I den tid bønderne var stavnsbundne, var der en frue i Kjøbenhavn, som. vilde så gjærne se en bonde. En dag kom en af hendes gode venner ind til hende og sagde: Her er en bonde!" Hun betragtede manden længe og endelig sagde hun til den, der kom med ham: Nej, se han ligner jo næsten et andet menneske, træk ham ud i stalden og gik ham et vred hø." Søren...
Der var en gang en frue på Palsgård, der skikkede bud efter præsten, om han vilde komme, forend hun døde. Iblandt andet spurgte hun ham ad, om han troede, det var sandhed, at alle blev til lige meget i det andet liv. Præsten sagde ja, at det var sandhed. Fruen selv syntes endda at kunne finde sig deri, "men min mand, sagde hun, ham véd jeg, han giver...
Før jorderne blev stykkede ud, havde man ager om ager, men da marken blev udskiftet, skete der store forandringer. Sådan gik det også i Astrup. Der kom markskjellet et sted til at lobe om ved en stor sandknude, som datidens mænd ikke brod sig om. De sagde: i Fanden med den sandbanke! og efter den tid blev den sá kaldt Fandens ejendom. Men i daglig tale...
For 55 år siden var det brug i Stobberup, at én røgter (en jænnhjoor) passede alle byens får om vinteren ude på marken. Om morgenen, når han drog igjennem byen for at samle fårene, blæste han i et stort kohorn, og det kjendte fårene og fulgte så efter ham. Han blæste al tid signalet to gange. Lidt pa afstand lød det sådan: E hjoor han tuude i hans...
Grev Otto, der boede på Boller, lå i åben Begravelse i Ut Kirke, nede i Kjælderen, der nu er kastet efter. Jeg har som Barn sel ham ligge der inde. En kåd, ung Karl hentede ham en Gang op til en Legestue for at forskrække Folkene, men kunde fra den Tid ikke blive skilt ved ham. Det er den samme Greve, der endnu rider ude i Skoven. Frøken Julie Fog,...
Der gik det Sagn, at der Kl. 9 hver Lille-Juleaften skulde kjøre en Vogn ind på Rosenvold og op foran Hovedbygningen. Den Danske Sagn. V. 1 nulevende Ejers Frue sad en sådan Aften og ventede på sin Mand, der var ude, og da Kl. blev 9, hørte hun Vognen komme. Hun løb da ud, og Tjeneren og Staldkarlen kom også hver fra sin Side, men der var ingen Ting, og...
Jakob Kjær var Præst i Løsning. En Dag var der én i Kirken, der sagde, at det var Løgn, han sagde, for den Gang var der blevet nogle opvakte i Korning, og de var blevne mulkterede. Så fik Præsten den Mand i Viborg Tugthus et År. Han red med hans Kårde ved Siden som nogen Officer og var en hel Prokurator. Ved en Examen sagde de til ham: »De bliver lidt...
To Brødre på Palsgård, Palle og Rold, var redne til Horsens med hinanden og kom op at trættes, da de på Hjemvejen kom til Bold Skov. Palle slog Bold ihjel og kastede hans Lig ind i Skoven, og så lavede han en Høj over Liget, som endnu skal findes der. Palle rejste derefter hjem til Moderen, der spurgte ham om, hvor Broderen var bleven af. Han gav et...
Tæt ved Rosenvold findes i Skoven en Høj, som hedder Guldhøj, og der skal ligge en Skat begravet. Det er nok i Skoven, der hører til Boller. Nogle Mænd listede sig en Nat ud for at grave denne Skat op. Men de havde knap fået begyndt, før der lød en forfærdelig Hundeglam og Lyd af Jægerhorn, og Grev Otto kom med hele sin vilde Skare og omringede dem, så...
Hollet Sø ligger i Møgelkjær Skov i den Del, der kaldes Søholt, og som har fået Navn efter Søen. Den er bundløs, og der er Gjedder så store i den, at de kan trække en Mand ud af Båden. Her er en Gård sunken, fordi Folkene sendte Bud efter Præsten, at han skulde komme og berette et Svin. Rårup S., Bjærge H. Froken Julie Fog, Skjold.
I Ut Kirke er en Løngang, der går ned til Boller. Den er i den yderste Del af Muren i den søndre Side og begyndte oppe på Hvælvingen og gik ned i Muren med små Trappetrin. Nu er der ikke Hvælvinger i Kirken, og så kan den vel ikke sees. Ut S., Bjærge H. Frøken Julie Fog, Skjold.
I den gamle Klosterkirke i Horsens begynder en Løngang i en Pille bag ved Alteret, og den skal gå under Fjorden over til Boller (Ut S.), hvor der i Klostertiden var et Nonnekloster. Jeg har selv set den, men turde ikke gå derned, da den blev snævrere og snævrere ned ad. Min Søster var langt nede i den en Dag, men blev hentet op igjen af en Ledsager....
Vi havde en datter, der havde fået en grøde på hendes ene skulder, og vi søgte fire doktorer, men de kunde ikke sætte den væk. Så rejste a de 26 mil op til Vindblæs til den kloge kone der. Der var så mange ved hende, te a lå der i to dage, inden a kunde få hende i tale. Den anden dag, da a fik snak med hende, sagde hun: »Nu kan a ikke holde det ud...
I skolen på Hjarnø var der også kommet troldkunster, men de blev afhjulpne af en klog mand. I en anden gård var både mand og kone så overtroiske, at alt, hvad der blev sygt eller fejlede noget, var forhekset. 1293120-1. Søren Hansen.
da.etk.DS_07_0_01294
I nabogården til den østligste gård på Hjarnø var der så meget galt med trolddom, så de næsten ikke kunde være der, det spøgte om natten pæ gulvet i træskoene, ja, også i sengene, og i karlekammeret var det ikke bedre. Så fik de den kloge mand hentet, og han drev alle trolde og hekse, som var på øen, derhen. Den ene var ved at bage pandekager, men hun...
Her har man brugt, når man spiste sild, at brække rygbenet, somme én gang og somme to gange, fordi de var bange for, når en heks skulde træffe en hel sildebenrad liggende på gulvet, at hun så skulde finde på at sætte kjød på benet igjen. Hvem der spiste en sådan sild, blev syg og kunde næsten aldrig mere komme sig. Der var kun ét råd til at drive det...
De, der ønsker at opdage, hvem der befatter sig med hekseri og trolddom, behøver blot at lægge nøje mærke til folk, når de går til alters. De, der straks tørrer munden, når de har fået brødet, kan man mistænke, for de gjør blot dette for at få lejlighed til at komme brødet i deres lommeklæde, vinen drikker de ikke af. Det er et ufejlbarligt kjendemærke....
For mange år siden var der en mand i Glud, som havde en ko, der var bleven syg lige med ét. Så tænkte han jo, at den var forhekset, og får bud efter en klog mand, som var godt kjendt med Sebriånus Han sagde straks, at den var forhekset, og kunde godt sige dem, hvem der havde gjort det. Præsten der i sognet hans navn mindes ikke længere skikkede bud...
På en gård her i nærheden var der for en ti år siden en hare, som lob der om aftenen i længere tid. Det var især konen, den løb efter, når hun kom ud, hun kunde næsten ikke vise sig, uden at haren var der. Så vilde folkene prøve at fange den; men det kunde de ikke. En gang havde de nær fået fat i halen af den, en anden gang skød de efter den, men havde...
Søren Jensen fortalte også, at i hans barnetid da var de halve folk i Stovrup i Skjolde sogn hekse. Dem véd lian en del at fortælle om. Og i Nedre-Bjerge ved Horsens der var det så galt at komme igjennem den gang, for enten gjorde de det ene skidt ved folk eller også det andet. Og i hans ivrighed, når han fortæller om al den fortræd, de gjorde, lægger...
