Gamle Ma Drues havde tit modt ligskarer på vejen fra Kjærby til Fravde, eller fra Birkum til Fravde, når hun færdedes der ved nattetider. Når det traf sig sådan, så var der ikke andet at gjøre end slænge sig ned på jorden og lade ligskaren gå over sig, det gjorde ikke mere, end som det var en flok gjæs, der trippede over én. p. Jensen.
I jordfællesskabets dage skulde bymændene jo altid møde på samme dag til arbejderne, der skulde udføres på marken, for at den ene ikke skulde komme den anden for nær. Det gjaldt især i pløjetiden, da de ellers kunde pløje over skjellet, ligeledes i hostens tid. Men når kornet stod hostet på agrene, så var det jo nemt for en mand at bære en kjærv fra...
Her ude på Skelsborg så' de en Ligskare for den lille Baronesse, før hun døde. Anders Kr. Kristiansens Moder, Torup.
da.etk.DSnr_02_H_00410
En aften, Jens Jakobsen han var oppe for at se efter noget, havde de andre overlagt, at de vilde mode ham, så han kunde ikke komme der op. Så blev han syg. En anden gang, han så en ligskare, kunde han kjende dem alle uden én, og det var ham selv. Lars Nielsen, Vinkel.
da.etk.DS_02_H_00514
En præst i Ars var hentet til Havbro for at berette en kone, der lå for døden, og det var netop i den travle høsttid, så præsten havde ondt ved at være borte fra folkene. Så spørger han den syge om, hvordan hun kunde få tid til at ligge syg om hosten, han kunde ikke en gang få tid til at dø. Det svarede hun ikke noget til. Men da han så kjørte hjem,...
Den, der kommer imod en Ligskare uden at gå til Side, skal dø, før Året er omme. Jørg. H.
En Dreng fra Bøgvad kom en Gang ind i en af sine Skolekammeraters Ligskare. Han døde også kort Tid efter. Bramming Efterskole. Ester Hansen, Øster-Høj sted.
da.etk.DSnr_02_H_00387
En kone i Sofider- Ko)igerslev stod en aften ved vejen og så da en ligskare, der kom fra den del af byen, hvor hun boede, og aJk ganske tæt forbi hende op mod kirken. Hun kjendte alle deltagerne, fortalte det hele, da hun kom hjem, og anstillede gisninger over, hvem det kunde være varsel for. Kort efter døde hun imidlertid selv, og de samme folk, hun...
For få år siden gik to brodre ad en vej op norden Egtved. Den ene kunde se en ligskare, men den anden ikke. Der var en 5, 6 vogne, og han kunde se dem, der sad på vognene. Kristen Ebbesen, Egtved.
En gammel mand og en karl var ude at hente en plov, der stod på marken. Så sagde karlen : «Kan du se ?» Nej, han kunde ikke se det. Da var det en ligskare. Niels Pedersen, Gjedved.
Når hestene slås meget i båsen, vil de snart komme i en ligskare.
Når bestene ryster sig i tojet, skal de snart med i en ligskare. T. Kristensen, Rønslunde.
Min Moder var også en Aften kommen til at gå hen ad Kirkevejen op til Ullerup Kirke, og det var forfærdelig mørkt og noget silde. Hun gik midt på Vejen, og da kom der en Ligskare imod hende, og hun faldt og kunde ikke blive der for den. Ligesom hun vilde til at rejse sig, så faldt hun igjen og kunde ikke komme op, før den var forbi. Endelig kom hun så...
Min Moder fortalte, at hun og en anden Kone en Gang kom fra Åstrup og vilde her til Møltrup, hvor de var fra. Moder gik midt ad Vejen, men den anden Kone gik ad Stien. Ligesom så min Moder gik, så faldt hun, og hun faldt hvert Øjeblik. Så siger hun til den anden Kone: »Hvordan kan det være, a går sådan og falder?« Ja, det vidste hun jo ikke. Hun blev ved...
En gammel Smed her omme i Vesttarp havde den Tro, at man ikke måtte gå midt på en Vej om Aftenen, for så kunde man nemt komme i med en Ligskare. Men en Aften kom han lige godt i én, og han trumpede, og han steglede, og det blev ved så længe, til han kom ud af Skaren. Den rejste jo af videre frem, og så kunde han gå frit igjen. Hans Pedersen, Starup.
Der gik nogle unge Piger på en Vej og morede sig over, at de faldt hvert Øjeblik. De faldt tre Gange hver. Da kommer en Herre imod dem og tager dem i Armen og river dem til Side: »Kan I da ikke se, at I går midt inde i en Ligskare?« O. Chr. Boye, Vejen.
Den forrige Lærer her, Skov, kom en Aften gående fra Præstegården til Skolen. Da han kom forbi Kirkegårdslågen, kunde han ikke komme forbi en Ligskare og måtte gå langt ud på Marken. Kirsten Marie Frederiksdatter, Albæk.
En anden Gang gik min Moder også den Vej forbi Særslev Kirke. Nu havde hun hørt så meget Tale om Ligskarer, og så lidt før hun kom til Kirken, da kom hun forbi en Gård. Der hører hun så mange, der taler, og hun kunde høre Hestetrampen og se, der fløj Ildgnister fra Hesteskoene. Mange talte i Munden på hverandre, men hun kunde ikke høre, hvad de sagde. De...
Henrik Gyllings Datter i den søndre Krogsgård var synsk og kunde se Ligskarer. De Folk, hun kjendte i en sådan Ligskare, de levede ikke Året om. Efter Jens Madsen. Andreas Pedersen, Samsø.
Når de kunde se en Ligskare, eller de hørte noget småsnakke, så mente de, at den syge snart skulde dø, det var jo et Varsel for Døden. En gammel Kone i Otterup, der hed Maren Peder Anders, hun kunde se alt sådant. Hun fortalte også, at hun kunde se Kirkelammet. Når hun gik forbi Kirkegården, kunde der komme to hvide Lam Og løbe over Vejen. Jens Pedersen,...
