Nedenunder Vejlø Prædikestol sidder...
Når gamle Koner hører en sær Lyd, siger de til Børnene: »Ti stille, Dreng, det er Kong V olier mand.« Han havde den Dom over sig, at hvor han red og kom til en Gård, som havde to Porte lige overfor hinanden, der skulde han ride igjennem dem, og det nyttede ikke, hvor stærkt de havde stænget dem, når han kom til dem, så red han igjen, og hvor Portene så...
Smed-Lavs i Rettestrup havde i sin Ungdom Tjeneste hos Gårdmand Mads Baskerøv i samme By. Han havde Cyprianus og kunde gjore allehånde Kunster. En af hans første Bestillinger var at kjøre i Kongerejse, og Mads formanede ham da til, når han kom hjem om Natten, at kjøre ind gjennem Porten, kaste Tømmen på Stenbroen, forlade Kj øretøj et og gå i Seng. Det...
Min faders heste var blevne syge, også havde vi en smed fra Tarup ved dem, der var noget klog, han hed BondeBanke Per. Han bildte mine forældre ind, at de var forgjorte, men han kunde ikke selv gjøre det i stand, og så fulgte han selv med til den kloge kone i Tjornehoved. Det var en rigtig beskidt so, og hun var så snavset, at det var forskrækkeligt. Han...
da.etk.DS_07_0_01696
Min moster, Ane Lars Jeppes, havde mange børn. Så havde én af nabokonerne, der kunde hekse, fået hastet skrig på en af dem, så den tav ikke, hverken dag eller nat, os brolede 14 nætter og dage. Så måtte bun af sted til den kloge kone i Tjørnehoved ved Præstø, der lige straks kunde sige, i hvad ærende hun kom, og fortælle, at det var et ondt menneske, der...
Ane Christens i Vejlø kuude stille blod og stryge og læse over gigtsvage folk. Hun stod og gloede lidt på det og strøg og læste. Jeg hørte en gang, hun sagde: Vorherre og st. Peder . . Vi havde en gang en tjenestedreng, der skar en finger af i hakkelsekisten. »Da skulde og den Onde . ..« udbrød han i det samme, og så kom der i en fart bud efter Ane...
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
Min moster, Ane Lars Jeppes, bavde i sin ungdom tjent i Skallegåideue i Rønnebæk sogn. Her blev madmoderen heftig syg og lå længe, men kunde ikke slippe af med livet. Så siger manden til Ane: »Nu skal jeg sætte en tækkestige til buset, og da vi lige har bagt, tag så et brød og kryb op og vend det tre gange over skorstenspiben.« Det gjorde hun, og i samme...
