Lange-Grete var en gang kommen til Breum i følge med nogle karle af hendes slags. Så vilde de til at lave kål til nætter, men så skulde karlene gå hen og tigge nogle skottere, og de gik så til Langesgård. Men der spillede karlene på gården dem det puds, at de fyldte deres poser med iskaver, og så kom de tilbage til Lange-Grete med dem. Hun var jo gal og...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Skjelle- 8imon kom ind et sted i Jebjærg. hvor manden var dod og bleven begravet. Så siger han jo til konen, om hun havde ikke noget godt at give ham efter den begravelse. Det er galt, svarer hun, for æ brændevin er sluppet op, men a har et bitte gran kamferbrændevin, vil du have det? Det er godt til en gammel karl , sagde Simon og han får jo...
Skjelle-Simon havde hans navn af, at han var skeløjet, og han var rigtig nok også skjelle til gavns. Han sagde, når han kom ind et sted: Go daw, kjønne mo'r, kan I finde et bitte æg og gi Skjelle-Simon i daw? Skal I hældes et ha jer en kaffekande eller en blikputte eller noget andet bliktuj i da?r? og så rimlede han op, hvad han havde at sælge. Hans to...
Vænø-Slegi han fortalte, at han havde 18 og 20 kirkesogne at leve af med Fur. Det er siden blevet til en sige efter ham, at der er 18 og 20 kirkesogne i Salling. På Fur og Vænø tælles efter snese, derfor var det, han sagde 18 Og 20. Niels Goderum.
Når et øg var død i forrige tider og skulde flåes, vilde tjenestefolkene ikke tage fat på det arbejde, inden husbond og madmoder forst gik ud og gav hver et snit. Det var jo ikke al tid, rakkerne var til færds lige i tiden, nar dyret skulde flåes, og få bud til dem kunde på sine steder heller ikke let lade sig gjøre. Sådan var det også hos provst Møller...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
For omtrent et halvt hundrede år siden talte min fader med to mænd, som boede i nærheden af Vesterhavet, så vidt vides i Harboøre, og som rejste omkring for at kjøbe et barn, der efter deres eget udsagn skulde nedsættes levende i strandkanten af Vesterhavet, for at dette ikke skulde ødelægge de tilgrændsende kystlande ved oversvømmelse. Barnet skulde...
I Slagelse-egnen, Boeslunde sogn, søgte de syge til Hellig-kors kilde og aldrig forgjæves, således som endnu ordsproget lyder: Hjælpe nu Gud og Hellig-kors kirke. Resen 1, 5859,
Når der ringes fer en død, og klokken lyder meget klart, da skal der snart dø nogen igjen. Klokken går så liget, siges da. A. L.
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
Hører man noget, som man ikke rigtig véd hvad er, skal man råbe: »Er det Varsel, så kom igjen!« Var det så Varsel, kommer det igjen, og det meget stærkere end første Gang. Dog er det ikke rådeligt at få det på denne Måde til at lyde tredje Gang. M. Møller.
Når det stormer, lyder der en Røst i Åen ved Hersum. Mads Sørensen Stær, Glenstrup.
Finderup kirke skulde have stået på en banke ved Kulby, som hedder Tingbjærg, men alt blev revet ned af troldene, som ikke kunde være der, når kirkeklokkerne kom til at lyde så nær ved dem. jørgen pedersen.
da.etk.DS_03_0_00914
Når man såer, da skal hånden og foden fulges ad, som ordsproget lyder: In gerendo manus congruere debet cum pede. 0: Hàuden bør, nær man suer, følge foden. Borge Pedersen.
En mand her fra byenPeder Vejrhøj, skulde kjøre med nogle mænd fra Brorstrup til Ålborg og var tidlig oppe om morgenen. Så gik han jo ud og hørte efter, om de kom, for det var frostvejr. Endelig kom de, men han syntes, de kjørte fejl og blev ved at kjøre ned over Vesterby mark, og det var galt, for der var jo bækken, som løber her igjennem byen nord og...
I Bræsten og i Skibet var der ikke mere end et enkelt menneske levende efter pesten i hvert sogn, og det var en karl og en lille pige. Der var næsten skov over det hele, og de havde vanskeligt ved at finde hinanden. Så ringede de med kirkeklokken, han i Bræsten og hun i Skibet, og så gik de efter lyden. Han traf hende på en høj banke, hvor hun sad og...
Der sad en gang en ellekone på Bostenhoj i 0 og råbte: «Kom her op, Per Lovring!» Men han vilde ikke komme. Han boede der, hvor Anders Vad nu boer. De var så klinger i lyden og vilde så gjærne blande sig med folk. Eliefolkene vil forfølge folk, men kommer de til en korsvej, må de dér blive stående. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
På Sjælland findes tit på udhusene en lille udbygning med en lem i. Denne kaldes en lyde. Formodentlig har lyden været tæt ved porten på vedkommende gård. Anna Larsen, Menstrup.
da.etk.JAT_03_0_00048
En Skrædder fra Kristrup har fortalt mig følgende: For en Del År siden var jeg bosat i Havsirup. En Nat, da jeg kom hjem fra en Naboby, hørte jeg, at der kom en Vogn i meget stærkt Trav og kjorte ned til en Dam. Jeg så' efter, men kunde ingen Vogn opdage. Efter at have lukket Døren hørte jeg igjen Lyden, gik ud, men så' heller ikke denne Gang noget. En...