En broder til manden i Koldkjær gård var ugift og levede som et tåbeligt menneske i mange år. Han var bleven det, efter at han var kommen hjem fra en rejse til Norge. Han havde været der ovre for at inddrive en del penge, de havde til godefor korn i de tider gik jo mange småskuder fra kysten hertil Norge men han skal have inddrevet pengeue på en hård...
I Sønder-Højrup var der for mange år siden en præst, der hed Lt, og han var meget klog. Hau havde nok sluttet en akkord, hvor efter han skulde gå sine visse skridt hver dag, hvilket han også trolig udførte, hvordan så end vejret var, og kunde han ikke komme på vejen, så gik han i haven. Han kunde vise igjen, når noget var stjålet, men var dog især skrap...
En herre fra Dueholm, Tøttrup, gik igjen, for han havde gjort så stor uret med skriveri og ejendomshandel fra først af. Så vilde de have ham manet. Der var en præst kommen fra Tisted og skulde møde ham her ved Handklit, og der var bleven lovet ham Tødso kald for det. De mødtes først ude på fjorden, præsten og gjengangeren. Karlene, der sejlede med...
En pige og en karl havde forsvoret sig til hinanden (o : lovet at møde hinanden, enten levende eller døde). Så døde karlen, og han kommer ridende om natten, det var måneskin, og tager pigen med sig, der går ved siden af hesten. Så siger han: tSe. månen skinner blank, dødmand rider rank, frygter du ej, mit hjærte?> (eller: Bliver du ikke bange, min...
Min gammelmo'r var jordemoder og gik megel på Lundbak, for hun havde ammet to baroner og var Rå gjæv med herskabet Så havde baronessen lovet hende en skjæppc Bebier, og hendes mand skulde hente dem på Lundbæk. Men de var temmelig tunge for ham at bære, og da han kom ned i Møllehulen imellem Grydsted og Hule molle, der er en ualmindelig dyb hulvej, kommer...
I gamle dage var der megen mangel på vand i Vendsyssel. Folk vidste da aldrig, hvad de skulde gjøre. Da kom der en gammel mand og sagde, at det kunde da aldrig være så farligt at få vand, det var ham en smal sag, når man vilde give ham en ordentlig betaling. Det blev ham lovet. Han tog da en kjæp, trak den bag efter sig, og hvor som helst han drog frem,...
da.etk.DS_02_D_00037
Der var en karl, som var så stolt, at han sagde, hver gang han dandsede: «Her kommer Gudfader og Gud den Helligånd.« Samme karl slog en gang hø, og da ønskede han, at han havde sin kjæreste hos sig. Da kom der en ellepige fra JLllebjærg og sov hos ham, og hun kom til ham hver nat derefter. Så blev karlen tåbelig, og han gik til præsten for at søge råd,...
I Funder ved Silkeborg boede en gang en jordemoder, hvis navn var Gjertrud Ruds. En gang kom der bud til hende fra en mand, der hed Anders Borring, om hun vilde forløse hans kone. Jordemoderen gik straks, men på vejen mødte hun en stor skruptusse, der sagde, hun var en bjærgmandskone, og tillige bad hende, om hun vilde forløse hende, når tiden kom,...
I en gård, som var bygget på en bakke, havde de meget uheld med deres kreaturer, hestene blev så magre, at de næppe kunde rejse sig, koerne kunde ikke malke, og folkene var nær gået til grunde. En dag kom så eu kone, som de kaldte kloge Maren, og for hende klagede konen da sin nod. "Ja," sagde Maren, "jeg er også kommen for at sige dig, hvad I skal. Ser...
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød, sådan faldt jo...
Det første dampskib, der sejlede her i Limfjorden, blev ført af kapitain Søren Tonnesen fra Løgstør. Han havde lovet at løbe derind, men der blæste en sydoststorm den dag, så han kunde ikke løbe ind. Han gjorde hans tur lige fra Tisted til Ålborg. Baden han sejlede af, havde han skrevet til Viborg folk, og de var her i svære mængde og ventede på at se...
Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede. du haver al ting vel bered. Vær os alle nådig Gud med glæde. Den vinters trang du drevst af land, du lover os majmåneds sang. Lad sommeren os gå til hånd Vi pløjer i vort ansigts sved, og såer god korn i jorden ned. Vi kornet ind i laden fik til brød og øl i laderne. Lad hønen gjøre æg på fad...
Det gik forhen ikke så nøje til med gamle heste, mange blev af kjorte i efteråret, og så duede de ikke mere. Et efterår var der på Børkop mark kommet til at gå sådant et gammel og og græsse. Ingen afhentede det, og da det havde gået i nogen tid, tog man det ind og lyste det op, som loven bod, i tre kirkesogne. Da der efter dette ingen ejer mældte sig,...
En mand fra Ejdrup vilde til Nibe med et læs korn, og der var en anden mand kommen op at kjore med ham. Den sidste var en stor gavstrik. Da de var kommen til Halkjær bakke, siger han til manden, der kjørte, at bakken var så stejl, hestene kunde ikke holde vognen, og de måtte da helst spænde dem fra. Han, der var kommen op at kjore, vilde så trække...
Der var en kone i Grevehaven, der hed Karen, hun var en fremtalende og bovn kone. Så havde de den sorg at miste den ældste datter, og da hun lå lig, kom der jo send og fløde til begravelsen. Dem, der kom med det, skulde op at se liget, og manden, som var meget stille, stod da helt nedbøjet der oppe. Så sagde hun: Det kan Gud hjælpe mig ikke nytte, du...
Her omkring Vilsted var et markdige for driften, og turene var osten for byen hver eneste sommer. De havde en fårekaptain, der skulde passe hver sine får og lam nøjagtig, og derfor fik han et pund tov af hver eneste gårdmand. Unghøvederne gik også osten for byen, og køerne stod i tøjr på agrene. Oldermanden havde nøglen til leddet, og ingen måtte kjore...
Min Søster Ester Marie gik omkring og syede. Så var hun bleven lokket og skulde snart gjøre Barsel. Men så havde hun lovet at komme om til Trine Rasmussen og sy for hende også, og det kunde hun ikke gjøre ud, det var bleven for nær på. To Dage for hun gjorde Barsel, kom Trine om til os for at høre, om hun kom, og den Dag var a ved at vaske. A var ikke så...
Jeg er født i Gram By, og min Bedstefader Hans Kristian Bennetsen var Ejer af en Mark oppe på Jenning, en god Fjerdingvej sønden for Gramby. Den hellige Kilde er netop på den samme Mark. Nede på den Mark havde vi en gammel Lade standende, og den Gang Kvægpesten begyndte, så lod min Bedstefader nogle Båse indrette oppe i den Lade, så Kreaturerne kunde stå...
Min Bedstefader var Huskapellan på Frisenborg hos Grev Vedel-Flis og var af ham lovet Befordring på Grevskabet. Så blev Embedet i Gjern-Skandcrup ledigt, og Greven sagde da til ham: »Vil De have det Embede, Hr. Assens?« »Jo, jeg takker, Deres Excellence.« »Men der er den Ting ved det, Hr. Assens, at der er en Datter, og hende kommer De til at gifte...
