Vi havde altid Fjæl her i Møllen, min Fader havde dem liggende på Hanebåndene i Stuehuset. En Nat gav det Rammel på Loftet, og så troede de, Fjælene var faldne ned. De tænder Lys og ser efter, men der var ingen Ting. Dagen efter kom en Mand, der boede oppe i Knoldshøj, og vilde låne en Fjæl til en Ligkiste. Se, det var da et Varsel, vi havde hørt. Peder...
Nå, så var det en Nat, vi lå nede i Møllen, da var det, ligesom det smed en Kasse Søm ind på Gulvet, og det gav sådan et sært Rammel. Min Fader og Moder var så oppe, for de blev jo forskrækkede, og de prøvede at lade Ildklemmen og Ildskovl falde for at lyde til, om det ikke var det, men aldrig noget havde den Lyd. Inde i den Stue, hvor det Klimmer det...
En Mand var i Kirke, og så kunde han mærke, det var ikke rigtig fat hjemme. Han rejste sig da og gik hjem. Da han kom der, så han, at Børnene havde fået fat i en Bog og sad og læste i, og hele Huset var fuldt af Mider og Insekter, og de var færdig at stikke både Kone og Born ihjel. Han tog da et Fad, som stod oppe på en Hylde, med nogle Ærter i og...
Når et Menneske døer, skal det vise sig ved Bopælen og gå igjen et Døgns Tid før eller også samme Døgn. (Kjong S., Båg H.) Peder Rasmussen, Glamsbjærg Mølle.
Der havde boet en Mand på Ferritslevgård ved Nyborg, som var så forfærdelig gjerrig og altid nægtede at give noget hen, tilligemed skrabte han sammen fra andre, hvad han kunde få. Han kunde derfor ikke få Ro i sin Grav og kom hver Nat Klokken 12 og satte sig ved et lille Bord oppe i et Kammer ved Siden af Storstuen, hvor det da så ud, som han talte en...
En Karl, der hed Hans, tjente på Sandholt, og han havde en Kjæreste, der tjente på en Gård i Nærheden og ellers stammede fra Lyø. En Aften vilde hun gå ud og møde sin Kjæreste, og da kom hun også imod en Person, som hun antog var ham, og hun hilste og sagde Godaften. Så rakte han sin Hånd ud og vilde hilse på hende, men hun gav Agt på, at den var...
En lille Fjerdingvej fra Ærholm oppe i Marken der var bygget et lille Kapel, eller hvad vi skal kalde det, der kaldtes Trøstesløs Kirke. Det var Murværk, og så var der et Spir oveni af Træ. Det blev så brækket ned, men da det var gjort, så var der en Tummel og et Spektakel, så de kunde ikke være på Gården. Det tarsk i Laden, og det skar Hakkelse, og...
Det første, der blev begravet i Kjøng Kirke, var et Lam, og det blev Kirkelammet der. Peder Rasmussen, Glamsbjærg Mølle.
da.etk.DSnr_02_H_00005
På Ferriislevgård, en syv Fjerdingvej fra Nyborg, boede en Mand, der hed Salomon, og Konen hed Ingeborg. Det spøgede ikke så lidt på Gården og ude i Marken. En Morgen var Ingeborg gået ud at malke, og det var mørkt, så hun kunde ikke skjelne de enkelte Kreaturer. Da viser det sig, at hun er kommen til at sidde og malke et Føl i Steden for en Ko. Da hun...
Nisserne kommer igjen i 1900, og Spøgelser skal rase mest i de Hundredår, der har ulige Årstal. Peder Rasmussen, Glamsbjærg Mølle.
Der var en mand, der kom et steds ind. Så sidder den mand, han kom ind til, og lægger et stykke papir sammen. Så tager den fremmede mand en saks, der lå på bordet, lige idet den anden var vendt sig om efter et og andet, og klipper et lille hjørne af papiret. I det samme kommer manden i huset igjen, og så siger han: »Der gjorde du dog en ulykke, der...
En mand, der skal have boet i Bregnemose i Verninge, lå en aften i sengen og kunde mærke, at der var nogen i hans skov, der vilde stjæle. Men han bliver liggende og giver tyven ro, indtil han har fået en esk på nakken. Så brugte han sine kunster, så den anden kunde ikke gå af stedet eller smide træet. »Lad ham kuns stå med det en lidt«, siger han så, og...
Lægger man en kjæp ved siden af ligkisten, efter at den er sat i graven, går den døde ikke igjen. h. v. r.
da.etk.DS_05_0_00922
Forhen stod a også om Aftenen og lavede Ligkister, når Dagen ikke vilde slå til, nu gjør a det jo ikke. Så skete det tit, at der kom noget ved Klokken 10, 11 og strøg sig hen ad mig, men når a vendte mig om og så' efter det, var der jo ingen Ting. A vidste nok Besked om, hvad det var. Henrik Jensen, Hornborg.
Gamle jærnhanke af ligkister, der opgraves på kirkegården, var gode til at smedde bidsler af til lobske heste. At. N.
Når der er lig i et hus, må man ikke lade noget gå rundt, forend det er begravet, hveiken male sennep eller malt, men skal gå et andet sted hen; ti ellers kan den døde ikke få ro i graven. En spand smides efter ligkisten, for at den døde ikke skal komme igjen. a. c. p.
I Vallekilde, Skipping herred, bruges endnu den gamle skik at bære ligkisten omkring kirken, før den sænkes ned i graven. inspektøren, OLDN. arkiv, t
Når tællen skyder ned på siden af lyset, betyder det en ligkiste og til én af dens slægt, der sidder lige for den. Ane Nielsen. Mad.
Når man måler sig selv, skal der snart tages mål af én til ligkisten. H. V. R.
