Hans Fuglebæk i Havhjkke fulgtes en gang som dreng med sin fader, der boede i Kjeldenices, StokkemarJce sogn. Det var en vinteraften og snevejr. Da ser de en ligskare fire går forau og bærer liget, og bag efter følger en hel skare og i det samme blæser faderens hat af. «Jeg kan hente den,» siger drengen. <Nej, lad den ligge og lad os gå,» svarer...
Som de sad allerbedst om aftenen et sted i Nielstrup, hørte de noget, der raslede, og da de så ud, var det, ligesom der trak en ligskare ud af deres gård, og så inden et halvt år døde en gammel kone, de havde, det var netop min bedstemoders svigermoder. Kirsten M. Pedersd., Hornslet.
da.etk.DS_02_H_00436
Kjen Paris og hendes fader er flere gange kommen om ved en stor so, som lå på vejen ved Klokkevad-sig, Hun kunde se den og sagde: «Kom her over, fader, ellers falder du over soen.» Når de så den so, spurgte de al tid lig. Hendes broder, Niels, var også meget synsk og så ligskarer, liglam, lignøgler m. m., ligesom han også så lygtemænd dandse og kunde...
Der boede en mand her nede i den nordre ende af byen, han hed Jørgen Havkrog og var meget overtroisk. Når han gik på gaden om aftenen, og min fader fulgte med ham, kunde han sige, allerbedst som de gik: Gå af vejen, dreng, kan du ikke se. Nej, han kunde ikke se noget. Kan du ikke se den ligskare, der går forbi? Nej, han skottede jo og gik om bag ved...
Det er bedst for et par folk, når der forst doer et kreatur med fedt i. Ane Nielsen.
Niels Bentsen, Handborggård på Stovgårds Mark, kunde se Ligskarer. En Nat, det var kjønt månelyst, kom han imod en Ligskare, og han kunde kjende sine egne Heste, det var et Par, der ikke plejede at gå sammen. En Tid efter døde hans Fader, og da han skulde begraves, tænkte Niels Bentsen, at han vilde mage det sådan, at det ikke kom til at passe med...
Min Svigerfader på Sonder-Holmgård så' sin egen Ligskare. Han var ude i Marken og stod der og så' den, han kunde tælle Vognene og kunde kjende dem og Kuskene, og på den forreste Vogn sad hans egne to Sønner, men den Vogn kunde han ikke rigtig komme af Sted med at kjende. Han kom så hjem og fortalte, hvad han havde set. Da han var død, blev hans Lig kjørt...
To gamle Koner ovre i Borum fulgtes en Aften ad, det var sådan i Udkanten af Byen. Så gik pludselig den ene af Vejen og op med den anden Side af Grøftekanten, og hun sagde til den anden: »Kom, kom herop.« »Nej, det vil a da rele ikke, a vil ikke gå og humple der oppe i Steden for at følge Vejen.« »Ja, du kan jo da komme herop,« siger den første...
Man må endelig tage sig i Agt med ikke at gå på Meldvejen; ti så kan man let blive kjørt over af en Ligskare. Således skete det en Gang, da en Mand kom af Byen, at han mødte en Ligskare. Manden, der var meget nysgjerrig efter at se, hvem der var på de mange Vogne, trådte nærmere til Skaren, men Vognene gik allesammen over ham. Jeppe Jensen.
Kristen Mikkelsen, der var født en Juleaften, og hans Søn de kom en Middag kjørende på en Markvej, der førte op til Kirken. Så siger Kristen: »Kjør af Vejen.« Men han blev ved. Da blat Studene lige ned. De kom dog snart op igjen, og han kjørte videre. Det var Ligskare for et lille Barn, der var druknet, og han kunde både høre Folkene snakke og kjende på...
Kristian Grønning eller Kristian Bødker, som han kaldtes, kunde se Ligskarer, han boede i Huset lige her uden for Gården. En Gang var han i År slev til Begravelse, og Nikolaj Jensen var kjørende med ham. Da de om Aftenen på Hjemvejen kom nær til Haslum Kirke, møder de en Ligskare. Så siger Bødkeren: »Hold til Side, for der kommer en Ligskare.« Hestene...
Per Madsen i Knejsted var en Aften kommen til at følges med Kræn Lave på Vejen fra Øster-Tørslev. Da de kom op forbi den hellige Kjelde, der mødte de en Ligskare. Kræn Lave kunde ingen Ting se, men Per Madsen trækket ham til Side. Så siger Kræn Lave: »Hvad er det for en Mulleren, der er ved os?« han måtte altså kunne høre det. Per Madsen svarte ikke,...
A havde en Gammelmoder, der var synsk. Hun var Kokkekone, men gik aldrig ud, undtagen der havde én under hver Arm af hende. En Gang var hun henne og skulde lave en Forsamling til og havde altså Følgeskab. Da de kom til Ottesled i Dronninglund Storskov, trak hun hendes Følgesvende til Side og spurgte, om de så' noget. Nej, men de hørte nok noget, der...
To Piger gik en Aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til Korsvejen, så' de en Ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen, men det forekom dem nu, som om de gik og trådte i Jord til op over Knæerne, og ligesom de trådte i Skjorterne. De løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
To Drenge af mine Søstres Konfirmanter kom en Aften ind til min Moder og var hvide i Hovedet og helt ude af dem selv af Angest. De kom derind for at komme lidt til dem selv, og så fortalte de, at de havde mødt en Ligskare. Det var en hel Mængde sortklædte Mennesker, der spærrede Vejen for dem. I den Tid blev Ligene aldrig kjørt til Kirkegården, men altid...
A er født Klokken tolv, og derfor kan a se Ligskarer. En skal ellers forvare sig for at komme i med sådan én, for en falder for hver Vogn. A har nu ellers ikke truffet at komme i med nogen. Den Gang a tjente i Sædderup for Dreng, var det en Aften, a havde været ude at flytte Øgene og kom af Marken, og da kom der en Ligskare lige forbi Gårdsleddet, som a...
En Svoger, a havde i Ørsø, de kaldte ham Stamme-Peter, tjente som Dreng i Kvisselholt og var Hyrde. Så skulde han en Løverdag Aften løbe hjem og komme i noget rent Linned og blev hjemme til næste Morgen. Noget før Dag skulde han så af Sted igjen. Da han kom til S to re-Ravnholt, vilde han se tilbage, og skjøndt det var noget tåget, kunde han se en Rad...
Lige op ad Kolby Kirkegårdsmur ligger Graverens Hus. Nu traf det sig en Aften, at Konen meget sent gik uden for Døren og så' da en Ligskare drage ind på Kirkegården. Hun fik Lyst til at se efter, hvad den vilde foretage sig, og gik da bag efter hen til Porten, på hvilken hun lagde sine Arme for i Ro og Mag at betragte Skarens Færd. Men strags kom en af...
En gammel Kone, Ane Pedersdatter i Hundslev, som mine Forældre fik Stedet efter, hun fortalte, at hun havde set en Ligskare. Det var en Morgen tidlig længe før Dag. Hun var gået til Hove om Aftenen for at skulle binde Korn, og så blev hun der i Marken om Natten for at kunne få begyndt i Tide Kornet skulde jo bindes i Duggen og hun lagde sig så i en...
Kjøbmand Schmidt i Brørup var kj ørende med sin Søn fra Brørup til Vong for at besøge en Onkel, som var syg. Da de på Hjemvejen kom forbi Nykirke, sagde Sønnen: »Nej se, Fader, der kjører en Ligskare, og på den forreste Vogn med Liget sidder jo Tante, og vores Vogn er der også, og gamle Hans er spændt for den.« Det varslede om Onkelens Død, og fjorten...
