Johannes Kloppenborg fra Harreby, der er Broder til K loppenborg, som var i Kjøbenhoved, han har strags efter sidste Krig set nogle fremmede Rytterskarer. De kom tæt om ved hans Gård og drog nord på gjennem hans Rugmark. Han stod og var så argerlig over, at de red gjennem hans gode Rug. De havde sådan en aparte Dragt, der lignede hverken Tyskere eller...
En Dreng i Vestjylland kom hjem en Aften og sagde, at han havde set det særeste Syn. Han kunde ikke sige, hvad det var, men det lignede da nærmest en Bække Lyngvogne, den ene efter den anden, og der var også nogen Lysning ved dem. Mange År efter blev han Soldat og kom til at ligge i Garnison i en af Byerne østpå. Da han kom fra Tjenesten, sagde han, at...
Min Tante, Frøken Bolette Lottrup, fortæller: I Året 1866, da Moder lå syg i Hammershøj, var jeg på Fredensdal ved Randers hos min Søster, Fru Dahl. Jeg gik og var bedrøvet over Moders Sygdom og var så bange for, at hun skulde gå bort. Da drømmer jeg en Nat, at jeg ser en hvid Hånd, der rækker ned til mig fra den blå Væg, og jeg syntes, at det var...
I 1852 eller 53 boede vi oppe på Grønvang. Min Faders Gård var udflyttet fra Vejen dertil. Han sad en Aften inde og vandt Garn, og hans Kone var ude at malke, og Pigerne var også ude. Det havde været et stort Tordenvejr med Regn, så jeg var kommen gennemblødt hjem og sad nu i Stuen og skiftede Tøj. Døren stod åben til Sovekammeret, hvor min Broder og...
da.etk.DSnr_02_H_00104
Min fader tjente på Albertsminde som avlskarl. En aften går han hjem efter at have været i besøg hos kjæresten. Da ser han noget hvidt, der ligger på vejen, det kunde ligne et kastetørklæde. Det var dejlig månelyst, så han let kunde se det. "Hvad, krafte mig, er det, der ligger," udbryder han og sætter foden på det. Da skrider det op ad hans ben, deler...
På en gård i Vejle-egnen fik de en ny pige. Ingen turde der gå ud at malke efter klokken ti, fordi det spøgte i kostalden. Hun sagde, at hun var ikke bange, og gik da der ud efter den tid, hvorimod den anden pige, som malkede nogle af køerne, gik før og var bleven færdig. Da kom der en skikkelse gående langs ad grævningen, og hun syntes, den lignede en...
Medens min Tante Frøken Ida Lottrup som ung opholdt sig på sin Faders Fødegård Lynderupgård, hændte det sig en Gang, at Fru Kjeldsen og hele Familien rejste til Mølgård, kun hun og Børnene blev hjemme. De havde en Amme der og en Barnepige til hvert Barn. Tante Ida havde lovet at have Opsigt med dem. Som hun dandsede med Børnene på Gulvet i Ammestuen, og...
Det førstefødte drengebarn i et ægteskab kan intet ondt gjøre fortræd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00749
Kan du trække 88 fra 20 og få 22 til rest? Man skriver XX og 88 underneden. 8 fra X er 2, og 8 Tra X er 2
da.etk.JAT_06_0_00855
1 og 1 og 1 til, 5 og 5 og 5 til, 3 gang 9 og 4 gang 10 og 5 og 5 og 5 til, hvor meget er det? 100.
da.etk.JAT_06_0_00854
En ung mand kom til sin fader og bad om nogle penge at komme ud og more sig for. Å, du kommer så tit*, siger faderen, men det er det samme, kan du gjøre mig et regnestykke, skal du få dem. Nu skal du gå ind på fire gjæstgivergårde, og du skal give hvert sted en skilling for indgang og en skilling for udgang. Hvert sted skal du give ud de halve af de...
Vejen fra Grenå til Randers går gjennem Fjeld skov. Midt inde i den lå en gård, hvorpå der kun boede en mand og en kone, der havde karl og pige og eu lille dreng, og så var der også en lille hund. En gang skulde der være legestue i Jtævind og der vilde de voksne med. Drengen bad så mindelig mi, at følge med dem, da han var ræd for at blive ene hjemme, og...
De havde også en mestertyv i Læborg, der hed Hans La^borg. Han var ret snild af sig men tog til sidst vist livet af sig selv. Man har det tyveord efter ham: Man bliver ikke straffet for hvad man gjør, men for hvad man bekjender. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
Madammerne Bollerup og Keldby i Rindum kom en dag i besg ben til madam Bonde. Ak, det var da dejligt, at I kom, sagdo hun, jeg er så glad ved jer, hvad skal jeg dog traktere jer med. vil 1 ikke have et stykke brunt sukker og dyppe i noget puddersukker. Fru Anna Holm, Vejen.
Langfredags væde bringer mange, fattige børn til at græde. O. Chr. Boye. Kornet bliver så stærkt, at de kan ikke vinde med.
Jakob Koldbys moder i Rindum var dod, og degnen, der sØrgede for klokkeringningen ved begravelsen, fik ikke noget for det. Jakob glemte det jo. Så sendte degnen ham en regning, der lod således: Jakob, Jakob, hvad tænker du på? Kirkeklokken er gået i stå, den må nu lide megen nød, den fik ej noget ved din moders dod. Derpå svarede Jakob: Min vane er, så...
En velstående gårdmand var død, og de lavede til begravelse over ham. Der kom allerede fiere friere i gården, men enken sagde: Ti da stell, ok en orør, far Pæjer ær i æ jorør. Da hun nu går der ude i kjokkenet og laver til, kommer hunden derud og rykker hende i skjorterne. Hun troer, det er atter en frier, og siger igjen: Hår a ot så dæ ed, do sku ti...
Madam Koldby i Rindum skulde gjøre barsel, og der blev da sendt bud efter jordemoderen i Kingkjabing. Mandon sagde til kusken, at han skulde kjøre lidt hurtig, og det gjorde han også. Han fik godt nok jordemoderen med sig, og han Icjørte rask ud af byen. Men så gik stropperne itu, som hendes stol hængte i, og madammen gik bag over og lá bag i vognen og...
da.etk.JAT_04_0_00203
Der boede i Nysogn et par gamle piger hos hinanden, og de havde sådan sølle ben, så de brækkede enten det ene eller det andet, så snart de faldt. De gik altid med skindforklæder for, og når de lavede æggepangekage, slog de æggene i stykker over forklædet, rørte dem ud deri og hvistede dem sa over i panden. F,-u Anna Holm, Vejen.
To trækkere kom til Rodekro tæt ved Flensborg, de havde været i Itzeho med kræ. De sætter sig rolig ned, tager deres madkurv frem og forlanger en pot brændevin. Da de havde drukket den, forlanger de én til. Der var fuldt af folk i kroen, og de lagde mærke til dether. Så siger de: Hvis I vil drikke én pot til, så vil vi betale den. *Xej, inauge tak,...
