Der boede en mand på Knudsholmen i Ugilt sogn, de kaldte ham Iver Holmen eller den lange Iver. Han havde et stort stykke lærred, der blev væk et efterår. Så rejste han ned til Bragholt-kjælling, og hun skulde da vise lærredet igjen. Da han nu kommer til hende, er hun fuld. Hun siger, at han skal komme igjen i morgen, så skulde hun nok sige, hvor lærredet...
For en 80 År siden boede en Mand på Knudshohnen i Ugilt, som de kaldte Iver Holmen, han var både Sognefoged og Lægdsmand. Så en Nat blev der 60 Alen Lærred væk for dem, og de søgte vidt og bredt efter dether Lærred; men det kunde jo ikke findes. Så rejser Iver over til denher Bragfwlts Kjælling og vil have hende til at vise det igjen. Han kommer derover...
En mand i Torslev, Povl Knagholt, gav sig af med at kurere det, der var forhekset. Han havde et slæb (et ådsel, der slæbtes fra ét sted til et andet), og det vilde han skyde ræve i. Da han nu stod og vilde passe på det, kom der også en ræv og gav sig til at gnave af ådselet. Han skyder, men den løber sin vej. Han går ind i huset for at lade igjen, mens...
Når en gift Kvinde spiser en Tvillingnød, får hun Tvillinger. Lars Frederiksen, Ryslinge (Gudme H.).
Der var en i Vium, der hængte sig selv. Hun var så meget slem til at gå igjen, og så blev hun manet ved en høj, der hedder Kapelhøj, imellem Hjerk og Vium. Præsten smed en skilling til hende, han gav en skilling for hver, han manede, og han manede mange og var en dygtig mand. maren primdal, navtrup.
Tvilum kirke er bygget i et cllemorads. De byggede på den i mange år. Endelig fandt de på at binde to tyre sammen . . . Der er en løngang fra kirken og ned under åen over til Alling kloster. jens bærtelsen, vole.
Han or vildøv: vil ikke høre; pajer: tøjsko; tromplinger: håndsten og noget større; knuptørvjord: lav, sid jord; no goer do o di øngst bien : er ung endnu.
Kyndelmisse dag skal det sådan storme, at 13 kjællinger ikke kan holde et kalveskind på Blæsborg i S.-Omme. P. Kr.
da.etk.JAT_01_0_00602
Provst Krarup var henne i en gård til forsamling, og så var han bleven fuld og gik ud i et bestemt ærende. Men der trimlede han om ved siden af lyngstakken. Så kommer Maren og sætter sig. Du må bitterdød ikke pisse på mig, Maren, siger han. Rasmus Nielsen m. fl., Odsgård.
En Dal lige her norden for Slore-Grønheden kaldes Skindsækdalen. Der Fortælles, at her ved Nattetid har gået en gammel Kjælling i en Skindsæk. Store-Grønheden. Volstrup S., Dronninglund H.
Når man fra et fremmed sted har fået høns eller kyllinger til tillæg, skal man lade dem se op gjennem skorstenspiben, inden man slipper dem ud i sin egen flok, så løber de ikke bort. Chr. Weis.s.
For bylder er det godt at tage tre arvede sølv-fireskillinger og trække dem tre gange over bylderne. Nik. Chr.
Elias var den første tater, der bosatte sig i Tårs. Han boede på Natmandsbanken nordvest for Tårs kirke og var nede fra Hobro-egnen. Jens Hansen, der skal have været en gårdmandssøn oppe fra Tise, blev kjendt med Elias's datter og giftede sig med hende, og så kom han også til at bo der. Elias var god af sig, men noget fin på det og vilde gjærne, at nogen...
En murersvend, der hed Ketting, han arbejdede her i Linderumsgård for en 30 år siden, og var så stærk, at han kunde løfte to heste på én gang. Der var spændt dækkengjorde om hestene, og så kunde ban gå ind imellem dem og tage dem. Han parerede en gang med forpagteren på gården, han hed Ammidsbøl, om, at dersom hestene ikke kunde tage et læs af...
For en 60, 70 år siden var der en stærk mand ude i Dronninglund skov, de kaldte ham den store Kræn Buur. Han var så stærk, at han kunde rykke et træ op med rod, når det ikke var ret stort, og han havde da en seks, otte mands styrke. Han kunde ene mand læsse et træ på en vogn, som to heste i de tider ikke kunde trække ; men vejene var jo også dårlige. ...
Det var i 1806, der var en grev Feer på Baggesvogn. Han var så stræng mod hans hovbønder og pinte og plagede dem med arbejde. Så var det en dag om høsten, alle bønderne var forsamlede til bove og skulde kjøre korn. Da var der to bønder, der fulgtes ad fra Sindal, og som nu grevinden gik ude i skoven, siger den ene til den anden: "Det er en smuk kone." ...
Mølleren i Åstrup Mølle sønden og vesten for Hjørring han bliver syg og ligger for Døden. Så havde han 800 Rigsdaler i ene Sølv, og dem vilde han have med sig i Graven, så han forlangte, de skulde lægge dem i Kisten til ham, som da også blev gjort. Nu kommer Præsten derned til Begravelse, og han fik det at vide med de Penge. Men så vilde han ikke kaste...
Der var en Mand på Linderwnsgård, det var ham, der var der førend Kapitain Skjærul, han kunde aldrig have nogen Studerøgter, for der gik en grumme stor sort Stud i Studehuset, og den var de ræd for. Han havde haft 4 Røgtere det Vinter, og den femte vilde også rejse. Men så fik han ham til at blive der i 8 Dage og se, om der ingen Forandring skete....
Pastor Fisker i Volstrup han havde været ved at mane én ned, og det kom han skidt fra. Han måtte da akkordere med Fanden om, at han skulde kjøre omkap med ham en halv Mil. Præsten havde hans Kusk med sig og Kj øretøj og samt, og han springer på Vognen, for han skulde jo kjore oyenpå, men Fanden skulde gå gjennem Jorden neden under. De skulde igjennem et...
De havde så mange Stude på Baggesvogn. En Vinter døde de halve af dem, og så troede Grevinden, der var nogen, der havde forhegset dem. Der var en Kjælling på Godset, de kaldte BragholtKjælling, hun boede i Bragholt og var en rigtig Hegs og havde Cyprianus. De Bøger låner Grevinden af hende. Der bliver en Stud slagtet, og der bliver gjort mange Kunster....