Der var efter pesten i en egn kun to kvindfolk tilbage. En morgen de kommer ud i deres kålgård, da finder de der et mandfolkelig, og ham får de ind, for da de vendte ham, mærkede de, at der var liv. Da han nu er kommen ind, kommer han helt til live, og han kommer sig. Det var hos en enke og hendes datter, og datteren hun ægtede ham så. Der var ikke folk...
Folk skal være omkomne i hobetal af pesten, så at de, der var i live, måtte ringe med kirkeklokkerne for at høre, hvor der var andre i live. Der var mænd, som kom til at eje hele byer, da ingen kunde gjore dem noget for at kalde byen sin. I en anden by kunde der være en kvinde, som kunde kalde den by sin, og ved giftermål imellem et sådant par, kunde der...
Folk var så nær døde ud af pesten, at der kun var ét menneske her i egnen. Så tænkte han ved sig selv, hvad han skulde nu hitte på. Han går da oven på Ilbjærgene, hvor en kan tælle 18 kirker oppe, og der kunde han se ned på Mosbjærg sogn. Der var en bitte hytte der nede, det røgte op fra, og så vilde han gå derned. Det var en gammel kone, der endnu var i...
En pige, der tjente på Tanderup, kunde høre Cassius gå op og ned ad trappen, skjøndt der den gang ingen sådan var i nærheden, og skrabe i kornet på loftet med fingrene, da der dog var tørv og intet korn der på loftet. Han havde i levende live altid selv påtaget sig at opmåle korn til fattigfolk for at kunne snyde dem noget fra med uretfærdigt mål. A. L.
Et gjenskrig kaldes her på egnen et menneske, der er grædt til live igjeu. I byen Gjerndrup i Brørup sogn, fortalte min plejemoder, havde en gang været sådant et gjenskrig. Det var en ung mand, som døde, og da kastede hans kone sig over ham med gråd og skrig, og så vågnede han og sagde: «A, hvi fjorde du mig det, nu havde a det så godt!* Han levede i...
I én af kirkerne i Odense var der for mange år siden en morgen tidlig froprædiken, og en kone fra byen gik da i kirke. Men da hun kom ind, så hun, at alle de, der var i kirke, var helt hvidklædte, og nu erfarede hun, at det var de døde, der var stået op af gravene. Da blev konen angst; men én af de døde, der havde kjendt konen i levende live, kom hen og...
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. Sig kuns frem, barn, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
En gammel pebermø havde en overlevelsesrente, de efter hendes død vilde tilfalde kassen. Hun holdt hus for præsten og han spekulerede noget på dether og syntes, det var en skam, de penge ikke kunde få bedre anvendelse. Han foreslog hende at testamentere dem bort, imens hun var levende, men det vilde hun ingen bestemmelse tage om. Sagen var, at han vilde...
Om høsten var det forbi med middagssøvnen. Nar vi piger havde malket, mens karlene stenede, og vi sæ havde givet kalvene, skulde vi i marken igjen. Vi slænger os ved et neg og tænder os en pibe tobak*, sagde min husbond, og det var al Den middagshvile, vi tik. Folkene gik i marken liver morgen og rov stubber. Karlene gik straks, og pigerne, når de havde...
Manden på Kjcergærdsholm hed Christensen, og hans kone hed Maren Los. De har bygget et hus i Håsum, der ikke bliver revet ned så meget snart, for det er et hospital. Han var slem til at banke bønderne. Så var der et par værgende karle, der klædte sig i fruentimmerklæder og laffde dem på lur i vajsgroben lige osten for hans gård, for der var en allé fra...
En ung Handelsrejsende Bliicher fra Haderslev fortalte mig en Gang i Højer, at der for nogle År siden boede en Gårdmand i Ejsbol ved Haderslev, og han var en hæderlig og afholdt Mand. En Dag han var ude i Stalden, blev han sparket ihjel af en Tyr, så han var død på Stedet. Omtrent hver Dag i et halvt År efter viste hans Ansigt sig ved et Vindue, og han...
da.etk.DSnr_05_0_00874
A var henne i Tronsgård en Dag for at hjælpe Konen, og det blev noget silde for mig, inden a gik hjem. Der gik en Sti tværs over Agrene op til en Vej, og Konen følger med mig ud og siger, a kunde nok finde hjem ad den. A skulde gå lige nord på, og a går og kommer også til en Vej, men den kjendte a ikke. Så ser a, der står en Mand henne ved en Plov, og...
Nede ved Buderupholm imellem Kirken og Gården er der en Dal, der kaldes Jakobs Dal. Der fortalte min Bedstemoder, at der er manet en. Det var en gammel Ladefoged, der havde forset sig med at måle Korn op. Han hed Bierby. Bønderne skulde jo levere Skattekorn den Gang. De hørte ham på Gården måle Korn oppe på Loftet, og de så ham sidde hver Aften på et af...
For en 30 År siden faldt en Dreng i Torning i en Mergelgrav, og han blev nogenlunde hurtig trukken op, men havde alligevel tabt Bevidstheden. De tumlede svært med ham, men kunde ikke få ham til Live. Så kom Gårdkonen løbende ned til Stedet med en Sags og nogle Gløder i en Træsko, og så klippede hun nogle Hår af Hovedet på ham og holdt så Gløderne under...
Der var en Præst i Onsild, der var så slem til at gå over til Torsgård og spille Kort om Aftenen. Det syntes Fruen ikke rig:ig om, og hun fik derfor en Aften Karlen til at gå ud og ræde Præsten. Han tog et Lagen over sig og gik ned i en Eng, som tilhørte Knud Selvejer. Der kom han i Møde med Præsten, som sagde: »Er lu Djævel, så vig, men er du Menneske,...
Sognefogeden Søren Rytter i Skjødstrup fortalte efter hans Fader, Niels Rytter, te der var en Herregård et Sted, og der fik Fruen et lille Stykke Kjød til at sidde fast i hendes Hals, og så kvaltes hun af det. Hun blev så sat ned i Begravelsen som et andet dødt Menneske. Hvi hun så havde lagt i nogle Dage, vilde ham, der ringede Klokken, hen og lette...
I Sandholts-Lyndelse Kirke ligger de gamle Troller fra Sandholt begravede, blandt andre Korfits Trolle. Da Kirken i forrige Århundrede blev istandsat, måtte Bønderne på Godset tilligemed Karlene på Gården gjøre Håndlanger- og Hoveriarbejde derved. Ved samme Lejlighed opbrødes de gamle Begravelser, og af Kådhed tog da en Karl Skelettet af Korfits Trolle...
Min Faders Formænd her i Gården har fortalt, at Kilden på Tyres Høj i Jelling i ældre Tid har stået fuld af Vand lige til æ brede Rand, og det formelig løb i en Bende ned af Højen. Der var også tydelige Spor af den Rende i min Faders Tid. Det formentes den Gang, at Vandet var ledet fra Fårup Sø af og anlagt sådan som et Springvand til at springe op i...
En Karl og en Pige vilde have hinanden, enten det var så i levende Live eller i Døden. Han var kommen så langt hen at tjene, og hun hørte ikke om hans Død. Så kommer han ridende en Aften til hende og vilde have hende med. Hun sætter sig også op på Hesten ved ham, og han rider. Så sidder han hver Tag og siger: »Månen den skrider, og Dodmanden rider,...
Der skal én drukne i Liver Å hvert År. Der boer nemlig en Vandtrold eller Nøkke i Åen, og han gjør den Fordring. Drager det så langt hen på Året, inden han får nogen, så høres der gjærne ved Nattetid et højt Råb: »Tiden og Stunden er kommen, men Manden er ikke kommen endnu.« Jeg har også hørt andre fortælle dette Sagn med den Tilføjelse, at den, der har...
