En Aften lige ved de var komne i Seng hos Anders Vinters, Kragelund Fælled, hørte de noget, der slæbte hen ad Gulvet, og Hunden gav sig til at søge. Alle dem, der lå i Stuen, hørte Lyden. Nogle Dage efter blev den gamle Mand syg og døde, og den Gang de vilde bære ham ind på Bordet, hvor han skulde lægges på Strå, kom Lagenet til at slæbe bag efter ham...
En Nat hørte min Fader tydelig, at min Fætter Jens Rasmussen kom til Vinduet og sagde, at hans Fader var død. Det var dog ikke Virkelighed. Lyden gjentog sig flere Nætter, og nogle Morgener efter blev det virkeligt, da kom han og fortalte det. Thomasine Jonsen, Vejle.
En karl kunde stille blod o. s. v. med ord. Så kom han en dag op at kjøre med en præst, og de kom netop i tale om den ting. Så spurgte præsten ham, hvad han da sagde ved sådan lejlighed. Det sagde karlen. »Véd du, hvad de ord betyder?« Nej, han vidste det jo ikke. »Da skal jeg sige dig det. På dansk vil de omtrent lyde således: Søde Fanden, hjælp du mig,...
Voldborg aften gik en kone ud i hendes kjokken og fik fat i noget salve, som hun smurte sig med, og så sagde hun: »Over de bakker og over de bjærge og til Trolds kirke i Norge.« Der skulde hun jo hen at kjærne smør. Det hørte nu karlen, og så gik han også hen og smurte sig, men han sagde fejl, for nu kom det til at lyde: »Under de bakker og under de...
Ved midnatstider går der et færdsel gjennem Bromme granskov ved Sorø. Det går en bestemt retning fra syd til nord tværs gjennem skoven, og skjøndt ingen har set det, har mange dog hørt det, ti det forestiller efter lyden, ligesom om det var et farlig stort dyr, der med magt baner sig vej og afbryder grene og buske. a. n.
A var først lille-røgter på Vre/lev. En aften var den gamle røgter gået fra by, og a gik i min seng, da den tid var. Men køerne holdt ved med sådan bølen, og a turde ikke gå op og se efter det. Endelig ved midnat kommer den gamle. "A har aldrig kjendt mage, den tummel her er", siger a, "det lyder så bølevornt." Røgteren går så derind, men der er ingen...
Troldene vilde have en vej fra Lyv over til Rønbjærg. Hver skulde jo kylle sit fra begge sider, og så skulde de jo brøle ad hinanden i et horn. Men så var han gået vild, der skulde stå på Rønbjærg bakke, og han stod på Ærtbøllebjærg i steden. Så gav han sig til at tude, og den anden på Lyv kylte hans efter lyden, og sådan blev Lyvtap. mikkel jensen,...
I krigens tid sad jeg og en pige en aften ene, jeg sad og læste, og hun sad og spandt. Mens vi således sad, hver ved sit arbejde, hørte vi begge på én gang lyden af en tromme. Jeg gik hen til vinduet for at se, om der var noget, men der var ingen ting at se. Jeg vilde have været ud, men det måtte jeg ikke for pigen, for hun var bange; men vi kunde...
Ligesom jeg gik på landevejen forbi en gård her i Balle, hørte jeg sang fra et hus, der lå lige ved vejen. Jeg tykte, det kom fra logulvet, og så standsede jeg og stod og lydede et lille korn, men så var det forbi. Jeg kunde nok høre en stemme, men ikke skjelne, hvem det var. Tre måneder efter da dode en kone i den samme gård og kom til at ligge lig i...
I den gamle* krig havde pastor Stegmann i Ulfborg en karl, som han ikke gjærne vilde af med, men ban var jo ræd, han skulde blive tagen, og så siger han en dag til ham: Her har jeg skrevet en kontrakt, der lyder på, at du er forpagter af præstegården, nu vil jeg have dig til at underskrive den, så bliver du fri for at komme med. Det gjorde a med...
Mellem Højrup og Ferup i Lejrskov er der en lille skov, der hedder Risbøge. Her fortalte' folk, at de tit havde hort noget rasle med en lænke, og det kom fra, at en mand med urette havde flyttet skjel der. For nogle år siden gik en mand fra Ferup der forbi, og hørte også den raslen. Han blev noget ængstelig, men gik dog efter lyden og vilde have det...
Et par halvgamle folk i Bælum havde forgrebet sig og stjålet et får. De blev overbevist, og herredsfogden Selmer hed han. og en galsindet karl var han holdt forhør over dem og afsagde dommen, der lød på, at manden skulde have 25 stokkeprygl, og en husmand i byen blev betalt for at tildele ham dem. Konen skulde have en fåreklokke bunden om halsen og...
Når der ringes sammen til gudstjeneste, tager mange gamle og en del yngre mænd til hatten, så snart det første klokkeslag lyder. Forhen bøjede de gamle i kirken altid deres knæ, når Jesu navn blev nævnet. J. Kr. Nielsen, Grindsted.
Bydemændene kaldes de to ungkarle, der går omkring og indbyder til bryllup. Hos præsten lyder indbydelsesformularen således: A hår en flittig hilsen frå ungkål ST. N., lissom åsse frå hans kjærrest N. N., at Di vel komm te kjærken næstkommend toosde å gjeer djer bruudviels å felle hjæm mæ dæm å vær djer indbudden gjæst, så lænng Di.lester. Efter at den...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Når de unge gik til legestue, var de slemme her i sognet til at gjore nar af hverandre, for der var nogle, der vilde være de fremmeste ved enhver lejlighed. Dem gjorde de andre så et rim om, der kom til at lyde sådan: Mæ så æ foer, Ann i Limgoer, tow fræ Hærrop å jæn fræ Trærrop, Ann Heje å Mæt Kåk, dæær ær æ flåk. K. Sørensen, Lime.
Når det Kyndelmisse dag gav sne og uvejr, var det tegn til tidligt forår. Herom lyder verset: Kyndelmis knuud holder deruud mæ to broget stuud.
Lange-Grete skal være begravet i Dyrvig eng. Det er vist, at der er spøgeri i den eng. De kan ikke have deres heste tøjret der om aftenen. Lavst Spinder og hans kone i Assing gik en aften fra Hvedde og ud til deres hjem. Da de så kom ned til Grøndal midt imellem Hvedde og hjemmet, ser de en lang mørk skikkelse for ved sig, og øjeblikkelig blev det helt...
Ovenstående vers lyder og således: Kavelotljeger så te Smæær: So du et en Swisser hæær? i gowr sto a få falden fod, i då stor a o mi æjen rod å er en mægtig herr'. Lemvig-egn. Om dårlige slættere. J. O. Pinholt.
En Kone i Nyrup var bleven syg, og Begen blev hentet. Han erklærede, at hun var forgjort, og om en vis Tid vilde den Slemme komme igjen. Men så fik han i Hemmelighed en Frø sat i Tøjr i hendes Sengehalm og beregnede, at efter en vis Tid skulde den give Lyd fra sig, det var så den Slemme, der kom. Så skulde de jo hente ham igjen. Da Frøen blev sulten, gav...
