1803 den 9. juli slog torden ned i Sale degnebolig og foer med 2 stråler igjennem skorstenen i dagligstuen og ud af vinduet. Forpladen på kakkelovnen blev løsnet, og overpladen på den i kammeret blev lettet, men skolekakkelovnen rent skilt fra hinanden, og 2 vinduer i kjokkenet ganske ituslagne og loftet oploftet. 2 små skilderier, som hængte på væggen...
Kolling på Kàs skyldte Per Madsen på Vellumyård 14000 daler. Han kom her hen i besøg en jul, og da siger Kolling: Jeg har regnet på til snapsting at betale min gjæld til dig. Så siger bedstemoder: Jammen bitte faer, er det ikke bedst, du siger pengene op. Dertil svarer Per Madsen: Nej, det behøves ikke mellem sådan to gode venner som vi to. Da så...
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
Æ tjente Povl Lisby i Fjaltring. Han havde noget landhandel, og så skulde der have kommet noget tobak til ham lille-juledag, men det kom ikke. Så skulde æ over til Trans at låne et par karduser, men forinden skulde æ have skåret alle de hakkelse, vi skulde bruge i jul, og derfor blev det noget silde for mig. Det var noget klaset vejrlig, og æ kommer i en...
Før krigen 1848 havde man en kammerjunker v. Krogh til husfoged et sted i Sønderjylland. Han var en munter mand, der gjærne indlod sig på en grovkornet spøg og godt kunde tåle at tage igjen af samme slags. Blandt de mænd, han gjærne indlod sig med, var en mand i Højrup sogn. Når kammerjunkeren kom på vejsyn, skulde hver mand møde ved sit vejstykke, og...
Den eng og hede. der ligger sønden for Lerkenfeldt* å, blev i gammel tid brugt af bønderne, og de mente, den hørte dem til, men så vilde majoren lægge den til gården, og det blev der så en stor proces om. Da sagen var på det høieste, var der kun tre mænd, der forfulgte den, for de andre var jo hovbønder og rædde af sig. Den ene mand havde kun én søn, og...
Der holdes endnu videstue i Tolstrup søndag før november, og da skal viden klares. De begynder om loverdag aften at dele pengene, der er indkomne i fælleskassen. De har fællesjord, som de lejer hen, og derved kommer penge ind. Samme aften lejer de jorden hen igjen, og en ny oldermand bliver udnævnt. Han skal føre regnskabet og skal kalde folk sammen, når...
Min Oldefader, Jens Pedersen, var født i Påbøl, og han tog i otte År efter hinanden ned til Tåsing for at tærske på Tønde. Det var ved en Præst, han tarsk, og det gjaldt om at få Halmen torsken ren. Røgteren gik og så efter det, og det var ikke så fri, han gik og fortalte Præsten, hvordan de tarsk. De fodrede så ringe der og med én Slags Halm hele Dagen....
I Horsbyg, Hellevad Sogn, boede der en Præst, der hed Gunge. Han var hæderlig og rig og gjorde godt, hvor han kunde. Så havde han en Avlskarl, og han havde været hos ham i fem År og var bleven forlovet med rigtig en rar og trofast Pige. Præsten syntes ikke om det og advarede hende, for han havde ikke den bedste Tro til Karlen, men hun svarte: »Jeg elsker...
Endrupskov Kirke var brøstfældig og skulde gjøres i Stand, men det havde Beboerne ikke videre Råd til, for det var et lille fattigt Sogn. Så blev det bestemt, at den skulde brækkes ned. Der fortælles, at da der blev Tale om, at Kirken skulde nedlægges, vilde de gjore et Forsog med at lade en gammel Kone gå hen til Gram og tilbage igjen, og der blev lovet...
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
Der var en Høj på Koldkjærgårds Mark lige ovenfor Nymølle, som hedder Dejhøj. Den gamle Møller kjørte til Århus om Løverdagen, det gjør jo de fleste, og så var han bleven kjendt med Bjærgkonen i Dejhøj og besøgte hende. Når han da kom kjørende hjem, smed han Tømmen til Karlen, så kunde han jo spænde fra, og så gik han selv om til Dejhøj. Møllerkonen blev...
Sejer Sørensens køer i Firgårde var forgjort, de kunde ikke kjærne smør o. s. w, og han havde tro til, at Jørgen Fynbos kone var skyld i det. Så henter han Anders Kjærsgård i Vissing, og han skulde så vise ham i en spand, hvem der var skademanden. Anders Kjærsgård hænger en lygte i kostalden og lover manden, at kl. 12 må han komme ud og se, hvem det er....
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
En mand var en aften i færd med at pløje af sine naboers agre ind til sin egen ager. Han sagde da til sin tjenestedreng, som kjørte plov for ham: "Når jeg er død, skal jeg pløje det tilbage igjen, som jeg nu pløjer i aften, vil du så hjælpe mig". Drengen lovede det. Der gik nu nogle år, så døde manden. Drengen var da vokset til og tjente for karl på en...
I den tid, da der lå ryttere på Søbygård, hændte det sig en nat, da én af disse stod på vagt, at der kom en pige til ham og bad ham om at følge sig hen til våningshuset. Han fulgte så med hende, og da de kom hen til muren, tog hun en sten ud af samme og trak dernæst en skuffe ud af hullet. Heri lå et barnelig, som hun bad rytteren om at begrave i...
På gården Torsmark ved Brønderslev levede for mange år tilbage et par ægtefolk, som holdt så overmåde meget af hinanden, så de ønskede, at den ene ikke skulde overleve den anden. De fik virkelig også deres ønske opfyldt, da de døde begge i én og samme time. Men ikke desto mindre så man dem om aftenen gå arm i arm op ad vejen, der førte fra kirkegården...
Kræn Skadhcdc i Bøvling fortæller følgende: Pastcr Fowlcdc såå en aivtente mi ålldfåer, dæ wa kusk ve ham, te han skuld go åp i æ kjærk å he/jdt en bog, dæ lo o æ å/dtcr. Mæn han måt ved, te han ct snaked te nåwer, så håj han er nøj å væ væd får. Nå, mi ålldfåer gor så åp i æ kjærk, å da han korner dæær end, ær en fu/d a mendesker, å dæ stoer \æn ve æ...
For en 50 år siden døde en herremand på Skovsgård i Humle sogn, Langeland. Nu kunde hans kusk, som havde tjent ham meget længe, aldrig have ro for ham, hvor han gik eller stod ved nattetider, var herremanden ved ham. Der var nogle, som rådte karlen til at rejse på den sorte skole og lære, hvad han skulde gjøre. Det gjorde han. Efter 14 dage kom han...
