Den gamle Vej gjennem Martofte gik gjennem Jakob Jakobsens Gård. Så var der en Tofteport i Gården, og Bryggerset vendte ud til den Port. En Lille-Juleaften da var Konen kommen derud, og så hørte hun sådan Tummel i Porten. Hun trådte nu nærmere for at se, og da hørte hun en Stemme, der sagde: »Væk, vaer dig, min Hest slåer dig,« og derefter hørte hun et...
Der ligger et stort Gravkammer imellem Martofte og Snabe. Flere Folk har set det stå på Pæle ved Nattetid og set Lys der inde. En Gang gik de unge Folk fra Martofte til Snabe for at lege Jul, og da de nu kom forbi Højen, hørte de en Stemme, der råbte: »Per Mose, tag mig mine røde Hoser, jeg skal med de Martofte Folk til Snabe at lege Jul.« De løb nu det...
Der var en fæl kjælling nede i Midskov, de kaldte Mette Snedkers, og huu kunde gjøre sig til en kalv. Hendes mand hed Peder Snedker, og det var tit, når han la i sengen, at han vidste ikke andet, end han lå ved en rød kalv. En fisker der nede, som hed Hans Høj og var en rigtig forvoven karl, gik tit på jagt, og da traf han jævnlig en hare, som han hver...
En karl fra Martqfte havde været til hove at pløje og kjørte hjem ad med redskabet på vognen. Da han så kom imellem Kapellehuset og Martofte by, da kommer der en hare for ved vognen og løber lidt omkring. Han kom i tanker om at ville fange den, og står da af og render efter den. Haren render så ind i en mark ved siden af, øg med ét blev den siddende...
Min bedstemoder fortalte, at der tit kom en pige fra en nabogård om til vor gård for at besøge os, og så skulde bedstemoder følge med hende hjem, når hun gik igjen. Da kom der altid en hare og fulgte med dem ind i gården, og den var så tam, at de kunde klappe den. Men den sidste gang, da hun var kommen ud af porten igjen, kom der et stort rabalder på...
Der hjemme i Martojte havde vi en udløkke, og på den svandt vandet helt væk i de tre tørre år 1857, 58 og 59, så vi på ingen måde kuude få kreaturerne vandet der ude, alle vandiugerne var fuldstæudig tørre. Vi fik nu fat i en brøndgraver, der skulde vise vand, for vi var bleven opsat på at få en brønd kastet, hvis det kuude lade sig gjøre. Han skar en...
Til et bryllup i Lime, hvor a var med, kom de ind med et sold med skeer i og nogle bitte trinde trætallerkener, og så tog liver sine sager. Else Kristensd., Jegind.
242 Per G-yldeustjoernes broder på Timgård han døde, og så vilde han have ham levende igjen, dersom der var råd til. Han havde mange bonder, og de gik til hove, og dem fik han til, at de skulde puste igjennem et ror, han havde sat i enden af ham, for han mente, at han kunde blæses til live. Men han var dod Og blev død. Ane Kirstine Kristensdatter, Hoven.
Vi skal kunne se solen liver løverdag så nær som tre i årets løb, men a véd ikke, hvad det er for nogle. Tåning.
En af Rugårds Ejeres Fruer (vist Hr. Juels) sagde, mens hun var i Live, at hun alle Tider vilde gå derfra og til Ventelykkegården, som ligger et Stykke derfra, af Græmmelse over hendes Mands Hårdhed imod hende. Efter hendes Dod er hun også set gående der som en høj, sort, tilsløret Dame. Niels Pedersen, forhen Arbejder på Rugård. Veflinge S., Skovby H....
Avsumgård ligger i tre sogne: Vejrum, Hjerm og Sir. Den skal være samlet ved stor uretfærdighed af en præst, der endnu skal gå og spøge i et værelse, som han i levende live holdt meget af, og hvori der endnu skal være en mængde gamle bøger, som det ikke er hver mands sag at læse i. m. møller.
da.etk.DS_05_0_00659
Der var en hollandsk mølle, og på den var der otte hjørner, på hvert hjørne var der otte sække, på hver sæk der lå otte katte, og liver kat havde otte killinger. Når så mølleren kom derop, hvor mange fødder var der så? To. Johanne S. Petersen, Viborg vestermark.
Mandags vejr til middag giver liver dags vejr til fredag P. K. M.
A har hørt, at når en står bojet over et lig og græder, og tårerne så falder ned i den dødes ansigt, så kan den komme til live igjen. e. t. k.
På en mark norden for byen Brovst hører man stundum en stemme om natten råbe: "Her er red og ret skjel!" Det er en mand, dei i levende live om natten pløjede fra naboerne.
I en gård i Vejby, hvor der døde mange børn, kom et af dem, en lille femårs dreng, tilbage en nat, skridende stille og hvid forbi bordet og om til vinduet, hvor han pikkede ved noget. Da man siden så efter, fandt man i en revne en enesteskilling, som drengen havde skjult i levende live. p. k. m.
I Torslev kirke stod en rad af et menneske. Så var der et menneske i præstegården, som ikke var rigtig, og ham siger folkene til en juleaften, at han skulde gå op og byde raden en meldmad. Han går også, men nu springer raden op på ryggen af ham, og han må bære ham over til Horby kirke. Der kommer én op af jorden, og de to kom til at skjændes så...
Folk var ved at gå ud af kirken, og så fik præsten øje på, at pesten kom drivende. Så siger ban, at de skulde gå ad kirken igjen. Så blev de fri. Der var kun en eneste kone i live i Vium by, og hun begrov alle de andre døde på Hjerk kirkegård i det sydøstre hjørne. Der er en stor kule, og der skal de ligge, for folk siger, at alle dem, der døde i den...
Niels Kvists enke havde en datter, som led meget af ligfald og krampe, og tit lå hen i længere tid, som hun var dod, men kom dog altid til sig selv igjen. En dag sagde moderen til en fremmed: Ja, det er farlig, så skide hun er. A har såmænd haft hendes ligsærk fremme flere gange, og a har lagt den på hendes seng, og én gang var a lige ved at trække...
Der blev sunget: Her kommer den rige hr. Kavnsborg. Hvad vil den rige hr. R. ? Jeg vil så gjærne eders datter have. Ja, hvad vil du min datter give? Spot og skam, mons hun er i live. Vig bort, vig bort, du får hende ej. Her kommer den fattige mand Per Krybentå, Hvad vil den fattige mand P. Kr. Han vil så gjærne eders datter have. Og hvad vil du...
