Grevens kusk på Rosenholm var kjørende med tom vogn, og så kom han til en husmand, der bad om at kjøie med, den gang han så, at han kjørte stille og altså var ene. Han fik også lov, og de sad nu og snakkede. Så fortalte husmanden, at han havde en søn, der var seminarist. Så kan han søge Hornslet," sagde kusken, vor gamle degn er netop død". Ja, hvis...
Vilstedgård havde hele indmarken til byen, og de andre gårde i byen havde udmarken. Da Vilstedgård blev nedlagt, og der blev segs gårde af den, fik de altså hele byens indmark en tid. Der var en kone i den østerste gård i den gamle by, der bad til: Gud give, a kunde leve den dag, vi kunde få ager om ager med Vilstedgårds mænd, og hun levede også den...
Hver by havde sin oldermand, og by loven måtte han kunne på fingrene. Han skiftede hvert år. Mængden kom sammen, når han blæste i hans horn, og flere steder havde hver mand sin sten at sidde på, når de samledes. Der var et bogstav på den, og samme bogstav havde de pa en kjæp, der var hjemme i gården, og som de skulde have med, nar de samledes. Straffene...
I Aller har der været en klog Præst. En Dag sagde han midt i Prækenen: »Stå!« og så talte han videre. Folk undrede sig noget over det. Da han kom hjem, sagde han til hans Karl: »Gå op ad Ærtagerhave det er en lille Skov, der kaldes sådan der står en Karl med en stor Gren på hans Ryg og kan ikke komme af med den, inden der kommer én og taler ham til...
Skjellet mellem Tyrrestrup på den ene Side og Byerne Års, Tvingstrup, Haldum og Toftum på den anden går ud og ind, og det er fremkommet på følgende Måde. Herremanden på Tyrrestrup var i med den Slemme, og han havde lovet ham, han måtte få al den Jord, han kunde ride ind, mens Præsten var på Prækestolen. Han red altså, og to sorte Svin løb foran ham og...
Fandens Dige gik norden om Isenbjærg og over Tyvkjær og stak så op i Holde Kjære. A har truffet det flere Steder, men nu er det meget udslettet. En Mand havde lovet en anden alt det Jord, han kunde få indhegnet inden en vis Tid. Han var ridende og havde et Svin til at lukke Dige op efter sig. Men han fik ikke Enderne af Diget til at nå sammen, inden...
Schandorf på Hammershus ved Ske og Buskkromanden, havde lovet hinanden, at den længst levende skulde skjænke den afdøde, når han kom for at sige Farvel efter Døden. Så en Dag kommer Kromanden kj ørende for Døren med et Spand hvide Heste. Schandorf skjænker et Glas Vin og går ud til ham, men samme Dag var Kromanden død hjemme. Jørgen Hansen.
En Mand fra Giver var kjørende til Nibe. Den Gang var der ikke andet end sådan gamle Hedeveje. Den Gang han så kjørte hjem om Aftenen, da kommer han forbi Ottibakken norden for Skivum, der nede ved Skivum Sande. Der kommer én rendende ud af Højen med en rød Lue på og råber til ham: »Vil du ikke gå op til Skjelbuund og sige Atus, te Batus er død.« Han...
Kristiue fortæller, at når nogen er syg, skal de gå ud på kirkegården ved midnat og i tavshed og af den sidst kastede grav lige uuder jordskorpen tage lidt jord og lægge på den syges hoved, idet de siger: »Det er dig lovet, og det er dig holdt, at du hverken skal få hvile eller ro, forend du er kommen under kristenjord. Nu er du kommen under kristenjord,...
De tre hekse i Tise. Præsten sagde de to første gange : »Nu kjører vi i Guds navn.« De kunde skabe dem til tusser og til og og alt slags skidt, men ikke til fugle. Da de kjørte hen og skulde brændes, sagde de, at den mand, de tjente, havde lovet dem rødt hår, inden de dode. Ja, det skulde også gå i opfyldelse, for de skulde få det, når den gloende ild...
Der tjente en dreng her i byen hos Jens 'Vernersen, og ham kom der en sort hund til hver aften. Så tog drengen til at skrige, og da de vilde have at vide, hvad han skreg for, så sagde han: »Kan I ikke se den hund, der søger mig?« Men de kunde intet se. Så søgte de råd for ham, og'han kom sig. Da han blev voksen og kunde forstå, sagde han tit, at det...
Der var to mænd i Rold, der svirede sådan. Den ene var snedker, og den anden blev så syg og døde. Snedkeren havde lovet, han skulde lave hans ligkiste, men han tænkte ikke mere over det, og brød sig ikke om at gjøre noget ved kisten. Lige to dage før manden skulde begraves, hører de inde i huset ved siden af, te det giver sig til at hævle og arbejde med...
Der var en gang en væver, som havde påtaget sig at væve et stykke tøj, og det skulde være færdigt til en bestemt tid, hvad han sikkert havde lovet, men så døde han, inden han blev færdig. Natten efter at han var død, hørte man imidlertid, at væven gik, men da man så efter, var der ingen at se ved væven. Egentlig spøgeri var det ikke, forklarede...
En pige i Tårs var bleven bedåret, og så vilde hendes fader ikke have hende hjemme, da det blev åbenbaret. Så druknede hun sig i åen ved Li og blev derefter begravet, men fik ikke noget med sig at få barnet i. Så gik hun på kirkegården hver nat og havde ingen ro, og mange så hende. Endelig kom skolemesteren Per Gødrum i tanker om at tage en mand med sig...
I Sønder-Bråby på Fyen døde en kone, efter at manden havde lovet at være god ved børnene. Han giftede sig dog snart igjen, og stifmoderen blev hård mod dem, uden at dog manden blev opmærksom derpå. Så en nat kommer den rette moder ind i sovekammeret og går hen til børnenes senge fra den ene til den anden, og børnene kjendte hende og tog hende om halsen....
En gammel tigger kom en gang over en mark i Humlebæk og så der en sten ligge, som han ønskede at få på sin grav. Konen, hvem marken tilhørte, lovede at sørge for at få den over ham, når han døde. Men hun glemte sit løfte, og da han var død, kom han og skrabede op ad væggene og dørene, indtil konen endelig kom ihu, hvad hun havde lovet. c. brockdorff.
Én havde lovet sig til Fanden, men for at blive fri, havde han fået så mange præster til at møde, deu gang tiden var kommen, han skulde have ham, og de skulde jo fri ham. De havde hver tændt sig et lys og sat det der inde. Endelig kommer denneher gamle Slanter-Lavst,h.an var nu bleven æbag, og spurgte, om han måtte ikke tænde et lys. Jo, det fik han lov...
Vorherre havde en gang lovet Djævelen, at han måtte råde på jorden i den tid, da der ingen lov var på træerne, men for at han så ikke skulde få for meget råderum, indrettede han det således, at de små bøge beholder bladene vinteren over. P. Jensen, Kværndrup.
Bjærgmanden fra Garlbjærg hans kone var en gang i barnsnod, og så vilde han over til en kone i Debel og forlange hende til at komme og hjælpe. Der var en lille å imellem. Hun turde ikke vove at sige nej og fulgte med. Nu havde han lovet at skaffe hende lige så godt hen som hjem. Da hun var færdig, vilde han give hende en foræring. "Her har du noget, for...
Beboerne i Sangstrup have ikke nogen god ros på sig, men have et naturel som hærdet i ondskab, hvilket den mand, som forulykkedes der at strande, nok får at vide, og de som have myndigheden og magten over dem, kan arbejde sig træt på dem. mangen gang med tyrepisken. De tåler ikke gjærne, at nogen fremmed boer iblandt dennem, eller der har sin næring,...
