En Kapellan fra Hjarup havde været i Kolding og vilde nu hjem til Hjarup. Kusken og han var ene på Vognen. Da de kom til den store Hylke Banke ovre ved Seest, da sprang Hestene over til den ene Side af Vejen, og Kusken var ræd, de skulde vælte i Grøften; men nu blev de stående helt rolig, og da de havde stået et Par Minuter, så gik de igjen. Kapellanen...
Brundbjærg-Hans ovre i Hååndal, der i hans sidste Tid var Pjaltkræmmer, så' en Nytårsaften en Ligskare komme ud fra et Hus i hans Nabolag. Han fortæller Manden, der boede i det Hus, Ligskaren var kommen fra, hvad han havde set, og da det var et Karlelig, skulde han vel selv dø, inden Året var omme. Manden byttede så Huset hen, og den Mand, der nu fik...
da.etk.DSnr_02_H_00369
Der hjemme i Vilslev var mig og min Søster en Aften helt ene hjemme. Da kom der noget og pikkede på Vinduet tre Gange, og vi var henne for at se efter det, men der var ingen Ting at se. Næste Nat da hørte vi, hvordan det rangerede oppe på Loftet ved Klynene og ved en Stol, som stod der. Så var der nogle andre, der fortalte, at de havde set en Ligskare...
I Tranderup boede en gang en hestepranger, som havde sin fraskilte kone i Ringsted. Den gang hun døde, gik det noget sært til på gården, hvor hun lå. Om natten blev porten reven op, og der kom en karl kjørende ind i gården med fire heste for en karet. Folkene troede, det var manden, der kom fra Tranderup, men i det sted var der på vognen en mand, som...
En gang mens a var et barn øg var høvre, gik a og ledte om vore får, efter at solen var nede. Så kommer der en ligskare fra kirken (Ingstrup), og de kom, som det var en rigtig ligskare, fra kirken og ned ad vejen til byen, og de bar en kiste for ved dem, det var nogle karlmennesker, lige som skik og brug er, og der kom nogle folk bag efter, to og to,...
I min barndomsegn levede der for nogle år siden en mand der hed Ulrik, han kunde se alt. Han kunde se ligskarer og sige i forvejen, hvem der skulde med til begravelsen, hvorledes hestene var på kulør, der var for ligvognen o. s. v. En gang havde en pige hængt sig, som havde født et barn. Hendes morbroder havde været så slem ved hende derfor, at hun gik...
Min svoger Steffen, der kan se ligskarer, gik en aften med sin broder hen ad vejen fia Gaverslund til Brejning ved Vejle. De gik begge ved venstre side af vejen, broderen nærmest ved grøften, og Steffen længere inde. Da ser denne sidste, at der kommer en sort mand uden hoved imod dem, og han går lige ind mod broderen "Gå af vejen !" råber Steffen til ham...
I Holstebro-egnen er der mange fortællinger om, hvordan folk kan se deres egen ligskare. En mand gik således en aften ud i gården og så da en stor ligskare, som holdt der. Han kunde tælle vognene og kjende alle personerne så nær som én, og det var ham selv. Han døde kort efter. Når man kjorer på vejen om aftenen, så kan det ske, at hestene standser og...
En mand i Hillerslev stod en aften vesten for hans gård, og så en ligskare komme ud af naboens gård, og da den skred hen over toften, kunde han kjende alle dem, der var i ligfolget, så nær som én, og det var en lang skrummel, der gik så sært og slentrede i tojet og var så hvid og kalket på ryggen af væggene. Kort efter døde én i gården, og da var manden...
En karl, der tjente sammen med min fader i Vingsted mølle, Bræsten sogn, så en aften en ligskare kjore ud fra en gård i Bræsten og kunde kjende alle kuskene på vognene undtagen kusken på Kjeldkjær vogu. For ligvognen var et par gamle afslæbte heste. Året efter døer manden i den gård, og for ligvognen spændtes et par gode heste, men de blev urolige, og...
To piger gik en aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til korsvejen, så de en ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen; men det forekom dem, som om de gik og trådte i jord til op over knæerne, og ligesom de trådte i skjorterne; de løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
En karl i Vinkel kom en aften i en ligskare. Han gik med en høle på hans nakke, for han havde været hos en mand, han tjen te tre dage om ugen, og gik hjemad. Holeen faldt fra ham, «og så red a, og så kjorte a, og a faldt og tumlede slemt over det, for der var lige 18 vogne.» Der blev også en meget stor begravelse en tid efter. l. N., Vinkel.
En mand fra Vium, der en aften var ude at gå, falder, som han går allerbedst, forover, uden at han kunde opdage det mindste som årsag dertil, og således faldt han syv gange i træk med kort mellemrum. Manden fortalte mig, at det var, som om der blev spændt et reb for hans ben. En tid efter modte manden en dag en ligskare, i alt syv vogne, på samme sted,...
Gamle Ma Drues havde tit modt ligskarer på vejen fra Kjærby til Fravde, eller fra Birkum til Fravde, når hun færdedes der ved nattetider. Når det traf sig sådan, så var der ikke andet at gjøre end slænge sig ned på jorden og lade ligskaren gå over sig, det gjorde ikke mere, end som det var en flok gjæs, der trippede over én. p. Jensen.
En kone her fra Halling havde været henne ved Halling skov et sted at karte, og da hun så ved midnatstid skulde hjem, kom hendes datter, der tjente i en gård her i Halling, for at følge hende hjem. De kom først til moderens hjem, men så vilde moderen folge datteren det lille stykke hen til gården, hvor hun tjente, og da skulde de forbi kirkegården. Der...
I Gjording kom to mænd en aften gående forbi kirken. Da siger den ene: «Lad os gå her hen,» for han så en ligskare med en 5, 6 vogne; men den anden så ikke noget til den. «Hvad, ser du nogen ting ?» siger han. Ja, han gjorde. De stod så, til det var forbi. Da tager den forste igjen ordet: «Hvad så du så?» «A så en ligbegjængelso «Hvor var den fra?» -...
Gamle Lars fra Fædsted var i Hygum, og da han så vilde til at hjem ad om aftenen og var kommen lidt vest for Hygum kirke, hører han, der kommer en vogn kjørende æbag efter. Så gik han lidt til side, og mærkede da, at der var Mere vogne. Han bliver standende, til den sidste vogn kommer, og så siger han : «A kunde vel ikke komme op at kjøre til Fædsted ?»...
Da vi sidste efterår grov kartoner op i vor vestermark, siger drengeu ved lag klokken halvseks om eftermiddagen : «Hvad er det, der kommer oppe fra Lindeballegård? sikke små vogne.» «Ja, hvad er alt det, der kommer,* siger karlen, «hvad kan det da være? det er jo ikke en tid, der skal begraves et lig.» Men der er jo allerede kommen én vogn af rækken...
For nogle år siden tjente der en karl på Glorup, 6om de kaldte Karl Tysker, og en sildig aften, da han stod i den såkaldte mørke port, så han, en ligskare drog igjennem gården. Om morgenen efter gik Karl Tysker op og meldte det til forvalteren, og da han havde aflagt beretningen, svarede denne: «Ja, det er godt, Karl!» Karlene på Glorup vilde tit drille...
En aften, Peder Vinter fra Opperby kom hjem fra Si-dve, syntes han, at han mærkede noget bag ved sig, da han lige var kjørt forbi Lem kirke. Han drejer da hovedet for at se, hvad det kan være, og da han så ser en ligskare, der nærmer sig kirken, siger han: «Så kan jeg da heller ikke vide, hvad det er for et gammelt skarn, de der slæber af med!» Men riet...
