Den Pige, der kom til at følges med mig, den Aften a hørte det ynkelige Klagemål på Vejen til Korning Kirke, hun kunde se noget mere end almindelig. Da vi havde gået lidt med hinanden under Armen, sagde hun: »Så' du, hvad vi mødte?«-»Nej, a gjorde ikke.« »Så' du ikke den Ligskare, vi mødte?« »Nej, det gjorde a sandelig ikke.« Hun kunde jo se den. Så...
En Mand fra Højrup skulde hente Jordemoderen i Arnum. Da han kom ned imellem Byerne, da mødte der ham en Ligskare. Men han kom ikke til Side betids nok, og så kom han til at ride på Stjerten for Ligvognen og måtte så med til Kirken og overvære hele Begravelsen. Pastor Joh. Zerlang, Gram.
da.etk.DSnr_02_H_00432
De bar jo forhen Ligene hen i Stedet for at kjøre dem. Når én om Aftenen går på Midtvejen, og han kommer til en Ligskare, tager den ham med. En Mand her i Egtved kom imod et Forvarsel for en Ligskare, og så tog de ham med til Kirken og hængte æ Børren på ham, så han bar sig fordærvet og duede ikke siden. Han døde noget efter. Den Gang var det ikke godt...
Min Kone boede hos en Familie i Svingelen, og så en Aften hun havde været ude og vilde gå hjem, så' hun lige foran sig en Ligskare, idet hun kom til Budolfi Kirketårn i Ålborg; den blev ved at gå hen over Muret-Bro ved Algaden. I Forskrækkelse blev hun stående, til hun kunde ikke se den længere, og så gik hun jo. videre. pens. Lærer R. Rasmussen,...
da.etk.DSnr_02_H_00426
Degnen i Vrejlev havde en Karl, som gav sig af med at være Graver på Kirkegården. En Gang skulde et Lig begraves Andendagen, og han går da hen og kaster Graven sådan ved Solens Nedgang. Da de var noget nær færdige med Graven, så kom Ligskaren med Liget, og da de var komne op af Hullet, kom den og satte Liget ned i Graven. Degnen så' godt det hele og gik...
Jeg arbejdede sammen med en Stenhugger, der hed Hans Kristian i Urskov, og vi hug Sten på Landevejen. Så fortalte han mig blandt andet, at han havde set en Ligskare og kunde kjende Hestene og Kuskene og de fleste af Folkene. De gav Holdt, og så begyndte de at kjøre igjen. Kort efter døde en Mand i Jennum, han blev slået af en Hest og kom på Sygehuset her...
Mikkel Frandsen her i Gulleslrup han kom en Aften imod en Ligskare på Vejen fra Tjørring. Han faldt for hver Vogn, der kom, men han så' ingen Ting. Han faldt 11 Gange, så der måtte blive 11 Vogne, kunde han regne ud. Så døde Kræn Østergård i Tjørring Mølle, han havde i sin Tid boet i Birk i Gjellerup og skulde jordes på Gjellerup Kirkegård. De kjørte så...
Imens a var en bitte Pige på en 12 År, skulde a en Dag gå hjemme fra med et Par Kalve, og a skulde af Sted om Morgenen, førend det blev rigtig lyst. Da a var kommen uden for Gården vel en halv Fjerdingvej, løb Kalvene lige med ét ud over Vejgrøften og ud på Marken. A løb bag efter og tog i dem, og som a nu vil trække tilbage med dem, ser a, at der kjører...
På Mads Møllers Mark vest for Vinding Kirke er en lille Sænkning i Jordsmonnet, som kaldes æ Bjærgmandshul. Der skal bo en Bjærgmand, og Mads Møllers Fader sagde, at han stod i Pagt med ham og havde fået sine Penge fra ham. Han vilde gjærne give det Udseende af, at han var rig, og da han var født Julenat, sagde han, at han var et Søndagsbarn og kunde se...
En aften, afdøde skovfoged Søren Vadstrup kom over Brede Blok, den gamle tinghusplads på Pilemark mark, så han der en hovedløs præst. Skolelærer Johansen så også der en ligskare og kjendte mange af fo'kene. Da han siden fortalte sin sognepræst Hansteen det, spurgte han ham. om han ikke havde været fuld den afien. o. j. nielsen.
En gammel kone i Give kunde se meget. Hun kunde se ligskarer og fortælle, at det og det lig kom fra den og den vej, og kunde kjende hestene. De fleste skulde nu også om ved hendes hus, når de skulde til kirkegården. Hun så også Tyskerne komme til Give, men nu bag efter har hun set andre soldater, der var i helt andre uniformer, og hun er vis på, at der...
Når ligskaren kjører over én, er det, som man blev trint af en flok gjæs. Man kan ikke få tid til at trine til siden, inden ligskaren nåer én, og derfor skal man kaste sig sig lige ned. Kommer man foran stjærtenden, skal man løbe for ved vognen helt til kirkegården. Nis Callesen.
En mand, der hed Per, gik en aften hen ad vejen og kom til en ligskare. Folkene på vognene var ene af hans familie og bekjendtere, han kunde godt se, at de var fra Tebstrup. Så sluttede han sig til dem og fulgte med dem ind på Ovsted kirkegård, men forundrede sig over, at han ikke selv var med, da han sådan kjendte dem. Den gang liget var bleven sat i...
Når man møder en ligskare, skal man smide sig ned på vejen eller gå i grøften, ellers bliver man ført af stjærten af ligvognen op til kirkegården. H. F. F.
Hans Fuglebæk i Havhjkke fulgtes en gang som dreng med sin fader, der boede i Kjeldenices, StokkemarJce sogn. Det var en vinteraften og snevejr. Da ser de en ligskare fire går forau og bærer liget, og bag efter følger en hel skare og i det samme blæser faderens hat af. «Jeg kan hente den,» siger drengen. <Nej, lad den ligge og lad os gå,» svarer...
Som de sad allerbedst om aftenen et sted i Nielstrup, hørte de noget, der raslede, og da de så ud, var det, ligesom der trak en ligskare ud af deres gård, og så inden et halvt år døde en gammel kone, de havde, det var netop min bedstemoders svigermoder. Kirsten M. Pedersd., Hornslet.
da.etk.DS_02_H_00436
Kjen Paris og hendes fader er flere gange kommen om ved en stor so, som lå på vejen ved Klokkevad-sig, Hun kunde se den og sagde: «Kom her over, fader, ellers falder du over soen.» Når de så den so, spurgte de al tid lig. Hendes broder, Niels, var også meget synsk og så ligskarer, liglam, lignøgler m. m., ligesom han også så lygtemænd dandse og kunde...
Der boede en mand her nede i den nordre ende af byen, han hed Jørgen Havkrog og var meget overtroisk. Når han gik på gaden om aftenen, og min fader fulgte med ham, kunde han sige, allerbedst som de gik: Gå af vejen, dreng, kan du ikke se. Nej, han kunde ikke se noget. Kan du ikke se den ligskare, der går forbi? Nej, han skottede jo og gik om bag ved...
Det er bedst for et par folk, når der forst doer et kreatur med fedt i. Ane Nielsen.
Niels Bentsen, Handborggård på Stovgårds Mark, kunde se Ligskarer. En Nat, det var kjønt månelyst, kom han imod en Ligskare, og han kunde kjende sine egne Heste, det var et Par, der ikke plejede at gå sammen. En Tid efter døde hans Fader, og da han skulde begraves, tænkte Niels Bentsen, at han vilde mage det sådan, at det ikke kom til at passe med...
