Lygtemanden er en landmåler, der mod bedre vidende har sat fejl skjelpæle og nu vil vise, hvor de burde stå. Sort.
Kjen Paris og hendes fader er flere gange kommen om ved en stor so, som lå på vejen ved Klokkevad-sig, Hun kunde se den og sagde: «Kom her over, fader, ellers falder du over soen.» Når de så den so, spurgte de al tid lig. Hendes broder, Niels, var også meget synsk og så ligskarer, liglam, lignøgler m. m., ligesom han også så lygtemænd dandse og kunde...
Lygtemanden kan man flojte til sig. P. K. M.
da.etk.DS_02_J_00007
Når man ser lygtemanden, skal man vende sin kjol, så går han bort. J. Bircherod.
da.etk.DS_02_J_00004
Når man ser Lygtemanden, skal man vende sin ene Hose vrangt, så går han væk. Karen Marie Rasmussen.
På Taskehøj var der Troldtøj. Om Natten rejste den sig på gloende Pæle, og der gik Lygtemænd i Dronningdal. P. Johnsen Pedersen, Farre.
En dreng, der tjente hos os, skulde en aften ud at hente kreaturerne. Idet han nu driver hiem med dem, og de går for ved ham, kom der en lygtemand op af mosen og fulgte ham ad mosevejen helt op til byen. Da den kom op på siden af ham, blev den så forfærdelig stor, og så forsvandt den i en horgrav lige ved byen. Anders Nielsen, Vejlby.
Her i nærheden var der bryllup, og om aftenen var de unge omme bag gården. Da så de lygtemanden et stykke henne. Så kom den nærmere, og de blev da bange og lob ind i gården. Men den fulgte dem der ind, og det kneb for dem at komme ind ad doren, for da de havde fået den slået i, sad den uden for på dortrinet. Niels Povlsen, Lerbjærg.
Hr. Linde, præsten i Vildbjærg, var en aften kjørt vild. Da" ser præsten noget lys, og så spørger han karlen, hvad det var. Så siger en pige, der var oppe at kjore med, te det var lygtemanden. «Lygtemanden, hvad vil det sige?» «Det vil ikke sige andet end en kompi af Fanden.» Så gav præsten et negger med hans hoved, og så kjørte de videre. Anders...
På Tdstedbjcerg mark, Værslev, slog en lygtemand en gang ild over en pige, så hun blev krøbling deraf alle dage Jorgen Hansen.
Lygtemanden er egentlig en gjenganger. Hvem der ser ham, går al tid vild. J. M.
da.etk.DS_02_J_00001
A kom nede fra Lime og gik op over Marken. Da så' a en Ild lige for mig, der fløj hen ad Jorden og blamrede. Det så' ud som Ild, det blæser ind i, og det var ingen Lygtemand. A troede så, det var et Varsel for en Ting, der vilde passere der. En halv Snes År efter blev der på det Sted sat en Mølle.
På Hjortshøj Mark ved Siden af Vejen til Egå var forhen en Høj (der nu er jævnet), hvorpå der om Aftenen stod to Lys og brændte. To Mænd gik en Aften ud og så' efter det, men da de kom til Højen, var Lyset langt længere henne, og så kom de i Tanker om, at det var Lygtemanden. Rasmus Hornbæk, Bendstrup.
Almindelig fik Lygtemænd Skyld for at ville forvilde Folk. En vildfarende Mand skulde vende sin Frakke og en Kvinde sit Forklæde, så vidste de strags, hvor de var. J. Olsen, .Maribo.
da.etk.DSnr_02_J_00006
Møder man Lygtemanden, skal man vende sin Frakke avet. E. T. K.
Når man peger efter Lygtemanden, sætter den sig på Fingeren, eller man går vildt. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.DSnr_02_J_00004
Når man er bange for at blive vildledt af Lygtemænd, skal man have Fyrjærn i Lommen, og så hugge Ild, når han kommer, så fjerner han; sig strags. J. C. Overgård.
Her er mange Fortællinger om, at Folk er bleven fulgt hjem af Lygtemanden, og man måtte så betale ham for det ved at kaste et Pengestykke på Flammen, hvorpå den forsvandt. Chr. Olsen, Store-Toroje ved Fagse.
da.etk.DSnr_02_J_00002
Hanékjærsmosen her i sognet har den egenskab at lede folk vild. Dog har man ikke der set lygtemænd. Derimod er der set nogle hvide katte. a. n.
I gamle dage, da køerne gik i ævre, lå Greve byhyrde en aften i sit hyrdehus ude på Tværhqj. Så begyndte hyrdehunden at gjø meget stærkt, og da hyrden linnede doren for at se, hvad det kunde være, så han en lille lygtemand stå og hoppe op og ned foran huset, men ved at doren lukkedes op, begyndte den at hoppe længere bort, helt over til Kildebronde...
