I Slagelse-egnen, Boeslunde sogn, søgte de syge til Hellig-kors kilde og aldrig forgjæves, således som endnu ordsproget lyder: Hjælpe nu Gud og Hellig-kors kirke. Resen 1, 5859,
Når der ringes fer en død, og klokken lyder meget klart, da skal der snart dø nogen igjen. Klokken går så liget, siges da. A. L.
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
Hører man noget, som man ikke rigtig véd hvad er, skal man råbe: »Er det Varsel, så kom igjen!« Var det så Varsel, kommer det igjen, og det meget stærkere end første Gang. Dog er det ikke rådeligt at få det på denne Måde til at lyde tredje Gang. M. Møller.
Når det stormer, lyder der en Røst i Åen ved Hersum. Mads Sørensen Stær, Glenstrup.
Finderup kirke skulde have stået på en banke ved Kulby, som hedder Tingbjærg, men alt blev revet ned af troldene, som ikke kunde være der, når kirkeklokkerne kom til at lyde så nær ved dem. jørgen pedersen.
da.etk.DS_03_0_00914
Når man såer, da skal hånden og foden fulges ad, som ordsproget lyder: In gerendo manus congruere debet cum pede. 0: Hàuden bør, nær man suer, følge foden. Borge Pedersen.
En mand her fra byenPeder Vejrhøj, skulde kjøre med nogle mænd fra Brorstrup til Ålborg og var tidlig oppe om morgenen. Så gik han jo ud og hørte efter, om de kom, for det var frostvejr. Endelig kom de, men han syntes, de kjørte fejl og blev ved at kjøre ned over Vesterby mark, og det var galt, for der var jo bækken, som løber her igjennem byen nord og...
I Bræsten og i Skibet var der ikke mere end et enkelt menneske levende efter pesten i hvert sogn, og det var en karl og en lille pige. Der var næsten skov over det hele, og de havde vanskeligt ved at finde hinanden. Så ringede de med kirkeklokken, han i Bræsten og hun i Skibet, og så gik de efter lyden. Han traf hende på en høj banke, hvor hun sad og...
Der sad en gang en ellekone på Bostenhoj i 0 og råbte: «Kom her op, Per Lovring!» Men han vilde ikke komme. Han boede der, hvor Anders Vad nu boer. De var så klinger i lyden og vilde så gjærne blande sig med folk. Eliefolkene vil forfølge folk, men kommer de til en korsvej, må de dér blive stående. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
På Sjælland findes tit på udhusene en lille udbygning med en lem i. Denne kaldes en lyde. Formodentlig har lyden været tæt ved porten på vedkommende gård. Anna Larsen, Menstrup.
da.etk.JAT_03_0_00048
En Skrædder fra Kristrup har fortalt mig følgende: For en Del År siden var jeg bosat i Havsirup. En Nat, da jeg kom hjem fra en Naboby, hørte jeg, at der kom en Vogn i meget stærkt Trav og kjorte ned til en Dam. Jeg så' efter, men kunde ingen Vogn opdage. Efter at have lukket Døren hørte jeg igjen Lyden, gik ud, men så' heller ikke denne Gang noget. En...
En Aften lige ved de var komne i Seng hos Anders Vinters, Kragelund Fælled, hørte de noget, der slæbte hen ad Gulvet, og Hunden gav sig til at søge. Alle dem, der lå i Stuen, hørte Lyden. Nogle Dage efter blev den gamle Mand syg og døde, og den Gang de vilde bære ham ind på Bordet, hvor han skulde lægges på Strå, kom Lagenet til at slæbe bag efter ham...
En Nat hørte min Fader tydelig, at min Fætter Jens Rasmussen kom til Vinduet og sagde, at hans Fader var død. Det var dog ikke Virkelighed. Lyden gjentog sig flere Nætter, og nogle Morgener efter blev det virkeligt, da kom han og fortalte det. Thomasine Jonsen, Vejle.
En karl kunde stille blod o. s. v. med ord. Så kom han en dag op at kjøre med en præst, og de kom netop i tale om den ting. Så spurgte præsten ham, hvad han da sagde ved sådan lejlighed. Det sagde karlen. »Véd du, hvad de ord betyder?« Nej, han vidste det jo ikke. »Da skal jeg sige dig det. På dansk vil de omtrent lyde således: Søde Fanden, hjælp du mig,...
Voldborg aften gik en kone ud i hendes kjokken og fik fat i noget salve, som hun smurte sig med, og så sagde hun: »Over de bakker og over de bjærge og til Trolds kirke i Norge.« Der skulde hun jo hen at kjærne smør. Det hørte nu karlen, og så gik han også hen og smurte sig, men han sagde fejl, for nu kom det til at lyde: »Under de bakker og under de...
Ved midnatstider går der et færdsel gjennem Bromme granskov ved Sorø. Det går en bestemt retning fra syd til nord tværs gjennem skoven, og skjøndt ingen har set det, har mange dog hørt det, ti det forestiller efter lyden, ligesom om det var et farlig stort dyr, der med magt baner sig vej og afbryder grene og buske. a. n.
A var først lille-røgter på Vre/lev. En aften var den gamle røgter gået fra by, og a gik i min seng, da den tid var. Men køerne holdt ved med sådan bølen, og a turde ikke gå op og se efter det. Endelig ved midnat kommer den gamle. "A har aldrig kjendt mage, den tummel her er", siger a, "det lyder så bølevornt." Røgteren går så derind, men der er ingen...
Troldene vilde have en vej fra Lyv over til Rønbjærg. Hver skulde jo kylle sit fra begge sider, og så skulde de jo brøle ad hinanden i et horn. Men så var han gået vild, der skulde stå på Rønbjærg bakke, og han stod på Ærtbøllebjærg i steden. Så gav han sig til at tude, og den anden på Lyv kylte hans efter lyden, og sådan blev Lyvtap. mikkel jensen,...
I krigens tid sad jeg og en pige en aften ene, jeg sad og læste, og hun sad og spandt. Mens vi således sad, hver ved sit arbejde, hørte vi begge på én gang lyden af en tromme. Jeg gik hen til vinduet for at se, om der var noget, men der var ingen ting at se. Jeg vilde have været ud, men det måtte jeg ikke for pigen, for hun var bange; men vi kunde...