Dem, der har en spids næse, de vil blive værkelige.
En Karl, der tjente her, så' en Morgen, da han gik hen og kaldte på Pigen, en stiv Vogn stå i Gården med sorte Heste for og en Ligkiste på. Han kunde ikke komme om ved det. Kort Tid efter døde en blind Pige her, og da de så skulde op og hente Ligkisten ved Snedkeren og kom tilbage, kom de til at holde på det samme Sted med Kisten. Niels Hansen Li,...
Smedens Hammer må ikke ligge på Ambolten og Snedkerens Høvl på Høvlbænken Natten over, for hvis de skulde komme til at lave Ligsøm og Ligkister, så vil Redskaberne gå af sig selv. Ghr. Møller, Ringive.
Når man vil se den pige, man en gang skal have til kone, skal man lægge et spejl under sin hovedpude kongeafteneu i de tre kongers navn. Bliver man ikke gift, får man en ligkiste at se. P. L. J.
Et søm af en ligkiste bojet til en ring uden at komme i ilden er godt mod gigt. H. F. F.
I en by var der ikke uden en snedker tilbage, og han lavede hans egen ligkiste og lagde sig i den, og så døde han der. Han mærkede jo uok, den gang han blev snavs. Chr. H. Møller, Ringive.
En mand i Esbol, S.-Vium sogn, kom en aften kjørende og havde sin karl med sig. Så kunde han se en ligskare og sagde til karlen, at han skulde holde til side en lidt. Da de. nu kjørte forbi, kunde han kjende hans egne heste og hans egen kone, som efter almindelig skik sad bag ved ligkisten. Om vinteren blev han syg, men han sagde til folkene, at de...
For mindre end fyrre år siden var det endnu skik i Nordfycn, at når et lig blev jordet, fik det en korslagt saks samt en opslået salmebog, som lå oven på saksen, med sig i ligkisten. Lars Frederiksen. Lig i huset.
Et lig var lagt på strå, og så var tommermanden der og skulde tage mål til hans ligkiste. Da slår den dode øjnene op og ser på ham. Snedkeren bliver forst forskrækket, men besinder sig og går så hen og snakker med ham. Mors. Else og Maren Dissing. 9. Julefesten.
Når snedkeren har lavet en ligkiste, hører han ofte, at noget pusler om ved den om natten. Det er den døde, som den er lavet til, der prøver, om kisten passer. N. Kr. Pedersen, Gr. Grynderup S., Gislum H.
En Snedker i By bjærg på Ovrø, der hvor Kirken ligger, kunde høre det arbejde i sit Værksted om Natten, når der skulde laves en Ligkiste kort efter. Det var nu egentlig Konen, der hørte det, og da hun så keg derind, så' hun, at der stod nogen og arbejdede på en Ligkiste, men hvem det var, vidste hun ikke, for Manden var ikke hjemme. Det var om Aftenen,...
En Kone, de kaldte Stine Engel, der boede i Hus sammen med en Snedker, hun hørte Lighammeren inde ved ham, og så vidste hun, der kom snart Lig i Sognet, og de skulde til at lave en Ligkiste. Hun kunde let høre, når det var den Hammer, der gik, det var slet ikke sådan, som når en anden Hammer bankede. Snedkeren mærkede også selv noget, når han skulde til...
På Bornholm bæres endnu to lys foran ligkisten på vejen fra hjemmet til kirken. De sættes da op på alteret og bliver der stående. inspektoren, oldn. arkiv.
Når snedkeren har lavet en ligkiste, hører han ofte, at noget pusler om ved den om natten. Det er den døde, den er lavet til, der prøver, om kisten passer. n. kr. pedersen, gr.
Mod ligtorne et det et sikkert middel at stryge en fod på en ligkiste, når et ligtog kommer forbi. Som nu liget rådner, således rådner også ligtornene. Derfor kaldes de ligtorne. N. Chr.
Osten til Hellig-hoj på Skibsted mark er Hestedalen. Der så en dreng en dag en ligskare, som gik med en ligkiste, og de bevægede sig hen imod en gård, der kaldes Treskjellet. Der blev de henne. Han blev så ræd og kunde ikke glemme det længe. Hovedet sad oven ud af kisten og var ligesom levende. Sønder-Kongerslev.
Der var en gjerrig mand, han lod sig en ligkiste gjore med en dobbelt bund, og der sankede han så sine penge i nedret af kisten og blev lagt oven på dem, da han var dod. Ligbærerne tykte, kisten var så tung, og satte den noget hårdt fra sig ved graven. Derved stødte de bunden løs, så pengene kom til syne. Arvingerne var fattige, og de fik så hver en god...
Efter 1082. Når man slagter en gris til julen, ser man efter, om der er en ligkiste i milten. En sådan varsler nemlig dødsfald i huset eller i familien.
De heste, som har trukket et lig til kirkegården, må spændes fra og bringes til at snuse til ligkisten, ellers vil de ikke lykkes og trives mere. Ant. N.
Per Degn i Vesterskov han havde altid ham og hans kone deres ligkister stående. Men alligevel, når én manglede en kiste, kunde de jo godt få én at kjobe af ham, og så gjorde han én igjen, og sådan blev han ved, så længe han kunde gjøre ligkister. Så sagde han til hans kone: Hør nu, lille puller, nu skal der enten én af os do, eller også skal der én af...
