Eu gammel kone, Karen Madsdatter, har fortalt, at mens hun var et barn, skulde hun en aften gå fra et lille hus i Oster-Hærup, hvor hun boede, og ned til Sinding et ærende, og da kom hun forbi Sinding høje. Ved en af dem så hun, at der var en hel del smådrenge med rode luer på, som dandsede der uden for og rendte runden om højen. Så vilde hun gjærne hen...
Mig og min moder vi gik en morgen meget tidlig forbi Næsgården i Tein sogn og kom så ned i en sloge, hvor der var en høj ved siden af og mange småstier om på højen. Der hørte vi sådan musik og nåstreu og slåen kister i, te vi blev helt rædde og gik ind i en gård tæt ved for at blive der til dag. Vi kaldte ikke på folkene, men opholdt os i et af hnsene....
På Østerby mark havde vogterdrengen lagt sin trøje ved en stenrose (-dysse), medens han paste kreaturerne. Der kom da en gammel kjærling til ham og sagde: "Tag dit fra mit, så vil jeg give dig din lue fuld." Drengen opfyldte den gamle kones ønske, og hun gav ham så en dygtig slant i luen af, hvad der for ham så ud som trækul ; men da han kom hjem, var...
Gamle-Hans har mange gange set dværgene på Øland ved Hvolgård. De var omtrent 2 alen høje og gik i lange blå kofter, havde røde luer på hovedet, og hver middag så han, hvordan deres bleg skinnede i solen. Han lå som hyrde i en fjerdingvejs afstand, men så snart han kom nærmere, forsvandt det hele. Nik. Christensen.
På Skramgårdens mark i Svindinge sogn (Gudme h.) har der hidtil stået to stenhøje (stendysser). Den ene af disse kaldte man den lange høj, og en meget stor sten på denne kaldte man Skulørstenen. Højen er tildels ført bort omtrent 1880. Ved den anden høj har en karl endnu omkring ved 1878 en aften set en mængde små skikkelser med spidse luer og grå ben...
Min bedstemoder har fortalt, at hun og en anden pige en gang som børn var ude at plukke bær i Skarbjærge. Allerbedst, som de sad på en af de største klitter, som der sagdes at være bjærgfolk i, og plukkede bær, kom de til at se op, og de så da på toppen af bjærget to små mennesker i grå klæder med spidse luer på. De så straks, at det var bjærgfolk, og...
da.etk.DS_01_0_00064
Min mand, Ludvig, var ovre på Hesthave at pikke. Så kom der en ved aftenstid, der gik post, og folkene sagde da til Ludvig, om han ikke vilde give tid lidt, posten og han kuude følges ad. Jo, så kom de også til at folges ad på vejen til Rødding. Da de kom næsten til Hesthavehø'j, sad der to bitte drenge ved siden af vejen med spidse luer på. De tii (o:...
Der var en degn ovre i Tømmerby i Sneum, der hed Madsen, han sagde altid: Herren tæjj mæ! og hans kone sagde: Søwren tæjj mæ. De var en gang til gilde, og da spiste hun så meget, at hun måtte ud at trimle sig. En anden gang sagde hun til et gilde: De ær Søwren tæjj mæ sueW hær, lille Madsen, de wa råer å kom i måån ijæn. Han svarte: Ti stell, Ann,...
Hav a tjente ved min faster i Vestervelling, skulde hun give mig det linned, a sled. A fik det også, men det var lavet af skageblår, og a kunde ikke gå i det. Når a kom ud i marken, trak a skjorten af, lagde den sammen på en sten og bankede den dygtig med tøjrkollen for at pindene skulde blive noget mindre. Min faster kunde ikke forstå, hvorfor mine...
Min fader Niels Skov havde mistet en hest, og så gjorde han dobbergilde. Der kom en del folk til stede, og blandt dom var også én, der lied Lukas, han var nu sá knagendes stærk. Da de var kommen til bords, tager en anden mand hans lue a og rækker lige ben til hans kone Kjesten med de ord: Der har du hans lue, for a tykkes, det lader så kjønt, når sådan...
I Knudstrup, hvor jeg er født, boede to brødre, og de læspede begge to. De havde den skik at læse til bords. Så havde de en hyrdedreng, som skulde læse til bords en dag, da de fik ollebrød, og nu havde en anden lært ham, hvad han skulde sige, for han var kjed af den læsen. Så sagde han: O, Gud i Himlen se herned, hvad øl de brygger i kristenhed, det ser...
Ved et gilde sad to mænd og fortalte om bjærgmanden for en anden gammel mand, der var så overtroisk, og han lyttede nøje til deres fortællinger. Så du ikke bjærgmanden i aftes?" sagde den ene til ham. Nej, han gjorde ikke. Da var det sært, for da a gik hjem, dandste de oppe på bøjen med nogle bitte røde luer opå". Så tager den tredje mand ordet ug...
En fjerdingvej vesten for Galten tæt ved vejen imellem Galten og Låsby er der et vældhul, hvor vandet stadig vælder op. Det kaldes Taterhullet, og der er en Tater bleven kvæld eller skåren ihjel, for det han havde forædt sig i hvedegrød, og det havde han gjort, for at han kunde få ende på hans pine. Det var hans fæller, der gjorde det, og de sagde: Durk...
Anden-bryllupsdagen havde bruden en fløjelslue pa med ægte guldgalloner og holstenske kniplinger om luen og underneden luen en snip af hvidt lærred med kniplinger. Det var et trekantet klæde, der var sat oven på panden, så den stak frem foran fløjelsluen. Ellen Marie Kirstine Rasmussen. Ry.
da.etk.JAH_04_0_00206
I Edslev skulde brud og brudgom dandses i de ældres lag. Det skete, når brylluppet havde næsten ende. Når gjæsterne var samlede tredjedag til frokost, skulde det gjøres. Bruden skulde hen at sætte den røde lue på brudgommen, ellers var han ikke mand. Hende skulde derimod intet gjøres ved. Jeg véd en pige, der var høj-frugtsommelig, og han var god til at...
Mændene og drengene gik her i hvide vadmelstrøjer og hvide lange bugser, og så gik de med røde luer på hovederne. Kvindfolkene gik med stribede skjorter og nedringede buller. Ned under det var halsklædet stoppet. Dernæst havde de røde bindærmer og træsko med kort overtag. Af dem havde hver gjærne to par, det ene til hverdags, og det andet til hove. Disse...
Der var en her oppe i en Gård her vesten for, der kaldes Lille-Fjembo, ham kaldte de Måne-Jens, og Konen hed Kirsten. Hun manglede aldrig Penge, og der var ikke ret mange i de Tider, der havde det sådan. Men hun gjorde aldrig nogen Fortræd med hendes Kunster. Han vilde gjærne have en Dram, og den vilde hun ikke op med. Så sagde han: »Du kan vel nok...
Dæ wa jæn, dæ hi Sukane, han stad po Skendebåre markend å låwet hunde dåle de wa i dænd ti, vi håd di gammel Pænng ud te dænd, dæ ku slå ham øwerennd. Mæn så wa dæ jen, dæ hoor et, te dæ wa klooge end som så. Han gik ålld rolle hæn å slow luen åw Sukane, å så so di, te dæ fløw lissom en lelle fowl ud åw en. Se no ku han læg Sukane nåk så pænt te...
Der boede en Præst i Vilbjærg, der hed Linde, han havde en Karl i mange År, der hed Otto, a kj endte ham godt. Så skulde Præsten præke i Vakansen i Tvis, og de skulde forfærdelig tidlig af Sted om Morgenen. Da de kommer ud på Vejen, kommer en lille Dreng med en rød Lue på og render tværs over den. Karlen vilde standse Hestene, for der blev ved at komme...
I Stuehuset på en Gård på Sjælland opdagede en af Karlene en Dag, at der hængte en Skinke oppe på en Hanebjælke. Den var gammel og så ud til at være fordærvet. Han spurgte da de andre Folk om, hvorfor den hængte der. De sagde, at den havde hængt der i mange År, og det kunde ikke gå an at tage den ned. En Aften listede Karlen sig så op og skar den ned og...
