En mand i Esbol, S.-Vium sogn, kom en aften kjørende og havde sin karl med sig. Så kunde han se en ligskare og sagde til karlen, at han skulde holde til side en lidt. Da de. nu kjørte forbi, kunde han kjende hans egne heste og hans egen kone, som efter almindelig skik sad bag ved ligkisten. Om vinteren blev han syg, men han sagde til folkene, at de...
Jakob Bojlesen og en anden mand kom gående en aften med vejen, og så kunde den anden se en ligskare, Jakob derimod ikke. Han gik midt på vejen. Da kom han imod en ligskare og gav som en snuffel; det var, ligesom der var en knold for hans fod. Stjærten gik nemlig lige ind for ham. «Hvad var det?» udbrod han uvilkårlig. Han blev ved at gå på vejen og...
Jeg har aldrig set en ligskare, men jeg havde en broder, som var født en juleaften, han kunde se dem. Vi to fulgtes ad en aften hen ad vejen. Det var just ikke mørkt, så jeg kunde godt se at vare mig, jeg gik da også midt på vejen. Så siger min broder: «Kom her over! «Hvorfor skulde ieg det, jeg går godt?» «Jo, gjor det nu!» Men jeg blev ved at gå,...
En mand kom en aften gående på vejen fra Kolby til Pilemark, ved hvilken lejlighed han modte en ligskare. Da den kom i nærheden af ham, gik han til side og betragtede den, og kunde nu kjende én af følget. Den mand, han kjendte, døde kort efter. Jens Tunbo ved N. P. Olsen.
Min moder har tit formanet mig til at gå ved siden af vejen ved nattetid, for går én midt ad vejen og kommer imod noget, kommer én op at kjøre, og følges man med nogen, så må én endelig ikke snakke til dem imens, ellers kan man falde af og brække arme end ben. Når én kommer i møde med ligskaren og kommer op, går det så ujævnt, og det er, ligesom én...
Gamle Elle, der boede her nord for kirken, hun var født en lille-juleaften, og hun kunde blot se ligskarer, men så kunde hun også se dem til gavns. Hun kunde se dem spytte og torre sig med lommetørklæder o. s. v. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
En gammel kone, der dodc i Bogvad for nogle år siden, de kaldte hende Marie Vestergård, hun kunde se al ting og kunde nok sige, når der kom noget, både ligskarer og brudeskarer. Men brudeskarer holdt hun ikke af at se på, især forriderne, for slavveret hængte ved munden af hestene, og det lyste som en gloende ild, så det var ikke nogt rart syn ved...
En i Vilten præstegård, de kaldte madam Bentsen, hun kunde se ligskarer. Hun kunde ikke se liget selv, men hvad familje de var af. Jens Hattemager, Hinnerup.
da.etk.DS_02_H_00251
Er det forste menneske, en ligskare møder på sin vej, et mandfolk, bliver det første dødsfald i samme bylag af mandkjøn; er det derimod en kvindelig person, bliver det en kvinde. p. K. M. Klæder.
En Mand i Slææt, der hed Mikkel Sørensen, var født en Højtidsaften og kunde se Spøgeri og Varsel. En Aften kjørte han sammen med to andre Mænd fra Århus og vilde hjem, og han sad ved den ene Mand på den bageste Stol. Da kom der en Ligskare i Møde med dem, og han kunde se den, men de andre kunde ikke. Det slog ham af Vognen, for han skulde jo have mældt...
Anders Iversen i Ildved gik en Aften ad Kirkevejen, og der så' han en Ligskare. Han plejede altid at gå af Vejen, når han så' sådan én, men da var han kommen i Tanker om at se, hvordan det kunde gå til. Så gik han hen og stod på en Bro, der kaldes Ildved Bro. Den Gang Skaren kom til, så var der nogen, der tog ham ligesom i et Par stive Arme og smed ham...
En Mand kom en Aften gående på Vejen mellem Kolby og Pilemark. Han mødte da en Ligskare. Da den kom i Nærheden af ham, gik han til Side og betragtede den, og kunde nu kjende en af Følget. Den Mand, han kjendte, døde kort efter. Efter Jens Tunbo, Selsinggårde. N. P. Olsen.
Den gamle Møller i Kolby kunde også se Ligskarer og så' dem tit fra sin Mølle, når de kom fra Hårmark, og hyppig kjendte han nogle af de Folk, der var med i dem. Disse døde da også, inden Året var omme. Svend-Ane. Dyrlæge A. Pedersen, Saniso.
Jens Glarmesters Kone i Åle hun kunde se Ligskarer. Hun så' en Gang et Ligtog på nogle og tredive Vogne, og hun sagde, hvordan Hestene så' ud, og hvis Befordringer det var. Vest birk Højskole. Torvald Pedersen, Åle.
Jannik Gram i Spandet havde en Søn på en 14, 15 År, som kunde se Ligskarer. En Aften så' han en sådan på Kirkegården; han kjendte mange af Folkene i Følget og så', hvordan de gik rundt om Kirken med Kisten. Jannik Grams Moder, som boede i Fjersted, kunde også se Ligskarer. En Aften så' hun én, talte Vognene og så', hvordan Hestene så ud. Få Dage efter...
En Morgen Kl. 4, a skulde ud på Hjeds Hede, da så' a en bitte Ligskare med 3 Vogne her oppe ved Smedjehøjen, hvor Smeden nu boer. Nogle få Dage efter faldt en Væver, der hed Kristian Nielsen, ned af et bitte Læs Byg for det var i Høstens Tid, og brækkede hans Hals, og så var det hans Ligskare, a havde set. Bojer-Peter, Sørup.
En gammel Kone fortalte min Moder, at de havde en Hund i den Gård, hvor hun boede, og den tut så meget forfærdelig om Natten i længere Tid. De boede lige ved Kirkevejen. Hun rejste sig en Gang og vilde se, hvad der kunde være ved det. Da så' hun en Ligskare, der foer forbi på Vejen, og hun kunde tydelig kjende Folkene, der var med i Ligfølget. Det slog...
Kjæn Post i Tyregod kunde se Ligskarer og Varsler. Hun kunde se dem færdes ad Vejen fra Svinbæk op ad Tyregod Kirke til gjennem Hindskov By. Vejen gik lige forbi hendes Dør, og hun boede tæt ved Kirken. Men det blev forbøjen hende af Præsten at snakke om det. Erik Pedersen, Ure Kjær.
Gamle Karen Bang i Elsted mente, hun havde været i følge med sin egen lille drengs ligskare. Han dode kort efter og blev båren til kirkegården. Hun mener ligeledes, der er forvarsler for, hvor der skal bygges huse. Hun har selv set lys på den plads, hvor huset, hun nu beboer, er bygget, og når hun om aftenen kom gående forbi den plads, huset står på,...
Den forrige ejer af Kalundborg-huset i Hårslev sogn så selv varsel for sin dod. Det var i begyndelsen af hans sygdom; da så han en nat en ligskare, der gik forti huset inde i marken. Men af den sygdom stod han ikke op mere. For mandens broder, der døde forend denne, kom der også varsel. Det var nemlig en aften, der hørtes et stærkt slag på stuedoren som...
da.etk.DS_02_H_00522
