Der var en skrædder, der tog sig på at våge over alle ligene i sognet, for han kunde lige godt bruge hans håndværk. Så var der én misundelig over, at han havde den fortjeneste, og mens nu skrædderen paste sin syen, listede han sig ind og fik liget flyt væk det lå på et bord og lagde sig selv op i ligets plads og sådan hen ad. Som nu skrædderen sad...
Der var en pottemand i Hesselhoved i Tirstrup, han havde et par rigtig gode bæster, ellers var det jo nogle arme krikker, deher pottemænd havde. Den mand var tillige med forfærdelig stærk. Da han havde været sønder på og kjørte hjem med tom vogn, kom han til et menneske, der bad om at kjøre med, og det fik han lov til. Da de nu kommer ud på en stor hede,...
Vi havde en pastor Trøj i Tirstrup-Hodde og når ban kom til Tirstrup om søndagen, skulde der altid forst en flaske ned til kroen og fyldes, og den sad så han og degnen og skiftede. Så var det en julemorgen, da stod folk og ventede længe. Mon flasken er gået ned til kroen? sagde de. Nej, i denher tid er den velnok fyldt hjemme fra, sagde andre, så de...
Til juleaften gik en degn op i kirken og pudsede af. Da han var færdig med at pudse nogle plader af, der oppe fra alteret, skulde han til ned at ringe. Men da han nu vender sig om, ser han et skabilken stå forved sig, det havde noget svøbt om hovedet og var i en stor kappe, og ingen ben kunde ban se. Han blev så ræd, at han næsten gik fra sands og...
Da etatsråden byggede gården Nørholm, var han stræng ved arbejdsfolkene, de skulde passe deres ting, men så lønnede han dem også godt, og de var kjede af at blive jagede vade. Det kunde for resten let ske, når de ikke paste tiden. En morgen kom en tømmermand for sildig op, og han vidste nok, at det var galt. Så jager han lige hans underklæder på, tog i...
Min bedstemoder, der var født 1730. kunde huske ulve, men dor var den gang ikke mange. F. og N. Horsh., T.
da.etk.JAT_01_0_01294
De spurgte en mand henne i Slrellcv, hvordan bars heste var i stand. A, tak, siger han, når en tager den ene i halen, kommer den straks, den anden vil jo have et bitte korn hjælp. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
da.etk.JAT_01_0_00961
Til et bryllup i Grindsted længtes de efter, at præsten skulde tage af sted, for han kunde ikke lide dands, og de vilde gjære til at dandse. Så siger æ hussmed, der var sådan noget rå, te han kunde sagtens skaffe ham væk, og så går han lige hen til ham og siger: Kristoffer! kan du gjore noget ved mine støvler? Præsten var nemlig en skomagersøn. Han...
En præst ude i Brorup holdt en ligtale over en degn, der havde været meget dygtig, og så siger han: Det var en udmærket mand, jeg satte stor pris på ham, ja, jeg siger rent ud, at jeg vilde ikke have undværet ham for fire af mine bedste stude. Fr. og N. Horsbol, Yderik.
En bonde kom ind på herredskontoret og siger: Er herredsfogden til stede? Nej, siger en skriver, kan du ikke forrette det til mig? Han svarede: Nej, det kan du slet ikke gjøre ved. Hvornår er vi blevne dus? Det må du selv vide, du begyndte forst. På et andet kontor sendte de en ud at spørge manden ad, hvor han var fra. Han svarede: Det...
da.etk.JAH_06_0_00480
En mand kom til Hodde præstegård at sælge fisk. Da han nu stod og handlede, kom pastor Stokholm røgende på hans pibe. Han lader så et ord falde, om han kunde ikke tage hans kaskjet af for ham. Jo, om forladelse, og han tager den og smider den bag over i vognen på fiskene. Ja, det var ikke meningen, nu skulde han tage hans kaskjet og sætte den på igjen....
En del mænd sad i et svirelag i Borris, og da kommer der én ind med maske for ansigtet og vil ræde dem. Men så fatter en af mændene to brødknive og vil jage dem i ham. Da bliver Fanden ræd og løber sin vej. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
Hus-Spillemand kom kjørende med stude og spurgte om vej efter Vejle, skjøndt han kjendte vejen godt. Men han var en træjring. Det var nu ikke godt at sige ham besked om så lang en vej, men så viste de ham da østpå. Da han kom tæt til Norholm, kjørte han ligefrem og ikke med den vej, der stak fra ad Sønder-Omme. Så kom han ind i gården og holdt uden for...
Til Kristen Ures i Agerkrog havde de en husmand at arbejde, og de var ved at kjøre sand. Så kom de i samtale om, at jorden var rund, og det kunde husmanden ikke forstå. Så gik Kristen Ure med ham ned i graven og rundede noget sand af, der skulde forestille jorden, og så viste han ham, at Kina er lige under os. Da de kom hjem med sandet, sagde sønnen:...
Store-Abraham i Horne er den sidste kjæltring, der er begravet her. Han var født i Fruerlund, havde tjeneste en gang imellem og var i familie med Kasper Hodde, der blev myrdet i Dejbjærg hede. Han havde til sidst en gammel en, der hed Trine Let, at rejse med, og hende pryglede han, så det var sært, hun ikke løb fra ham. En gang satte han hans demant i...
En karl kommer til præsten og vil giftes med en udaf kjæltringslægten. Så havde han nu slet ikke noget at slå an med, og da siger præsten til ham: Hvad vil det blive til med sådant giftermål. Jeg synes, det ser dårligt ud for jer. A tykkes, det ser godt ud for os, svarer karlen, vi har hele verden at vandre i. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Den første bryllupsdag mødte stodderkongen for at holde orden på tiggerne, og han opholdt sig i bryllupsgården, mens folkene var i kirke, for da kunde der i den tid komme stoddere. Vi havde en stodderkonge fælles for Ølgod, Tirstrup og Hodde, og han var ridende på et helmis, og havde en stor rød chenille om sig og skilt på brystet og to pistoler. Men da...
I Lyne er der en galgehøj. Den sidste der blev hængt der, havde vist stjålet en hest. Da de ledte efter barn, puttede han sig i kirketårnet og opholdt sig der, til de havde opgivet at tinde ham, for de kom ikke i tanker om at lede der. Siden kom han helt op til Altona, men blev så der fanget, sendt tilbage til Lyne og hængt pa Galgehøj. Frederik og Niels...
Når de brændte brændevin, og de havde fået kobberdråberne, kom disse ind på en tallerken, og så kom alle karlfolkene ind, tærskerne og drengen med og fik en skefuld til et stykke tort brød. Piger og kvindfolkene i gården smagte vel også undertiden. Gjæster blev også budt at smage, hvor stærke kobberdraberne var. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
For en 60 år siden vilde folk nok skyde efter sådanne forvildede dyr, men de mente dog, det var bedst, at det gik så stille af som mulig. Nørhohn vilde hævde sin jagtrettighed og tog bøsserne fra os, idet de sendte en staldknægt eller en forvalter ud. Vi lå endda her 4 byer nemlig Bredho, Galtho. Hesselho og Gårde, og var selvejere uden fæstere imellem,...
