Der har grasseret mange lygtemænd i Smidstrup hjær og det dode kjcer i Tåning. Min plejefader var en aften ude i renueret (regnfuldt) vejr om efteråret, og da så han norden og osten herfor en lygtemand, der stod og brændte, men da han gik efter den, så gik den ud. Han tykte jo, han vilde hen og se den. Lavst Sommer, Tåning.
Min gammelfar tjente i en gård i Ty og vilde en aften gå hjem til hans kone og born. Nu vidste han, hvad lys han skulde gå efter, om også det var mørkt, men så blev der så meget for mange lys, og de flinstrede hist og her. Så havde han hørt tale om, at der var lygtemænd til, og så står han stille på pletten og siger: «Da skulde én da vel ikke tro, at...
For mange år siden gik en mand en aften på Glud gade. Ligesom han nu bedst går og tænker ingen ting på, får han et lys at se ved den ene side af ham, og det blev ved at følges med ham. «Da vil a ikke have ham at følges med,» tænkte manden, og så vender han sig lige om til det og siger: «Gå væk, dit svin!» Det første han havde sagt det, så var lygtemanden...
En pige gik en morgen klokken 2 til hove at rense. På vejen traf hun en lygtemand, hvorfor hun åbnede siu kniv på halvt og vendte den imod ham. Men aldrig så snart havde hun gjort det, for lygtemanden foer ind på hende og kastede hende til jorden. Dagen efter fandt man hende halv dod, og hun blev aldrig rigtig rask, så længe hun levede. Ubberup. F. L....
Jager man efter lygtemanden, kommer han hen til én. Man må da passe at tage en kniv eller andet jærn op af lommen, for ellers springer den op på én. Nik. Chr.
Dersom man bliver ledt vild af lygtemanden, skal man tage én af sine stromper af og vende den vrang, så vil han føre os på rette vej igjen. Nord-Jylland. E. F. M.
Lygtemanden er en landmåler, der mod bedre vidende har sat fejl skjelpæle og nu vil vise, hvor de burde stå. Sort.
Det var en Aften, vi kom fra Virklund mig og min Kone og min Datter og vilde hjem, da ser vi foran os et Lys, og så siger a: »De er ved at blusse for Ørreder.« Der går nemlig Ørreder op i Bækken her omkring. Vi gik så lidt stille for ikke at forstyrre dem, Lyset stod henne ved det bitte Hus, der er Nabo til os, men så farer det lige med ét over til...
da.etk.DSnr_02_J_00303
En Mand fra Fensmark gik en Aften ude på Marken og blev da vildfarende. Så kom der en Lygtemand, og til ham sagde han: »Følg mig hjem, så skal du få min ene Vante.« Men da han kom hjem til Porten, vilde han ikke give Lygtemanden Vanten, og så blev han atter vildfarende og måtte gå ude på Marken hele Natten. Testrup Højskole.
da.etk.DSnr_02_J_00021
Der går en Lygtemand ovre fra æ Bjærge i Fåborg og til Gjæstlunde og så tilbage igjen. Han står og hvipper lidt og farer så af Sted. Folk her har troet, at det ligefrem var Djævelen. Kristen Daugård, Balslundhus, Fåborg.
Når man går vild om Aftenen og vil have Lygtemanden til at følge sig hjem, skal man kaste en Skilling fra sig, og han vil da være villig til at gjøre det. Lover man ham en Skilling og ikke betaler den, så bliver han stående uden for Huset og vil ikke gå bort. Kr. Østergård.
Den gamle mand, a tjente, han kom hjem en aften og sagde: «Nu blæser a dig min sjæl et stykke, for nu er a hjemme.» Da var det lygtemanden, og i det samme slog han et gålm eller et blammer ad ham lige i gårdsleddet. Manden blev ræd alligevel i udenden. «Tu, det var daosært,» sagde han, da han kom ind. «Hvad var det?» «A, det var lygtemanden.» Gården...
A har hort om én i Kvorning, der kunde trække en lygtemand til sig ved en kniv, når han strakte spidsen ud imud den, og når han vendte kniven, floj den fra ham igjen. Lars Nielsen, Vinkel.
En mand kjorte en aften, da det var meget morkt, fra Karup mulle efter sit hjem ude på Alheden. På vejen så han en lygtemand. Så siger han sådan for lojer: «Kom én af jer karle og lys mig hjem, så vanker der en drikkeskilling.! Så kom også en lygtemand og hoppede foran vognen lige til mandens hjem. Da de kom der, kunde han ikke komme af med den. Så gik...
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
En mand gik til en kro at kjøbe 8 potter brændevin. Kromanden havde ikke mere at undvære. Da han nu gik hjem ad, kom han til en anden mand. Hvor har du været? siger han. I kroen. Der skal a også til. Han har ikke mere end det, a fik. Kan a så ikke få nogot med dig? Jo, det kan du også, du kommer til at have det halve. Han havde det i...
I et nonnekloster var der tre nonner, og i den forreste stue hængte deres portrætter, for at hvem der kom der, kunde se på billederne og påpege, hvem de vilde have i tale. Ingen af den slags folk må jo have med mandfolk at bestille. Så kom der en ung kavaler og pegte på et billede, og nonnen kom og faldt ham om halsen og kyssede ham. De andre spurgte...
En gammel kone her i Farso sogn bad sådan en bøn, når hun lagde sig i sengen om aftenen: I Jøsse navn lægger a mæ te læjj, Fanden å Dæwlen skal vær åå mæ å træjj. Guj bewår mæ få roø myrer å manndwolm tyrer å ull å ræww å åldt, hwa dær i mørke ka skræww. Hun lå tit hos mine forældre, og så hørte a den bøn. A har også hørt den sådan: A lægger mæ i mi søø...
Jeg kjender en mand, der som karl gik ind til en spåkone i Hobro, da han en gang var der i byen, og vilde have at vide af hende, hvem der skulde være hans kone. Hun var nu så berømt for at kunne sige alting forud. Ja, det vilde hun også godt, men hun vilde have en rigsdaler for det, og så skulde han selv tage ansvaret. Så vilde han have at vide, hvad det...
En mand fra Ejdrup vilde til Nibe med et læs korn, og der var en anden mand kommen op at kjore med ham. Den sidste var en stor gavstrik. Da de var kommen til Halkjær bakke, siger han til manden, der kjørte, at bakken var så stejl, hestene kunde ikke holde vognen, og de måtte da helst spænde dem fra. Han, der var kommen op at kjore, vilde så trække...
