Vorherre og Fanden kom en Gang til at vandre sammen. Som de nu gik, kom de noget i Pirr, og så siger Fanden: »Ja, a skal også have Skyld for noget af det Onde, du gjør, og du skal have Skyld for noget af det gode, a gjør.« Han vilde så give ham et Exempel på det. De kom forbi en Hakke, der lå, og så siger han til Vorherre, om han vil ikke flytte den et...
En skrædder i Ovcrlund gik omkring og syede. Den mand, han syede for, havde plovfolk, og hans kone var noget klog. Så havde folkene bundet deres heste og var gået et stykke fra dem og stod og snakkede. Så siger skrædderen, idet han ser ud af vinduet: »Der var spil ved at få deres bæster til at løbe løbsk, så god tid de har.« »Det kan a ikke vel være...
Er en heks kommen til at sidde på en stol, og en kan liste sig til bagfra at stikke en engelsk synål op i sædet under hende, kan hun ikke rejse sig. Her ovre i Bind skete det, at Lavst Lojsten listede sig til at stikke en nål op i stolebunden, mens heksen sad og snakkede med hans kone, og hun vidste det ikke. Hun sad der længe, og han sad og syede...
Min moder fortalte, at her henne oster på var der en kone, der havde gjort barsel, og så skulde manden blive siddende oppe og passe på, fordi det ikke var døbt, og de frygtede jo for bjærgfolkene. Så mærkede konen nok, at han var falden i slum, men hun sov ikke. Da giver det et smæk ved døren, og så kommer der et stort garnnogle trillende hen ad gulvet...
En aften var han fuld. Så sagde de til ham: »I aften kan du ikke sætte en kugle i centrum.« »Jo, død og pine kan aså, når I vil hente mig min bøsse.« Hvor de skulde sætte skiven? »I kan d. og p. sætte den der henne på det gab.« Det var så mørkt, at han kunde ingen ting se, og han var så fuld, at de måtte trække ham der ud. Så satte de gabet sønden om...
Kragen. Da han havde trådt tojrerne ned i røddojet i engen, kunde de spore ham i duggen og fandt såledos tøjrerne. Vinkel. Lars Nielsen, Vinkel. Om Kragen findes mere udførligt i >.)yake Folkeminder VI s. 102.
I Soby ved Tastuni so var der 1864 et åshus. Der var suler midt hen art, og der var fire støtter midt inde i huset. Der lå en egebjælke hen ad klofterne. Vogn Pedersen, Vinkel.
Når Mikkel Bødkers kone skar hul på en kage, så sagde hun somme tider: A, jøsses misæel, vi spørger snart lig, men hun vilde ikke sige, hvorpå hun kunde se det. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01621
Vi får blæst, når hønsene flyver til vejrs. Lars Nielsen.
Den første soldat, der faldt i 1848, hed Sejr, og det tydede da på, at vi skulde vinde sejr. Lars Nielsen. Godt vejr.
Ser man en vib1 flyvend' og en plov dryvend' og en stork flyvend', skal man blive flittig og gjerrig det år. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01025
Mikkel brugte, når han vilde vide, om en svanger gik* med en pige eller dreng, at tage det stykke brusk, der sidder inden for brystlappcn på et slagtet får, og kyle det hen på væggen, idet han sagde;. Bliver det en dreng, så stat, bliver det en pige, så plat. I det samme må han jo have nævnet et navn stille for sig selv, men det talte han aldrig om....
da.etk.JAT_03_0_00727
Det er slemt, når hjulene løber helt rundt på fingerenderne, det betyder uheld. Lars Nielsen.
Man må ikke klippe negle om mandagen, for ellers vil man ikke få lykke til arbejdet hele ugen igjennem. Tarup. Lars Nielsen.
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
En skal have sine klæder hængt ud Kristi himmelfarts dag, så går der ikke bog i det, og de bliver ikke mulle. Mors. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00305
Min bedstemoder vilde så gjarne have en ormehinde, den lagde hun imellem hendes klæder, så gik der ikke orm i det, Lars Nielsen.
I Skovs tid sad en studedriver og drak i kroen, mens studene gik af sig selv til Randrup. Han bebrejdede ham det, men driveren svarede: Som herren er, så følger ham svende. Lars Nielsen, Vinkel.
Når de tager i hornene af en snegl og kan kyle den kbag over deres hoved, så skal de finde en ting, inden de kommer hjem. Lars Nielsen.
Alen føder levende unger. A traf en gang en gulmavet ål (grødeål) med en ualmindelig stor mave. Da vi sprækkede den, lå der to store poser på lige side i den, og de var fulde af ene hvide orm af tykkelse som en for synål. Når en så dem igjenuem forstørrelsesglas, kunde man se, at de havde manke og øjne. Navlen var stor, så den allerede havde skilt sig...
