I Hjortnæs, Børglum Sogn, var Stuehuset sådan indrettet, at der var tre Døre lige for hverandre, og hvor det er Tilfældet, der har Uens Jæger Lov til at fare ind igjennem. Så kom han en Gang farende der forbi og fløj der igjennem med hans Hunde. Men nu skulde han også have Lov til at tage et levende Dyr med sig, hvilket han helst vilde have, og så tog...
Min Fader fortalte om en, der hed Grev Olle, han var Skytte, og han skulde have udtalt sig med, at han vilde lige så godt jage i hans Dødsstund som i hans levende Live. Der var også mange, der mente, at de efter hans Død hørte ham jage omkring med hans Hunde. I Dollerup Skov var der en Skovfoged, som ikke troede på sådant noget. En Aften havde de glemt...
Der var en mand, de kaldte Klemmen i Sorte-Mose det er i Hjortshøj sogn ham gik de altid til, når de vilde have vist igjen. Så kom der en kone til ham og vilde have ham til at vise sig en alen lærred igjen. "Ja, konen kan du nok få at se", sagde han, og nu satte han en balle vand midt på gulvet og et spejl for ved hende og et spejl bag ved hende, og...
I Bøgelund gik en gjenganger og pløjede om natten. Han kom til en gammel kone, som var død og stået op igjen, og forlangte, at hun skulde sige det til familien. Men det vilde hun ikke, for det hun var bange for ubehageligheder, og at de ikke vilde tro det. Altså blev det dulgt hen til den tredje aften, men da blev hun truet så hårdt, at hun ikke turde...
Om en mand i Bøgelund i Karup sogn fortælles der, at han ikke kunde få fred i sin grav, men måtte gå igjen, fordi han i levende live havde flyttet skjellene og på den måde havde tilegnet sig anden mands jord med uret. Flere gamle folk vil have set ham om nætterne færdes på de steder, hvor skjellene var flyttede, og også hørt ham sige noget om, hvor de...
I Vind sogn en halvanden mil sydvest for Holstebro, ligger der en høj, og ved denne havde der en gang gået en gjenganger, og der var flere, der havde set ham gå der. En aften silde kom en arbejdsmand med sin spade på nakken gående forbi højen, men da han kom på den anden side af den, kommer gjengangeren og stiller sig på vejen foran ham. Manden blev...
En herremand spurgte en karl, som havde tjent ham i mange år, om han vilde følge ham en gang efter hans død. "Hvorfor ikke det?" sagde karlen. "Ja, så må du vide, at jeg også virkelig vil komme". "Efter at han nu var død, indfandt han sig også en nat hos karlen og spurgte, om han nu turde følge ham. "Ja, hvorfor ikke det?" svarede karlen, "jeg har fulgt...
Der kom en forfærdelig nysen på folk, så de ikke kunde kolde op igjen, og når de havde nyst allerlængst, blev de ganske sorte og faldt om og døde. Det kalder folk den sorte død. På nogle egne døde alle ud. Således gik det henne ved Ringe, som ligger 3 mil syd for Odense ved Svendborg-vejen. Der løb en pige nd af et hus og ind af et andet, men kunde...
Næst ved denne kiste står en anden med læderbetræk og messingbeslag, meL uden våben og inskription, så at der ikke vides noget tilforladeligt om den afdødes person. Imidlertid har sal. fru gehejmerådinde Edel Margr. Krag i hendes levende live berettet, at det var en adelsmand, som omkom i et slag i Tyskland og havde været forlovet med hendes moster....
Ejeren på Teglgården i Vestervig var anset for en rig mand. I den tid der var pengemangel i laudet, havde han ret til at udstede pengebilletter, der gjaldt lige med statens. Men det viste sig siden efter, at han havde udstedt flere, end han kunde indløse. Under boets opgjørelse døde han, men på samme tid kom der en vældig stor og tung tønde ombord på et...
A har tjent på Vilestrup i 38 år, og min husbond var Niels Juel, som ligger begravet nede i skoven på en plads, han selv i levende live havde ndset sig. Men han blev lige godt først begravet i kirkegården. Hans efterlevende kjæreste indgav så ansøgning om, at han måtte blive begravet i skoven, og den blev bevilget. Et års tid havde han ligget i...
Osten for Sinnerup er der nogle huse, de kalder Tinghusene. Det store tinghus kan æ huske der blev bygget; stenene, de syldede med, tog de ved en høj der sønden for. Der har været noget i gi. dage, de kaldte æ ting, og det var sådan en sær krinds-krands ligesom et tråd at ælte ler i, men det kunde hver da se, at det havde intet æltested været, for ved...
Det var en Krabbe, som ejede Tor stedlund, og ban havde en datter, som en gang fik et stykke kjod i halsen og kvaltes deraf. Nu blev hun lagt i kiste og sat op i kirken. En aften efter bører degnen en ynkelig klagelyd inde fra kirken, og da ban nu tog nøglen og hikkede op, viste det sig, at pigen var kommen til live. Hun blev bragt hjem, men var fra den...
På Brejninggård var to søstre, den ene havde sådan afsky for born cg vilde ikke gifte sig, for hun blev over den alder. Søsteren der imod giftede sig. Da hun blev ved de halvtreds, blev hun syg og døde. Søsteren havde altså småborn, og de løb omkring i haven. Så kommer der sådan en gammel venlig dame til dem en eftermiddag og vilde spøge med dem. De...
I det hus, som Dorte Skomagers boer i, havde svalerne et efterår sådan fart ind ad overdoren, og da konen en tid efter kom op på loftet og så i en lob, lå der så mange svaler som eu halv skjæppe, som vilde have vinterkvarter der. De var i dvale, og huu kunde rage imellem dem med hænderne. Så bar hun dem ud i solen, og de kom til live og floj én efter én....
I Vendsyssel er der en å, som kaldes Liver å, og om den har jeg hort fortælle, at der skal drukne to mennesker hvert år. Der er en bro over åen, hvor folk færdes meget ad, og det træffer da undertiden, at man hører råbet fra bunden: «Tiden og stunden er omme, mennesket er ikke kommen. <> På begge sider af åen er der engskifter, som ejes af folk...
For en 30 år siden da var !.indsbydnktop>r ikk sa dannede som nu En af disse doktorer var bc-kjendt som en original, selv i hans egen egn, der var fuld af originaler. Han bliver hentet hen til en mand, der \ar frossen ihjel i en snestorm ude på heden. Doktoren erklærede: Han er Fanden gale mig dod, det var også noget at jage mig ud for to mil i et...
Den gamle sognefoged i Hunderup, Kunt, fortæller, at da ban var atten år, var lian med til at smugle. En nat var de otte mand nede ved Kongeåen, og de trak otte ankere sprit over fra den sydlige side i et svøbereb. Så fik de liver ét på nakken, og så gik de bag efter hinanden med 100 til 200 alens mellemrum, sådan at de ved sagte tilråb kunde give...
Søstrene Kvistgård, der ejede Jungeigård, var meget velhavende, de havde vel en tre, lire hundrede fusende liver. Men de havde kun én kåbe begge to, og den skiftedes de til at tage på, når de vilde tage til kirke. De gik selv ned til stranden og hentede sti usand i deres forklæde. Den yngste af dem la endnu som gammel pige i aminestuen, hvor hun havde...
En bindkræmmer i Hjermind, der hed Lars Smed, kjørte hver uge op til Yiborg med bindtøj. Da han var død, gik han igjen, og så kunde man træffe at møde ham kjerende ad den vej, han i levende live så tit var færdedes ad. Men somtid fik han også skyld for mere, end han skulde. Sådan var der en mand, der boede udenfor byen, men havde været der inde at tærske...