Voldborg aften skal hegsene til Troms kirke. Ved Hadsund færgested kan man ved midnatstid både få dem at se og høre. De kommer da ridende på limeskafter, ovnrager, skader og lign. Den aften skal man have et rønnekors i lommen for ikke at blive benyttet af hegsene til at ride på. Når de kommer til færgestedet, råber de: Hej, ombord! og har man lyst til...
Det førstefødte drengebarn i et ægteskab kan intet ondt gjøre fortræd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00749
Falder en saks ned på spidsen, er det varsel for na^svise fremmede, der vil komme.
Om folk, der snakker meget højt. siger man, at de er fodte i østenvind. Karen Toxværd.
Jens Povlsen i Bandsbøl havde hørt, at en kone i nabolaget havde sagt om ham, at han lignede et af hendes får. Så gik han derhen og sagde, at han vilde nok se det får. Ja, svarede hun, du kan selv gå ud til dem, de står der henne, og så kan du nok selv se, hvilket af dem der ligner dig. Kristen Jensen, Hemmet.
I den tid bønderne var stavnsbundne, var der en frue i Kjøbenhavn, som. vilde så gjærne se en bonde. En dag kom en af hendes gode venner ind til hende og sagde: Her er en bonde!" Hun betragtede manden længe og endelig sagde hun til den, der kom med ham: Nej, se han ligner jo næsten et andet menneske, træk ham ud i stalden og gik ham et vred hø." Søren...
En kone fra Moseby, som var ude at gå en aften, fik noget at folges med, der akkurat lignede solen. Det lob ved siden af hende et stykke vej, men til sidst løb det ud i en vanding, hun kom forbi. Det gjorde hende ikke noget. Hans Peter Hansen, Halskov.
En nisse i Mollerup.....Til en anden gårdmand i byen, der havde en ko, som bestemt lignede den døde. Ingen fik det at vide uden pigen, hende fortalte han det til, men forbød hende at sige det til nogen. s. P- Jensen.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
Når der kommer fremmede om mandagen, kommer der fremmede hele ugen med på slæben. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01161