Lange-Grete kom imod en kræmmer på en hede, og så vilde hun gjøre ham fortræd. Han tog da en pistol op af hans lomme og viste hende. Men den regnede hun ikke, for med den var det snart gjort. Så viste han hende en til. Det var det samme. Men så skruede han enden af hans kjæp, og der sad et spyd i. Da hun så den, sagde hun: Nu kan du gå for Fanden....
Der kom en hjord kjæltringer til Hedegård i Vinding. Manden hørte om aftenen, da han var ude at give bæsterne, at der var nogen vild ude i marken, og så lukker han hunden ud. Den søger, og så kommer kjæltringerne, og de bliver der. Det gik jo godt nok, og de gjorde ingen fortræd. Men de havde lige godt øjnene med. Da manden siden gik ud igjen til...
Det var en gang, kjæltringerne skulde have været ved at slås ved Grimstrup mølle. Manden i mollen, Jens Molle kaldte de ham, blev så nysgjerrig, at han absolut vilde op at se, hvordan det gik til, og så satte han hans moder til, at hun skulde passe kværnene imens. Men der blev endda ikke videre ud af slagsmålet den gang. Anders Ågård. Fjelstervang.
da.etk.JAH_05_0_00584
En pige tjente i en kjøbstad og var godt anset. Så blev der en nat stjålet meget fra hendes husbond, og da de kunde intet indbrud se, så arresterede de pigen, og hun led hård straf, for det var i den tid, de brugte pinebænke. Når hun var på pinebænk, bekjendte hun, at hun havde taget det, men kunde ikke sige, hvor det var, og de kunde ikke finde det....
Henne i Vind kom der en og vilde stjæle, og manden agtede, den var inde i fårestien. Så vilde han have lukket for den og bag efter gå ind og fange den. Men han kom i tanker om, at den kunde måske have et slagtræ rned sig, som den kunde grutte ham arme og ben med. Han råber da på hans bøsse, og da løber tyven sin vej. Anden dagen stod der også en...
Ulvene vilde komme til folk, men de var især værst efter kvindfolk. Det kunde hjælpe, at man hujede og talte til dem. Når hjorderne drev med kreaturer ovre i Timring i Bjærggard kjær, kunde de få dem fra dem og bjærge dem ved at huje. Der var en, der kom ridende med heste, og så kunde han ikke ride for ulve. Han måtte slippe den ene af dem og vilde så...
En mand hans heste var blevne syge, og så troede han heksene til det. Han tog nu hen til en heksemester for at få råd. Ja, der vilde komme én og spørge til, hvordau hans hest var nu. Men han skulde forud få den ind i et andet hus, så ingen skulde vide af, hvor den var. Så kom der også én noget efter og snakkede op om allehånde. Som den vilde te'n, så...
I min unge tid skete det ovre i Timring, at en heks forheksede en mands høveder, der hed Lavst Tiphede. Hun boede ude på Aftd trup hede ved adel vejen eller drivovejeu og hed Karen Skejl. Han mistede hovederne, og der kom én, som hed Anders Vinter, og skulde kurere det, mens det var sygt, og manden havde jo stærk tro til, både at det var forhekset, og at...
En jæger (skytte) fra en stor gård var med sine hunde efter en hare, men de kunde ikke tage deu. Så løb haren ind i et hus, hvor børnene var alene inde. Han spørger om, hvor deres moder var. Ja, hun var ude at trælle æ skytte hans hunde. Så spørger han, hvordan hun bar sig ad med det. Ja, hun smurte sig med noget i den krukke, der stod, inden hun gik ud....
En mand i Hedegård i Vinding gik på jagt. Der var megen snak om, at der gik så mange harer i en gård i Avlum, der hedder Kilde, og det troede de, der var noget hekseri ved. Så lægger han noget for bossen og kom også til at skyde. Men da var det, som det gamle hus skulde have faldet ned over ham, han sad jo inde i huset og vilde skyde ud. Det vai nemlig...
Der kom 12 rovere til Ildsgård på juleaften, og manden sad inde ved dem, men konen, der var frugtsommelig, gik fram af æ vej og tog en hest og red til Hald for at hente ryttere. De 11 fik de fanget, men den 12te tog flugten. Han kom deromnogle år mod og havde en kone med sig, og da var det barn, Ildgårdskonen den gang gik med, vokset op. Begge mænd...
Hr. Linde, præsten i Vildbjærg, var en aften kjørt vild. Da" ser præsten noget lys, og så spørger han karlen, hvad det var. Så siger en pige, der var oppe at kjore med, te det var lygtemanden. «Lygtemanden, hvad vil det sige?» «Det vil ikke sige andet end en kompi af Fanden.» Så gav præsten et negger med hans hoved, og så kjørte de videre. Anders...
Min kone siger til mig en morgen: «A kan ikke forstå, hvad der lå på mine ben i nat, det trykkede sådan, te a kunde ikke flytte dem, og a tykte godt nok, a var vågen. Det har vist noget at betyde.» A troede det ikke. Nogle dage efter druknede en karl her norden for skolen i en mergelgrav, og a var med til at trække ham af graven. Så skulde der én til...
Manden i Hedegård var ude en anden gang på jagt, og da kom der en hund i følge med ham. Hans egen hund gjorde nu al tid, hvad han bad den, og så siger han til den, at den skal fåre på den anden. Hunden går, men kommer ikke længere end til den anden. Han siger det igjen, og anden og tredje gang, så tager den hans hund og kyller over imellem benene på ham,...
Herremanden på Stubbe/yard kommer ind en aften og siger til hans karle, om der var ingen af dem, der havde lyst til at komme til bojel i aften. Der var én, der sagde jo. Så måtte han tage den bedste hest, manden havde, at ride på, og så vilde han sige ham besked. Der var bryllup i en høj, der kaldes Dagbjærg Dojs, og den var der fire mil til. Men når han...
I Marken sønden for de to Kampdrupgårde skal være nedgravet en Skat. En Nat gav to Mænd fra Fedsted sig til at grave efter den. Da de nu stod og gravede en lidt fra hinanden, blev de en lille sort Mand vaer, der stod inde imellem dem, og han var helt sort i Hovedet og Ansigtet. Da de så det, tog de deres Arbejdstøj Og listede af. N. A. Jensen, Fedsted.
Lister man sig til at tage lidt jord af de tre skuffefulde, præsten kaster, på kisten og lægger det oven på sit hoved inde i kirken, kan man se alle de hekse, der er til alters, ti de vil vende ansigterne ned ad i kirken, når andre tror at se dem vende sig til præsten. Jørg. H.
De havde en gård bo på Skivehus, og deres hund hed Tåggi. Så sad gårdboen oppe i en svale oven over hunden og sagde: « Tåggi, ta to, Tåggi, ta to!» En dreng listede sig så op på ladet og skjod ham ned, og hunden gav ham nogle slemme plusk. Om natten lagde gårdboen ham så på en fjæl over kjelderammen, men stod ved siden af ham, for det han skulde ikke...
Tæt ved gården Torupgård på Vole mark boede en gang nogle rakkere. Så var det en aften, at der kom en bissekræmmer der til hytten, hvor de boede, han vilde blive der om natten, for han vidste nu ikke, at det var sådan noget kjæltringpak, som boede der. Rakkerne snakkede nu sammen om, at når kræmmeren kom til at sove, så vilde de slå ham ihjel og tage...
da.etk.JAH_05_0_00638
Nytårsaften listede de dem ind at tage hinandens grød. Ry.
da.etk.JAH_04_0_00379
