447 datasets found
Danish Keywords: lyde Place of Narration: Linde
Sidste efterår skete det en aften, da herren på Overgård var ude og blev ventet hjem, at tjeneren syntes at høre, han kom, og gik så op for at tage mod ham, men der var ingen. Så gik han ned og lagde sig igjen, og da syntes han lidt efter at herren kom og gik op, men der var endnu heller ikke nogen. Det samme skete tredje gang, men da kom det ned til ham...
da.etk.DS_05_0_01741
Et par fattige folk her i Linde har en søn, der for et par år siden blev konfirmeret, og han kan ikke ligge tort. For on tid siden kom drengens farmoder, der bor i Skrødstrup, til byen, og som hun gjærne plejer, så hun ind til os også. Hun lod sig da forlyde med, at hun havde fået et råd for drengen, og ønskede, at drengens moder vilde spare hende gangen...
da.etk.DS_04_0_02030
Der var en gang en greve, som havde en tjener, han vilde lade henrette, men skarpretteren kunde ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvordan tiet kunde være, at intet sværd kunde beskadige ham. Da tog tjeneren det brev frem, som han bar på sig, og viste dem det. Derpå stod skrevet folgende bogstaver: L. J. K. H. B. H. N. N. K. Derpå befalede...
I Slagelse-egnen, Boeslunde sogn, søgte de syge til Hellig-kors kilde og aldrig forgjæves, således som endnu ordsproget lyder: Hjælpe nu Gud og Hellig-kors kirke. Resen 1, 58—59,
da.etk.DS_03_0_01106
Når der ringes fer en død, og klokken lyder meget klart, da skal der snart dø nogen igjen. Klokken går så liget, siges da. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01554
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01536
Hører man noget, som man ikke rigtig véd hvad er, skal man råbe: »Er det Varsel, så kom igjen!« Var det så Varsel, kommer det igjen, og det meget stærkere end første Gang. Dog er det ikke rådeligt at få det på denne Måde til at lyde tredje Gang. M. Møller.
da.etk.DSnr_02_H_00070
Når det stormer, lyder der en Røst i Åen ved Hersum. Mads Sørensen Stær, Glenstrup.
da.etk.DSnr_02_D_00033
Finderup kirke skulde have stået på en banke ved Kulby, som hedder Tingbjærg, men alt blev revet ned af troldene, som ikke kunde være der, når kirkeklokkerne kom til at lyde så nær ved dem. jørgen pedersen.
da.etk.DS_03_0_00914
Når man såer, da skal hånden og foden fulges ad, som ordsproget lyder: In gerendo manus congruere debet cum pede. 0: Hàuden bør, nær man suer, følge foden. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_00107
En mand her fra byenPeder Vejrhøj, skulde kjøre med nogle mænd fra Brorstrup til Ålborg og var tidlig oppe om morgenen. Så gik han jo ud og hørte efter, om de kom, for det var frostvejr. Endelig kom de, men han syntes, de kjørte fejl og blev ved at kjøre ned over Vesterby mark, og det var galt, for der var jo bækken, som løber her igjennem byen nord og...
da.etk.DS_05_0_02052
I Bræsten og i Skibet var der ikke mere end et enkelt menneske levende efter pesten i hvert sogn, og det var en karl og en lille pige. Der var næsten skov over det hele, og de havde vanskeligt ved at finde hinanden. Så ringede de med kirkeklokken, han i Bræsten og hun i Skibet, og så gik de efter lyden. Han traf hende på en høj banke, hvor hun sad og...
da.etk.DS_04_0_01749
Der sad en gang en ellekone på Bostenhoj i 0 og råbte: «Kom her op, Per Lovring!» Men han vilde ikke komme. Han boede der, hvor Anders Vad nu boer. De var så klinger i lyden og vilde så gjærne blande sig med folk. Eliefolkene vil forfølge folk, men kommer de til en korsvej, må de dér blive stående. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436