Gamle Ma Drues i Fravde (ved Odense) fortalte så grangivelig, at når hun om morgenen tidlig gik ud i marken for at malke, så hørte hun tit en raslen og ringlen med kjæder, og så vidste hun, at der var flyttet pæle om natten. Hun så også en gang en mand, som var død nogle dage før, gå og trække skjelpæle op, flytte dem til siden og så slå dem i med sit...
En adelig dame bestilte ikke andet end at læse og bede og lod sin gård ligge hen uden at røre en hånd ved den. Efter at hun var død, gik hun igjen og deltog nu i alle forretninger, vuggede de små børn o. s. v. Herren på gården spurgte hende nu om, hvad hun gik der efter. "Ja, ethvert menneske er skabt til arbejde, og da jeg i levende live har forsømt...
I den sorte pestes tid blev der ikke andre i live på Fyen end en pige. og hun var forlovet, men hendes kjæreste var til søs. Da han kom til land, var der aldrig et menneske at se nogen steder. Da han havde gået lidt, gav han sig til at ringe en kirkeklokke for at høre, om der ikke var en anden, der kunde svare. Da pigen nu kørte klokken, ringede hun...
På Liver åes øvre lob kaldes den også Astrup å. Den vil hvert år have et menneske. Når tiden er omtrent udløben, og den endnu intet menneske har fået, hører man den råbe med dyb, hul rost: « Tiden og stunden er kommen, men manden er ikke kommen endnu. > Det varer så ikke længe, inden man sporger, at nogen er kommen af dage i åen. T. Kr. Kristensen.
Liver å, som løber en halv mil vest for Hjorring og udmunder i havet ved Tornby, har et slemt ord på sig. Hvert år kræver den et menneskeliv. Man har somme tider fra åen hørt følgende ord: «Tiden er kommen, men manden er endnu ikke kommen.» Da varer det ikke længe, inden et menneske drukner, og det menneske, som er bestemt, undgår ikke sin skjæbne, ti...
I fyrrerne nedreves kapellet ved Herrested kirke. De adelige herrers kister flyttedes ud og gehejmerådens marmorkiste blev sendt tom til Kjøbenhavn. Trækisteu, hvori liget fandtes, blev derimod begravet ude på kirkegarden. Der var mange hundrede mennesker fra egnen til stede for at ville se, om han havde sit hoved med i kisten. Jo, det var dor godt nok....
Vore heste var en gang blevne henne, og var det i to nætter og én dag. Vi fandt dem i grætten, der er nemlig tørvegræt i Remmene. Der var de gået fast og sad sådan, at de slet ikke kunde røre dem. Vi ledte jo længe efter dem. En dreng, der havde fået lov til at gå med og lede, gav sig til at syng , og så gav et og sig til at remme, og så fandt vi dem....
En gardinand i Kalvhave såede et par skjæpper boghvede, men da det var frost en nat. ligesom hveden var kommen op, så sved den det helt af. Han kommer sa over til en mand og spørger ham. om han vil sælge ham et par skjæpper byg, for Fanden havde taget hans boghvede i nat. Han får jo bygget og såer det. En tid efter kom han igjen og sagde: Nu må du godt...
En lille pige var ikke bange for at gå på kirkegården om natten. Det sad de og talte om, og de andre satte væddemål med hende. Hun skulde gå op på kirkegården lige klokken 12, og der var en bestemt grav, den skulde hun sætte en stok i, for at de kunde se om andendagen, at hun havde været der. Men så blev hun temmelig længe væk, og de tykte, det var sært,...
Min faders moder hun hed Karen Jenster, og hun blev gift her i Gadbjærg med Jens Kristensen. Hun skulde have en ko i medgift fra Smidstrup, men i det samme kom kvægpesten. Smidstrup by ligger som i en dal mellem nogle banker, og der nede i det dalstrøg kom en blå tåge og lagde sig over, så de kunde tydelig se den, og med den fulgte pesten. Folkene i...
Pastor Hjerm i Durup var skindød i tre Dage. Den Gang han kom til Live igjen, skulde han jo til Kirke og prædike som sædvanlig. Så tog han det til Text: »Nu begynder vi med en ny Pagt, den gamle er aflagt, og alting er bleven nyt.« Det var vel alt det, han var sin egen Værge, siden det var passeret. Maren Primdal, Navtrup. Durup S., Harre H.
Der var en Præst her, som hed Ole Kamp. Han skal have undlivet sig ved at hænge sig i Middiholms vestre Hus, og siden den Tid har han fartet der igjennem ved Nattetid på en hvid Hest, og den nordre Gavl på samme Hus var altid åben. Hvis man slog Gavlbrædderne til, blev de altid revne fra den næste Nat. Måske Huset er bygget på den Plads, hvor han...
En Nat, da det stormede forfærdelig, lå en Sømands Kone i Troense og var så ulykkelig ved at tænke på sin Mand, der netop var ude på Havet. Han var nemlig Skipper. I sin Nød bad hun så inderlig til Vorherre om, at han vilde give hende et Tegn på, at Manden var i Behold. Da var det, som der lagde sig en varm Hånd ovenpå hendes, og så var hun trøstet, nu...
Vor Søn Jørgen lå en Nat og hulkgræd i Søvne. Så kaldte vi på ham og sagde: »Hvad er der ved det med dig, Jørgen?« Han svarede: »A drømte, min Broder Rasmus var død.« Jørgen og hans Fader var ude at sejle, men Rasmus var hjemme, for han var kun en Dreng. Så var de ude med en hel Ladning, men Vinden var imod, og de måtte lægge her ind i Havnen. Tidlig om...
Når et hoved bliver miltslagen, skal en passe på, det ikke jager ånden af sig, for så doer det i det samme. Lav a var hjordedreng, blev a eu dag gal på en stud, og så hug a minhjordekjæp hen på den. Kjæppen slog hårdt, for den havde en klunt på enden, og så blev hovedet miltslageu, tog lige et par trin til framme og styrtede med det samme. Men så greb a...
På herregården Julskov levede en herremand, der havde mange friller, og for at de ikke skulde få børn, fik han gjort akkord med Fanden om, at han skulde skaffe ham et sevenbomtræ i haven, og Fanden skulde selv plante det. Men så snart det gik ud, havde han så lov til at tage hans sjæl. Derfor gjadlt det om at holde det i live, ti så længe havde han ingen...
I Vinderslev er en bæk, som kaldes Øde mølle-bæk, og der er en bro, som kaldes Ødemøllebro. Der er noget spøgeri; når det kommer over den bæk, så klager det sig. En gård ligger lidt der oven for, og der står manden ude i porten og hører spøgeriet klage sig. Så siger han.' "Du skulde have faret ordentlig i dit levende live, så kunde du have haft det godt...
En gammel mand, der hed Lars Nielsen, havde hængt sig nede i et krat, der hed Hjørre, og så skulde han jo begraves i et måårskjel, som det var skik i de tider. Men så gik præsten ind til ham med to mænd, der skulde være vidner, og gav ham tre spørgsmål. Dem svarte han på alle tre, og de sagde, at mændene blev så blege, så de var færdige at dåne ved det,...
Et sted var der en frue, som døde og blev sat ned i begravelsen. Så blev der sat nogen op at våge over hende der i begravelsen, det var nemlig dem, der havde båret, og de fik det brændevin, de vilde have, og føde til. Sådan var det skik og brug den gang. Så blev de noget svirende, og en af dem, der var noget modig, han sagde til liget: "Skål! du var en...
I Underup var det galt med spøgeri i en gård, og det var nok ikke endda i små måder. Så blev gården solgt og kom i fremmede hænder, og der skulde nu lægges nyt gulv gjennem stuerne. Da de brækkede det gamle gulv op, lå dér under et menneske. Han så både hel og holden ud som i levende live, men aldrig så snart rørte de ved ham, så faldt han sammen. Så...