En Kone, de kaldte Stine Engel, der boede i Hus sammen med en Snedker, hun hørte Lighammeren inde ved ham, og så vidste hun, der kom snart Lig i Sognet, og de skulde til at lave en Ligkiste. Hun kunde let høre, når det var den Hammer, der gik, det var slet ikke sådan, som når en anden Hammer bankede. Snedkeren mærkede også selv noget, når han skulde til...
På Bornholm bæres endnu to lys foran ligkisten på vejen fra hjemmet til kirken. De sættes da op på alteret og bliver der stående. inspektoren, oldn. arkiv.
Når snedkeren har lavet en ligkiste, hører han ofte, at noget pusler om ved den om natten. Det er den døde, den er lavet til, der prøver, om kisten passer. n. kr. pedersen, gr.
Mod ligtorne et det et sikkert middel at stryge en fod på en ligkiste, når et ligtog kommer forbi. Som nu liget rådner, således rådner også ligtornene. Derfor kaldes de ligtorne. N. Chr.
Osten til Hellig-hoj på Skibsted mark er Hestedalen. Der så en dreng en dag en ligskare, som gik med en ligkiste, og de bevægede sig hen imod en gård, der kaldes Treskjellet. Der blev de henne. Han blev så ræd og kunde ikke glemme det længe. Hovedet sad oven ud af kisten og var ligesom levende. Sønder-Kongerslev.
Der var en gjerrig mand, han lod sig en ligkiste gjore med en dobbelt bund, og der sankede han så sine penge i nedret af kisten og blev lagt oven på dem, da han var dod. Ligbærerne tykte, kisten var så tung, og satte den noget hårdt fra sig ved graven. Derved stødte de bunden løs, så pengene kom til syne. Arvingerne var fattige, og de fik så hver en god...
Efter 1082. Når man slagter en gris til julen, ser man efter, om der er en ligkiste i milten. En sådan varsler nemlig dødsfald i huset eller i familien.
De heste, som har trukket et lig til kirkegården, må spændes fra og bringes til at snuse til ligkisten, ellers vil de ikke lykkes og trives mere. Ant. N.
Per Degn i Vesterskov han havde altid ham og hans kone deres ligkister stående. Men alligevel, når én manglede en kiste, kunde de jo godt få én at kjobe af ham, og så gjorde han én igjen, og sådan blev han ved, så længe han kunde gjøre ligkister. Så sagde han til hans kone: Hør nu, lille puller, nu skal der enten én af os do, eller også skal der én af...
"Du har al tid været stiv, Bæget, men nu skal du F. ryww mæ ud," sagde manden, da hendes ligkiste skulde føres ud af døren, og han måtte give den et ryk i det samme for at få den ud, da pladsen var vel snæver. Hun hed Birret, men han kunde ikke sige det ret. E. T. K.
En Aften sad Forvalteren på Bækmark og jeg og ventede på min Fader, men han kom ikke. Forvalteren vilde så gå op i hans Værelse, der lå på den anden Side af Salen, og han skulde så gå gjennem den, men kunde ikke komme frem. I hvordan han gik, så kom han imod noget, der var at føle på som en Ligkiste. Han måtte stadig gå tilbage og måtte så gå og fole sig...
Da jeg var i Snedkerlære i Rønne, lå jeg sammen med en anden Dreng i et Kammer lige ved Siden af Værkstedet. Da hørte vi det begge to en Nat tydelig banke og høvle og save der inde. Vi lå og puffede til hinanden, men turde jo ikke snakke ret meget sammen. Næste Dag fik vi også Bestilling på en Ligkiste til en Brændevinsbrænder, der var død. Vi talte så...
Vi havde altid Fjæl her i Møllen, min Fader havde dem liggende på Hanebåndene i Stuehuset. En Nat gav det Rammel på Loftet, og så troede de, Fjælene var faldne ned. De tænder Lys og ser efter, men der var ingen Ting. Dagen efter kom en Mand, der boede oppe i Knoldshøj, og vilde låne en Fjæl til en Ligkiste. Se, det var da et Varsel, vi havde hørt. Peder...
Jeg hørte det en Gang save og høvle her i Værkstedet om Natten, og så sagde jeg til min Mand: Der kommer snart en Ligkiste herfra. Jeg ringede først med Klokken og mente, at Svendene var komne op, men det var de ikke. Så kom min Mand også snart efter til at lave en Ligkiste til en Lærling, som var død. Ane Margrete Kristiansen, Bræsten.
Mine Forældre boede på Gården Ravnbjærg i Frørup Sogn. Der var en meget stor Sal, og en Dag, min Moder vil gå derind, ser hun, at der oppe i Salen stod en Ligkiste. Så siger hun til sig selv: »Jeg skal da op og se, hvem det er,« men svarer sig selv i det samme: »Nej, det kunde være en af dine,« og så var Synet forsvundet. Det var nu om Dagen, hun så'...
Gårdmand Christen Mathisen i Skamby hængte sig i hosten 1857. Snedker Stegmann skulde lempe ligkisten, men da han havde en simplere kiste, og det var en travl tid, pudsede han den op i steden for at lave en ny kiste til sådan en stor mand. Der, hvor værkstedet var, høres endnu jævnlig en banken og ramlen som af værktøj. Der er mange, der har hørt det....
Når en mand (kvinde) har hængt sig, skal han have nogle spån af det træ, bjælke, eller hvad det nu er, han har hængt sig på, med sig i sin ligkiste, helst under sit hoved, for at han ikke skal gå igjen. Og forøvrigt skal alle folk have spån af ligkisten at ligge på, det er noget, enhver snedker véd og må passe på. Får de halm i stedet, går de igjen, ikke...
Man kan hindre en død i at komme ud af kisten, når man pinder den til med nagler af rønnetræ. Dog kan man ikke hindre ham i at komme op af graven i kisten, scm han altså må vælte omkring med sig på sin vandring. Mange troværdige folk har ved midnatstid mødt en ligkiste, der kom govlende endelængs hen ad vejen. chr. weiss.
I Kastbjærg kirkes begravelse står en ligkiste med en gammel herremands lig, som låget ikke kan blive på; hvor tit det så end er blevet lagt på den, bar den døde al tid slået det af sig igjen. Adgangen til begravelsen er nu spærret, så jeg har ikke selv set det, men ældre folk bar sagt det, og at det skulde være Jakob Høg til Trudsholm. Hvem den mand fra...
