Et sted var der en frue, som døde og blev sat ned i begravelsen. Så blev der sat nogen op at våge over hende der i begravelsen, det var nemlig dem, der havde båret, og de fik det brændevin, de vilde have, og føde til. Sådan var det skik og brug den gang. Så blev de noget svirende, og en af dem, der var noget modig, han sagde til liget: "Skål! du var en...
I Underup var det galt med spøgeri i en gård, og det var nok ikke endda i små måder. Så blev gården solgt og kom i fremmede hænder, og der skulde nu lægges nyt gulv gjennem stuerne. Da de brækkede det gamle gulv op, lå dér under et menneske. Han så både hel og holden ud som i levende live, men aldrig så snart rørte de ved ham, så faldt han sammen. Så...
Der var efter pesten i en egn kun to kvindfolk tilbage. En morgen de kommer ud i deres kålgård, da finder de der et mandfolkelig, og ham får de ind, for da de vendte ham, mærkede de, at der var liv. Da han nu er kommen ind, kommer han helt til live, og han kommer sig. Det var hos en enke og hendes datter, og datteren hun ægtede ham så. Der var ikke folk...
Folk skal være omkomne i hobetal af pesten, så at de, der var i live, måtte ringe med kirkeklokkerne for at høre, hvor der var andre i live. Der var mænd, som kom til at eje hele byer, da ingen kunde gjore dem noget for at kalde byen sin. I en anden by kunde der være en kvinde, som kunde kalde den by sin, og ved giftermål imellem et sådant par, kunde der...
Folk var så nær døde ud af pesten, at der kun var ét menneske her i egnen. Så tænkte han ved sig selv, hvad han skulde nu hitte på. Han går da oven på Ilbjærgene, hvor en kan tælle 18 kirker oppe, og der kunde han se ned på Mosbjærg sogn. Der var en bitte hytte der nede, det røgte op fra, og så vilde han gå derned. Det var en gammel kone, der endnu var i...
En pige, der tjente på Tanderup, kunde høre Cassius gå op og ned ad trappen, skjøndt der den gang ingen sådan var i nærheden, og skrabe i kornet på loftet med fingrene, da der dog var tørv og intet korn der på loftet. Han havde i levende live altid selv påtaget sig at opmåle korn til fattigfolk for at kunne snyde dem noget fra med uretfærdigt mål. A. L.
Et gjenskrig kaldes her på egnen et menneske, der er grædt til live igjeu. I byen Gjerndrup i Brørup sogn, fortalte min plejemoder, havde en gang været sådant et gjenskrig. Det var en ung mand, som døde, og da kastede hans kone sig over ham med gråd og skrig, og så vågnede han og sagde: «A, hvi fjorde du mig det, nu havde a det så godt!* Han levede i...
I én af kirkerne i Odense var der for mange år siden en morgen tidlig froprædiken, og en kone fra byen gik da i kirke. Men da hun kom ind, så hun, at alle de, der var i kirke, var helt hvidklædte, og nu erfarede hun, at det var de døde, der var stået op af gravene. Da blev konen angst; men én af de døde, der havde kjendt konen i levende live, kom hen og...
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
Ligger et brød på ryggen, varsler det død i huset. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01620
Falder et billede ned fra væggen, doer den snart, som det forestiller. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01592
