I krigens tid sad jeg og en pige en aften ene, jeg sad og læste, og hun sad og spandt. Mens vi således sad, hver ved sit arbejde, hørte vi begge på én gang lyden af en tromme. Jeg gik hen til vinduet for at se, om der var noget, men der var ingen ting at se. Jeg vilde have været ud, men det måtte jeg ikke for pigen, for hun var bange; men vi kunde...
Da min ældste broder var hjemme, tjente også vor fætter hos os, de to var omtrent lige gamle øg var et par levende fyre. De lå sammen i én seng ude i karlekammeret. En aften havde vor fætter været i by og blev lidt sildig borte. Min broder gik i seng til sædvanlig tid, men da han havde været der lidt, hørte han sin kammerat komme gående ind ad skjæreloen...
Så længe jeg kan huske, har man talt meget om et lys der stod i Tårum mølledam, lidt sonden for gården, over et meget dybt hul. Mange, som færdedes omkring mollen, også af gårdens egne folk, har ofte iagttaget dette lys, og man spåede sig ikke noget godt deraf. For nogle år siden havde man endog en aften i tusmørket hørt et frygteligt skrig og råben om...
Stander: lille firkantet bord til afsætte en lysestage på, som var fastgjort deri. Den kunde skydes op og ned, når der skulde lyse højere eller lavere, og den kunde også let flyttes omkring i stuen. Lintrup. På Rømø brugtes en messingopstander; fissimand: lille lampe med væge og uden glas. Thade Petersen.
Man tror, at i hvilken retning hundene tuder, derfra vil snart komme lig. j. L. K.
Når man på Mandø vil til at kjærne, overslåer man loftet med flode, da man ellers ikke troer, at man kan få smør. J. L. K.
Heste får aldrig ondt af at hente jordemoder, ihvor stærkt de end må løbe, og hvis man i sin ilfærdighed glemmer at vende vognen, kan man dog være vis på, når man kommer ud igjen med hende, og hun skal sidde op. at heste og vogn vender den vej, man skal kjøre. j. L. K.
da.etk.JAT_01_0_00991
Det har Else Jens Søvrens fortalt og ellers også andre, når vi har været til kartegilde, at i deres unge dage da skete det på Orø, at en kone, Barbara hed hun, som ejede den ene af gårdene ude i flegnet, hun forheksede en pige, så hun brækkede både skruptusser og langhaler og bændler op. Pigen havde før tjent, og da hun en søndag kom og besøgte hende,...
For nogle år siden var det skik at gå til skrifte om løverdagen. Så var nogle Gasse-bonder, der havde været i Skjærbæk for at skrifte, men da skriftemålet var til ende, gik de i kroen og satte sig til at spille kort uden at tænke på den hellige handling, de næste dag skulde tage del i o. s. v. J. L. K.
På Gram slot boede en grevinde, som var meget forfalden til spil og havde dog altid det uheld at tabe. Hun ønskede da at vinde, ihvad det skulde gjælde. I det samme kom Djævelen og tilbod, at hvis hun vilde høre ham til, skulde hun altid vinde. Hun var just ikke meget glad til at gjøre det løfte, men bekvemmede sig omsider hertil. Dag og time blev nu...
Etsted i min fødeby sad alle husets folk en aften i et værelse og arbejdede, mens mandens fader var gået til grande et sted i byen. Ud på aftenen, som folkene nu sad i deres rolighed, såde alle, at den gamle kom gående forbi vinduerne gjennem haven uden at komme ind. Folkene undrede sig over, at han kom til den tid, grandet var tilsagt, og kunde ikke...
Man skal medgive en frugtsommelig kvinde i kisten både skjorte, trøje, ble og navlebind, synål, tråd og saks, samt endelig en flaske fyldt med vand til at to den lille i. Men man bruger ikke at give svøb og svøbeliste med, i det mindste ikke nu. En mand i Østerlinnet kom en aften ridende forbi kirkegården, hvor en kvinde sad ved diget og klagede sig...
Dør en moder fra sit spæde barn, undlader man ikke at våge ved det de første nætter, efter at moderen er begravet. Skulde nemlig barnet tage til at græde, fik hun måske ingen ro i sin grav, men skyndte sig til det for at give det die, og det er aldrig godt, for barnet får altid en eller anden skavank, skjævhed eller lamhed. Det hændtes således i Vinum,...
Der tjente en karl hos min fader i Vindeby, Lolland, som pludselig blev syg og døde. Der blev holdt auktion over hans ejendele, og en tjenestedreng af byen kjøbte hans klædeskab. Karlen havde været sparsommelig og flittig og havde samlet en del penge, som han havde gjemt mange sære steder, da han al tid var bange for, at de skulde blive stjålne fra ham....
Liget fortalte pigen, at han en gang havde haft en kjæreste, som han havde svoret den ed, at hvjs han nogen sinde sveg hende, vilde han ikke smulre i sin grav, men da han alligevel havde gjort det, kunde han ikke få ro i graven, men gik hver nat ind i kirken, hvor han traf sin gamle kjæreste, som han havde været utro. Han havde stedse bedt hende om...
Norden for Høgsbrogård står der nogle små buske, hvor man siger, at en kjæmpe er nedmanet. j. l. k.
Der er et værelse på Mandø, hvori det spøger således, at ingen vover at komme dér. Hen imod midnat kommer der to mænd og grasserer på kammeret. Årsagen hertil skal være, at der for flere år siden strandede tvende lig, som havde en betydelig sum penge hos sig. Pengene blev dem berøvede, og man overgav dem derpå til havet i steden for at give dem en...
Mandøfolktne tror, at når én er død, får de ham at se kort tid efter. Er de afdøde sorte, så sorger de, men er de hvide, da fortæller de det, at de har set dem hvide og i hvide klæder, og de glæder sig da over, at de er faret vel. Jeg har således hørt fortælle, at én fra Mando, som var druknet i Spanien, dog såes i hvide klæder hjemme på Mandø, og hans...
Nicolaus Kilhl var diakonus til Uldrup i slutningen af det 17. århundrede. En aftenstund manede han Panden i Kasmus (Korsmose) molle forst md i en træsko og derpå ud i mølledammen. Hans kollega, Filip Luudius, var til stede ved deune operation, men i største fare, sa at hr. Kuhl måtte holde foden på nakkeu af ham, mens han manede, siden Panden vilde have...
