Min Moder fortalte, at hun og en anden Kone en Gang kom fra Åstrup og vilde her til Møltrup, hvor de var fra. Moder gik midt ad Vejen, men den anden Kone gik ad Stien. Ligesom så min Moder gik, så faldt hun, og hun faldt hvert Øjeblik. Så siger hun til den anden Kone: »Hvordan kan det være, a går sådan og falder?« Ja, det vidste hun jo ikke. Hun blev ved...
En gammel Smed her omme i Vesttarp havde den Tro, at man ikke måtte gå midt på en Vej om Aftenen, for så kunde man nemt komme i med en Ligskare. Men en Aften kom han lige godt i én, og han trumpede, og han steglede, og det blev ved så længe, til han kom ud af Skaren. Den rejste jo af videre frem, og så kunde han gå frit igjen. Hans Pedersen, Starup.
Der gik nogle unge Piger på en Vej og morede sig over, at de faldt hvert Øjeblik. De faldt tre Gange hver. Da kommer en Herre imod dem og tager dem i Armen og river dem til Side: »Kan I da ikke se, at I går midt inde i en Ligskare?« O. Chr. Boye, Vejen.
Den forrige Lærer her, Skov, kom en Aften gående fra Præstegården til Skolen. Da han kom forbi Kirkegårdslågen, kunde han ikke komme forbi en Ligskare og måtte gå langt ud på Marken. Kirsten Marie Frederiksdatter, Albæk.
En anden Gang gik min Moder også den Vej forbi Særslev Kirke. Nu havde hun hørt så meget Tale om Ligskarer, og så lidt før hun kom til Kirken, da kom hun forbi en Gård. Der hører hun så mange, der taler, og hun kunde høre Hestetrampen og se, der fløj Ildgnister fra Hesteskoene. Mange talte i Munden på hverandre, men hun kunde ikke høre, hvad de sagde. De...
Henrik Gyllings Datter i den søndre Krogsgård var synsk og kunde se Ligskarer. De Folk, hun kjendte i en sådan Ligskare, de levede ikke Året om. Efter Jens Madsen. Andreas Pedersen, Samsø.
Når de kunde se en Ligskare, eller de hørte noget småsnakke, så mente de, at den syge snart skulde dø, det var jo et Varsel for Døden. En gammel Kone i Otterup, der hed Maren Peder Anders, hun kunde se alt sådant. Hun fortalte også, at hun kunde se Kirkelammet. Når hun gik forbi Kirkegården, kunde der komme to hvide Lam Og løbe over Vejen. Jens Pedersen,...
Vi har et Mejeri på Klintrup Mark, der hedder Skytsbjærg, og der tæt ved er en Bakke, som Store-Jens har set stå på gloende Pæller, og Bjærgfolkene holdt Dands der inde. Han kunde se alt sådant, også Liglam og Ligskarer. En Gang kom han igjennem Hundskov, og der så han en Hest uden Hoved. Niels Povlsen, Røgind.
En mand i Esbol, S.-Vium sogn, kom en aften kjørende og havde sin karl med sig. Så kunde han se en ligskare og sagde til karlen, at han skulde holde til side en lidt. Da de. nu kjørte forbi, kunde han kjende hans egne heste og hans egen kone, som efter almindelig skik sad bag ved ligkisten. Om vinteren blev han syg, men han sagde til folkene, at de...
Jakob Bojlesen og en anden mand kom gående en aften med vejen, og så kunde den anden se en ligskare, Jakob derimod ikke. Han gik midt på vejen. Da kom han imod en ligskare og gav som en snuffel; det var, ligesom der var en knold for hans fod. Stjærten gik nemlig lige ind for ham. «Hvad var det?» udbrod han uvilkårlig. Han blev ved at gå på vejen og...
Jeg har aldrig set en ligskare, men jeg havde en broder, som var født en juleaften, han kunde se dem. Vi to fulgtes ad en aften hen ad vejen. Det var just ikke mørkt, så jeg kunde godt se at vare mig, jeg gik da også midt på vejen. Så siger min broder: «Kom her over! «Hvorfor skulde ieg det, jeg går godt?» «Jo, gjor det nu!» Men jeg blev ved at gå,...
En mand kom en aften gående på vejen fra Kolby til Pilemark, ved hvilken lejlighed han modte en ligskare. Da den kom i nærheden af ham, gik han til side og betragtede den, og kunde nu kjende én af følget. Den mand, han kjendte, døde kort efter. Jens Tunbo ved N. P. Olsen.
Min moder har tit formanet mig til at gå ved siden af vejen ved nattetid, for går én midt ad vejen og kommer imod noget, kommer én op at kjøre, og følges man med nogen, så må én endelig ikke snakke til dem imens, ellers kan man falde af og brække arme end ben. Når én kommer i møde med ligskaren og kommer op, går det så ujævnt, og det er, ligesom én...
Gamle Elle, der boede her nord for kirken, hun var født en lille-juleaften, og hun kunde blot se ligskarer, men så kunde hun også se dem til gavns. Hun kunde se dem spytte og torre sig med lommetørklæder o. s. v. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
En i Vilten præstegård, de kaldte madam Bentsen, hun kunde se ligskarer. Hun kunde ikke se liget selv, men hvad familje de var af. Jens Hattemager, Hinnerup.
da.etk.DS_02_H_00251
Er det forste menneske, en ligskare møder på sin vej, et mandfolk, bliver det første dødsfald i samme bylag af mandkjøn; er det derimod en kvindelig person, bliver det en kvinde. p. K. M. Klæder.
En Mand i Slææt, der hed Mikkel Sørensen, var født en Højtidsaften og kunde se Spøgeri og Varsel. En Aften kjørte han sammen med to andre Mænd fra Århus og vilde hjem, og han sad ved den ene Mand på den bageste Stol. Da kom der en Ligskare i Møde med dem, og han kunde se den, men de andre kunde ikke. Det slog ham af Vognen, for han skulde jo have mældt...
Anders Iversen i Ildved gik en Aften ad Kirkevejen, og der så' han en Ligskare. Han plejede altid at gå af Vejen, når han så' sådan én, men da var han kommen i Tanker om at se, hvordan det kunde gå til. Så gik han hen og stod på en Bro, der kaldes Ildved Bro. Den Gang Skaren kom til, så var der nogen, der tog ham ligesom i et Par stive Arme og smed ham...
En Mand kom en Aften gående på Vejen mellem Kolby og Pilemark. Han mødte da en Ligskare. Da den kom i Nærheden af ham, gik han til Side og betragtede den, og kunde nu kjende en af Følget. Den Mand, han kjendte, døde kort efter. Efter Jens Tunbo, Selsinggårde. N. P. Olsen.
