For henved halvandet hundrede år siden var der en præst i Skalkendrup ved Nyborg, som hed Olivariiis, men i almindelighed blev kaldt hr. Ole. Folkene i sognet var meget bange for hr. Ole og hans sorte kunst, og man fortæller om ham, at til samme tid som han stod på prædikestolen i Avnslev kirke, kunde man få at se, at han gik og fiskede hjemme i dammen i...
I Skovby sogn, Bogense landsogn, ligger den gamle herregård Harritslevgård; den ejedes for en 2300 år siden af en mand ved navn Hunderup. Han var ugift, men havde en søster hos sig. hvem han ønskede at have legemlig omgang med, og da hun undslog sig, tvang han hende med magt dertil. Hun blev nu frugtsommelig, og derover blev Hunderup så forbitret, at...
Landsdommer Hoff var sådan en stor fruentimmerelsker. En aften kom bans tjener barn vel fage æpå, og så blev ban fornærmet på barn og slog barn sådan, at ban vidste ikke andet, end han var død, for det han skulde ikke sige noget. Så får Hoff en anden eu til at bære ham ud i søen, der var tæt ved, for at blive af med liget, flan bavde ham i en sæk, men...
Herren på Stubbergård nedbrød kirken i Trandum. På hans dødsseng forudsagde han, at han vilde gå igjen, og at ingen, der var født af en kvinde, kunde nedmane ham. Det viste sig da også; ti på hans begravelsesdag, da det var blevet aften, var deist sådant spøgeri og tummel i gården, at ikke et eneste menneske kunde være der. Flere præster søgte forgjæves...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
Der levede en mand nede ved Tårum, som var så uhyre ræd af sig. Derfor kom han tit galt af sted. Nu skal jeg fortælle et par af hans gjenvordigheder. Så var han da en vinterdag gået over til nabobyen og havde fået et par nye knæbugser på. Da han skulde hjem igjen, var det imidlertid blevet aften, og nu var han kun en lille karl. Da han kommer lidt...
Jeg omtalte ovenfor de to engelske orlogsskibe St. Georg og Defences stranding 1811, den første med 1100, og den anden med 700 mand, og vil nu fortælle lidt derom efter øjenvidner. Lille-juleaften og nat var det en rygende storm. Et lille norsk skib, ladet med tran, var i følge med de to linjeskibe og gjorde nødsignal, men de kunde eller vilde ikke...
En anden Ejer af Nørlund havde kun en eneste Datter. Hun kvaltes af et Stykke Kjød, der satte sig fast i hendes Hals, og der blev jo en Sorg uden al Ende. Så blev hun bisat i Begravelsen i Ravnkilde Kirke. En Sommeraften kort efter, da Degnen gik på Kirkegården, hørte han sådan Støj og Skrigen, der blev inde i Kirken. Han vil nu gå hen til Våbenhusdøren,...
En gård i Sønder-Kongerslev blev bygget af en mand, ved navn Peder, hans hustru hed Bodil. Stalden blev bygget således, at halvdelen efter folks mening stod på naboens, Niels Baks, gård og grund, og der opstod i den anledning uenighed mellem naboerne, da bygningerne skulde påbegyndes. Men da grænsen ikke nøjagtig kunde bestemmes, og Bodil sagde, at hun...
Per, en stor dreng, blev tilligemed karlen, hvor han tjente, sendt af deres husbond til kirken for at gjøre håndlangerarbejde, og de havde for lang vej til at gå hjem og spise til middag, så de fik tørmad med. Som de allerbedst var i måltidet, og Per gik op og ned ad kirkegulvet, udbrød han: "Jeg skal ud og se, hvordan forvalteren har det, det er så...
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Lars Skibsby var født i Skibsby, og hans Kone var også en almindelig Bondekone fra Knudstrup. De var fattige til at begynde med, og så satte de dem ned i Hjørring som Handelsfolk og blev ved at have det småt en Tid. Hendes Forældre bagte Brød og tog ind til dem med. Så kom han til at handle på Norge, og det gik nok ikke altid så rele, i alt Fald blev han...
da.etk.DSnr_06_0_00023
I gamle dage var det skik her på Hindsholm og sagtens også andre steder, at man ved ligfærd før begravelsen samledes i begravelseshuset og dandsede omkring ligkisten, hvori den døde var lagt. Dette kaldtes at lege "ligved". En gang var der én død i en gård i Dalby, og da der skulde leges ligved, var der en person, som for at gjøre de andre bange havde...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
