Fru Anna Søe, der skal have boet i Thomas Ravns gård i Torup, hun havde dværge til at male malt for sig. De malede jo selv deres malt den gang, og da de skulde til at brygge, så sagde hun til pigerne om aftenen, at de kunde gå hen at lægge dem, hun skulde nok male maltet for dem. Så vilde pigerne dog op at kige efter, hvordan det kunde gå til. Da sidder...
Min faster har set tre bjærgmænd på deres mark. De bar dem til, som de kylte sten af markeu, og de kunde kylle dem ret lige så langt hen. De var ikke ret høje, men de var føre og med røde luer på. Det havde andre drenge jo også, men deres lue var mindre, og den stod lige i land. De havde også hatte, men så var de usynlige. Eliefolkene var noget højere,...
To drenge gik og fulgtes ad; den ene var fodt pa en tid, s/i han kunde se mere end andre folk. Som de går allerbedst, giver han sig til at le; den anden svntes ikke. der var noget enten sagt eller gjort til at le ad lige i det øjel.lik, og spurgte derfor: "Hvad ler du ad'% tKan du ikke se det?> sagde drn anden. Nej, jeg kan ingen ting se!" - "Stå så...
Per Overlade og Jens Boel var ude i heden efter lyng i nærheden af Sandskredet. Ligesom de stod så og læssede, da kom der tre bitte korn nogle akkurat som dwarre, og gik i skridtgang og holdt fodslag med hinanden, som kunde det være tre soldater. De gik midt hen ad vejen. Så siger Per Overlade: "Det er- som han kunde bande - tre dværge, a vil hen at...
Længst mod syd i Gudhjem boede en familie, der havde mange børn, og de lob i gården og legede. Såkorn der en lille pige; som iugen kjendte, og legede med. Da konen gav sine egue børn uijnarna (o: midaftensmad), gav hun også den fremmede et lille stykke. Den lille pige kom så hver dag og legede med hornene og fik en lille bid, når de spiste. Men en gang...
Der går det Sagn, at en Kong Rode, efter hvem den østlige Del af Yding er benævnt, faldt i et Slag og blev begraven i en Høj øst for Yding Kirke. Han fik et Guldsværd, der vejede syv Pund, med sig i Højen. Opt. af Martin Kristensen, Gjedved. Yding S., Vor H. lBcm x 24c m
Gadeild brænder de hver Philippi Jacobi eller, som det kaldes, Voldermisse aften. Det første jeg så denne skik at brænde gadeild, var 1686 henne i Tanderup sogn, hvor der blev antændt en ild på det højeste bjærg, der var på marken. Alle bønderkarle og piger kommer sammen med lange rafte og stænger og rører i ilden, at luen står så højt op i vejret, man...
Midt på Dagen kom jeg ud på Marken Enemærke, som borte til min Gård, og jeg kom da tilfældigvis til at se over efter Niels Buhls Gård på Tyvkjær Hede, det er den Gård, der nu hedder Engeskovgård. Mens jeg nu står sådan og ser der over efter, begynder det lige med ét at røge der ovre, og Luen slår ud af Taget på et af Husene. Jeg får nu travlt med at...
Min Bedstefaders Fader var Kusk for Generalen på Merringgård, og så var der en Pige på Gården, som han blev Kjæreste med, og han blev også gift med hende. Der var de så, til min Bedstefader var 5 År, men han blev sat i Pleje i Korning, ved hans Gudmoder. Der havde han det ikke godt, og han længtes sådan efter hans Forældre. Når Manden gik ude i Marken og...
For en 10, 12 År siden løb to Dampskibe sammen på Havet lige herud for mit Hjem. Det var om Eftermiddagen og noget tåget i Vejret. Ingen af Skibene sank, da der blev losset så meget ud af Ladningerne, at Skibene kunde blive flot igjen, og så fik Folkene Hullerne nogenledes stoppede, indtil de kom til Kjøbenhavn og der fik Skibene reparerede. Netop den...
Det var et år, der kom et slemt rygte op om nogle fruentimmer, og endelig findes der et nyfødt barn i en skudtørvgrav. Moderen til det findes da også, og hun bliver sat under tiltale og bekjender, at det er den kloge kone i Vindblæs, der havde givet hende mediciner for at få barnet, og det var nu anden gang, hun sådan havde hjulpet hende. Den kloge kones...
For mange år siden brændte en gård i den tæt bebyggede by Vilslev ved Ribe. Ganske tæt op til den brændende gård lå en anden gård, der ejedes af en mand ved navn Peder Mortensen. Da folk kom til brandstedet, gik denne mand ganske rolig uden for sin gård og røg af sin pibe, skjøndt luerne fra nabogården hvert øjeblik syntes uundgåelig at måtte tænde i...
I Janderup eller Billum er Toftmose. Fra en gård der ser man af og til en stor flammende ild komme og gå langs med en vis vej og hen på et afsides sted, hvor den bliver borte. For mange år tilbage kom en rejsende sildig til bemældte gård for at bede om herberg. Folkene, som mærkede, at han havde penge, tog vel imod ham, men da han lå i dyb sovn, myrdede...
Der er en gård her nordeu for, der kaldes Spillingsgård, og den har navn efter en høj nordost for, der kaldes Spilhøj, men er så vidt kjørt væk- nu. Den høj er der bjærgfolk i. De rejste den op på fire pæle om aftenen og dandsede under den. Der er også en høj på Tudrad mark, der er oprejst på fire pæle. Jesper Sørensen i York, der er født i Tud vad, har...
Der er en stor bakke ved Bjærg, norden for byen, der hedder Bjærgsbakke, og der var bjærgtrolde i. Der lå et sted ved siden af bakken, de kaldte Hjul-Mikkels, der gik de inde i snesetal og dandsede med bitte røde luer på. Manden han sagde til konen mange gange : "A vil nødig af med dem, for vi har både held og lykke i gården, så længe vi har dem, og...
Mikkel Knot til Knolgård var til marked i Håndal (o: Havndal) med en vædder. Den var både vasket og gjort fin og var med lang tov, men han fik ham ikke solgt alligevel. Da markedet nu var forbi, gik han ind på gjæstgivergården og binder vædderen omme bag ved stalden. Der sad flere mænd der inde og drak, og de kom til at fortælle historier, og allesammen...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
Tøserne havde deres hår klippet af runden om, men de gamle havde til hverdagsbrug en bitte sort puld bag på hovedet. Til stads havde de en bitte hvid snip på hovedet. og hååghatte, der stod op ved ørerne, og så havde de guldgallonsluer underneden, men de fattigere gik med de sorte luer underneden. Ja, der var også nogle med indvirket solvtråd. Så havde...
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
