Min Oldefader gik en Aften sent sådan ved 11, 12-Tiden sammen med min Bedstefader hen ad Vejen imellem Vejle og Fredericia. Lige med ét siger min Oldefader: »Kom her over til mig på Stien.« »Nej, jeg går godt her,« siger Bedstefader. Han gjentager sin Opfordring, og da det endnu ikke hjalp, så bliver Bedstefader skubbet over på Stien, uden at han selv...
I Hoven og Andsager bruges, når de kjører et lig til kirken, at hele ligtoget standser undervejs, mens de alle sammen beder et fadervor. Så kjører de videre. Hoven højskole.
Kjeld i Tisted kunde se Ligtog o. s. v. Han så flere Gange en hvid Hest med en Rytter på, den red ind i Jens Møllers Gård Og der efter ind i Laden. Jens Møller, Tisted, nu i Møltrup, 1910. Astrup S., Hindsted H. Ved Th. Thomsen, Møltrup.
Dersom man skjærer et Ligtog i Stykker, (går over Gaden imellem Vognene), skal man selv snart efter kjøres på Kirkegården. H. V. Rasmussen.
Vi var en Del unge Mennesker, som var ude at gå en Tur. Så gik vi ind på Assistentskirkegården i Kjøbenhavn. Lige med ét, da vi gik ud af Kirkegården, siger den ene af os: »Gå til Side, for der kommer noget i Møde med os, det er et Ligtog.« Jeg vilde ikke gå af Vejen, men de andre gik til Side. Da havde jeg Fornemmelsen af, at Bringen af en Hest skubbede...
En Nat kjørte Præsten fra Vallensved med sin Kone og sine Døtre på Vejen mellem Vallensved og Kyse. Da så' Præsten et Ligtog komme imod dem. Så sagde han til Kusken: »Kjor ind til den højre Vejkant og hold stille.« Kusken gjorde det, men Kvinderne begyndte at skrige. »I skal tilforladelig være stille,« sagde Præsten, og så kjørte Ligtoget forbi uden at...
Jens Glarmesters Kone i Åle hun kunde se Ligskarer. Hun så' en Gang et Ligtog på nogle og tredive Vogne, og hun sagde, hvordan Hestene så' ud, og hvis Befordringer det var. Vest birk Højskole. Torvald Pedersen, Åle.
En gammel Kone fortalte min Moder, at de havde en Hund i den Gård, hvor hun boede, og den tut så meget forfærdelig om Natten i længere Tid. De boede lige ved Kirkevejen. Hun rejste sig en Gang og vilde se, hvad der kunde være ved det. Da så' hun en Ligskare, der foer forbi på Vejen, og hun kunde tydelig kjende Folkene, der var med i Ligfølget. Det slog...
Mod ligtorne et det et sikkert middel at stryge en fod på en ligkiste, når et ligtog kommer forbi. Som nu liget rådner, således rådner også ligtornene. Derfor kaldes de ligtorne. N. Chr.
Niels Skyt, der tjente på Mejlgård, fulgtes med en anden karl forbi Tustrupgården her i Glæsborg. Så siger han: «Her kommer snart ligtog fra, for her har a set det komme ud fra. Det må formodentlig blive konen, for manden gik bag efter med slør om hans hat.» Konen dode også. En anden gang, han gik forbi Østergård i Fjellerup, så han også der et ligtog....
da.etk.DS_02_H_00454
En pige gik på gaden i Gudhjem. Pludselig bliver det glimrende lyst omkring hende, og hun så en mængde mennesker komme i ligtog og sorgedragt. Mændene var helt mørktklædte, og fruentimmerne havde sorte kjoler og hvide torklæder om hovederne. Da skaren var kommen forbi hende, blev det helt mørkt. Derefter blev alt som for, og pigen skyndte sig forskrækket...
Provst Cilius skulde over til Ravnkilde at jorde et lig. der var fra Nysum. Så kom præsten først og stod ved kirken. Ligporten var den gang på vestre side, og da ligtoget nu kjorer forbi den søndre side, siger præsten til folk, der stod ved siden af: Ja, børn, den vej den skal vi allesammen. Så sagde Kro-Jørgen: Ja, det er dem fra Xysum. Dertil...
Johan Andresen, der var Gårdejer i Ullerup, så' en anden Gang en Ligskare, og der var mange Vogne. Han gik til Side helt ned i Grøften og satte det ene Ben på Diget, men Ligtoget kjørte så nær ind på ham, at han nær var bleven kjørt ned. En Tid efter dode der en Mand i Byen, og den Dag han blev begravet, havde det regnet så stærkt om Natten, at der stod...
Johan Hansen i Hvolbøl, der er barnefødt i Vilsbæk, fortalte, at mens han var hjemme som Dreng, da døde hans Moder og Søster af en smitsom Sygdom med meget kort Mellemrum, og de blev begravede på samme Dag. Inden deres Død gik der hver Aften fra Gården der i Vilsbæk et Ligtog til bestemt Klokkeslæt op til Hvolbøl Kirke, og Karlen så' det hver Aften og...
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk di Vork Tyrke, og byen kaldtes Det lille Tyrki. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
da.etk.JAT_03_0_01837
