Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
Karen Marie fandt en pæn klud med en lus i. Kluden tog hun op, men blev så stødfuld af lus. Anders Rasmussen i N. smurte materie af sine bylder på en rose og kastede den på vejen, Ole tog den op, lugtede til den og stak den i et knaphul. Så fik han alle bylderne, til han blev af med dem på samme måde. Manden fra Stangerum fandt en sædefjæl på vejen, som...
Den kniv, man lagde i drikket for køer, der havde fået kalv, skulde sættes over døren og sidde der, sålænge den gav råmælk. E. T. K.
Når man har mistanke om, at en pige den foregående nat har haft med mandfolk at bestille, kan man skaffe sig vished, dersom man har 6n rævep... er, ved at lægge den i øllet, som pigen drikker af. Dersom hun så er fri, gjør det hende ikke noget, men ellers kan hun umulig holde sit vand, men må lade det gå på stedet, hvor hun står, så snart huu har...
Forend man trækker i et nyt klædemon deu første gang, skal man spytte i det og sige: »Det skal slides og rives, og jeg skal lykkes og trives.« k. m. Rasmussen.
I Ajstrup, Vindblces sogn, var der i gamle dage mange hekse (det er knap n;k, de er helt uddøde endnu). Byen ligger nær ved fjorden, og beboerne bar derfor levet meget af fiskeri. Så var der en karl, der tjente et sted i byen, og hans madmoder gav ham så mange store fede sild at spise, og endda blev han magrere og magrere. Men det kom af, at kjællingen...
Hver Voldborg aften, når blusset var udbrændt, og ungdommen var skiltes ad og gået hver til sit, altså hen ved midnatstid, gik min mosters første mand tre gange avet rundt om sin gård, læseude en besværgelse, der skulde holde alt slags skidteri ude af gården. Det skete stiltiende for resten. Det var vist knap nok det hjalp, for der var altid nok både af...
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
Heksene i Skrødstrup og der omkring ved Mariager drager til Troms kirke Valborgaften, ridende på deres visketræer. At de også somme tider nøjes med kortere visit, synes at fremgå af følgende: »En kone, som var bekjendt for at være en heks, tog en Valborgatten sin lille dreng med sig ud til en stor torn, der kaldes Hem-tormn; og der kom så en lille dreng...
Der står en torn ved møllerens mark, i skjellet mellem Haslum og Yæriim, der samles heksene til visse tider, og så har de både spil og dands. Miu meddelers morbroder, der vist boede i Værum, havde været i Tebbestrup at bødkre, og gik om aftenen den vej hjem ad forbi tornen; men han kom midt ind mellem heksene og måtte blive der og dandse med dem alle...
Heksene på egnen syd for Mariager ynder meget at gå om i hareskikkelse. En mand i Dyrby, der gjærne gik på jagt, havde en tidlang al tid en hare i sin nærhed på sine jagtture, men han kunde hverken ramme den eller noget andet vildt, når deu var i nærheden. Endelig kom han da i tankerom, at det vist ikke var en rigtig hare, og så tog han en sølvknap og...
Der fortælles, at en præst, hans navn kan jeg nu ikke huske, vilde til Vindhhes for at tale med den kloge kone og formane hende til at lade være med hendes kunster, men det kom han ikke heldig fra. Første gang han var på vej, væltede vognen eller gik i stykker, hvordan det var, så han matte opgive det den gang. Næste gang kom han der dog og talte med...
En mand gik en aften om hosten hjem for at se til kone og børn, og hans vej gik igjennem True by. Da kom en hare til ham på gaden og gik nok så pænt ved siden ad ham, han lod den gå og hverken talte til den eller jog efter den ; men de blev ved at følges ad, til de kom til en gård, hvis det var, har jeg glemt. Da blev haren borte, det skulde nok være...
100 I Bjerby lever endnu en kone, der af og til sees som en hare. En dreng så en aften i stalden en sådan i store træsko, og han blev så bange for den, at han end ikke turde sove i kammeret der ude. Andre har også set haren, men om den da har været i træsko, véd jeg ikke. Karen Marie Rasmussen.
da.etk.DS_07_0_00100
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
Der var en gang ildløs i Kristrup ved Randers, mens pastor Worm var præst der, men den standsedes i siu udbredelse ved, at han vendte vinden. K. M. Rasmussen.
Der boede for nogle år siden en mand i Havndal, Gjerlev herred, der hed Jørgen V., om ham troede folk, at han var en heks, og man sagde, at hans datter ikke turde se folk lige i øjnene, fordi der sad en harekilling i hende, men det véd jeg med vished er usandt. Denne mand havde så en gang en ko, som han gjærne vilde have med kalv, og derfor førte han...
En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
En mand havde gjort akkord med Fanden om, at han skulde besvare ham ni spørgsmål eller også høre ham til. Så spurgte Fanden: »Hvad er én?« - »Det er du, der står.« »Hvad er to?« To øjuei et hoved.« »Hvad er tre?« »Tre horn ved en greb.« - »Hvad er fire?« »Fire hjul under en vogn.« »Hvad er fem?« »Fem fingre på en hånd.« »Hvad er seks?« ...
Der var en karl og en pige, jeg tror, det var i Østrup, for i Støvrhir} var det ikke, og da deskulde udenbys til kirke, kan det heller ikke have været i Harritslev, det må have været i Østrup der var snak om, de skulde have hinanden, men karlen lod til, at han ikke vilde have hende, og han sagde en gang, de snakkede med ham om det, at før han skulde...
