Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Når en gift Kvinde spiser en Tvillingnød, får hun Tvillinger. Lars Frederiksen, Ryslinge (Gudme H.).
Der var en i Vium, der hængte sig selv. Hun var så meget slem til at gå igjen, og så blev hun manet ved en høj, der hedder Kapelhøj, imellem Hjerk og Vium. Præsten smed en skilling til hende, han gav en skilling for hver, han manede, og han manede mange og var en dygtig mand. maren primdal, navtrup.
Tvilum kirke er bygget i et cllemorads. De byggede på den i mange år. Endelig fandt de på at binde to tyre sammen . . . Der er en løngang fra kirken og ned under åen over til Alling kloster. jens bærtelsen, vole.
Han or vildøv: vil ikke høre; pajer: tøjsko; tromplinger: håndsten og noget større; knuptørvjord: lav, sid jord; no goer do o di øngst bien : er ung endnu.
Kyndelmisse dag skal det sådan storme, at 13 kjællinger ikke kan holde et kalveskind på Blæsborg i S.-Omme. P. Kr.
da.etk.JAT_01_0_00602
Provst Krarup var henne i en gård til forsamling, og så var han bleven fuld og gik ud i et bestemt ærende. Men der trimlede han om ved siden af lyngstakken. Så kommer Maren og sætter sig. Du må bitterdød ikke pisse på mig, Maren, siger han. Rasmus Nielsen m. fl., Odsgård.
En Dal lige her norden for Slore-Grønheden kaldes Skindsækdalen. Der Fortælles, at her ved Nattetid har gået en gammel Kjælling i en Skindsæk. Store-Grønheden. Volstrup S., Dronninglund H.
Når man fra et fremmed sted har fået høns eller kyllinger til tillæg, skal man lade dem se op gjennem skorstenspiben, inden man slipper dem ud i sin egen flok, så løber de ikke bort. Chr. Weis.s.
For bylder er det godt at tage tre arvede sølv-fireskillinger og trække dem tre gange over bylderne. Nik. Chr.
I min barndom snakkede de så meget om en skovkjælling, der var i Skabelund skov, Hundslund sogn. Det var én, der var jordet i et trebundet markskjel, og vi børn var så bange for at komme om ved det sted. niels kjær, ås.
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Når det ringer over lig, og den store klokke holder først op, bliver det en rig, som skal begraves næst efter. Men linger den længst, bliver det en fattig. D. j.
