Den første gave, et barn får, skal helst være et æg. for det giver held og lykke for hele livet. p. Jensen.
Hvis en frugtsommelig er nole og pirreu, er det slemt, for barnet vil arve dette og ligeledes blive nole og pirren. Hun må da se at undgå dette. p. Jensen.
Stormer det under en brudefærd, vil brudefolkene komme til at støde mod hinanden hele livet igjennem. p. .T.
I en af Niels Jørgensens løkker nord for Trunderup ved landevejen er en lille mose med nogle halvt eftergroede torvegrave, hvor folk har hørt et spædt barn græde om højtidsaftener. Det samme om gravene ved Lykkesholm. Ligeledes om Ørebæk præstegårds have ved humlepletten. p. 1.
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
Det var en gang, i den tid min mormoder var malkepige på Egeskov (Kværndrup s.), at den pige, hun lå hos om natten, havde en slem bulden finger. Så en aften, da de var kommen i seng, mærkede Kirsten - min mormoder - at der var noget, der blev ved at klappe og stryge hende så urimelig blødt på den ene kind, og til samme tid blev der ligeledes strøget så...
I jordfællesskabets dage skulde bymændene jo altid møde på samme dag til arbejderne, der skulde udføres på marken, for at den ene ikke skulde komme den anden for nær. Det gjaldt især i pløjetiden, da de ellers kunde pløje over skjellet, ligeledes i hostens tid. Men når kornet stod hostet på agrene, så var det jo nemt for en mand at bære en kjærv fra...
For 30 år siden var der en del tale om en gjengangerske, som viste sig på og ved landevejen mellem Kværndrup og Egeskov. Ned ad mod Egeskov var der en stor mærgelgrav indenfor hegnet til højre, når vi går mod syd, og her ud fra denne mærgelgrav har der af flere pålidelige folk været set en høj sort dame, der forst stod oppe i hegnet, så ude ved vejen tæt...
På en hoj på Iilbjærg mark stod et lys; på Ytr up mark ligeledes. Min bedstefader og en anden mand gik en aften derhen. Lyset stod, til de kom det nær. Da blev det borte, men da de vendte sig for at gå, stod det igjen på sit sted. P. Chr. Chr., Knebel.
da.etk.DS_02_J_00057
En karl, der tjente i K ragelund, var en aften gået hjemmefra. Da han kom tilbage, så han i gården og udenfor denne mange vogne, men det varede kun et ojeblik, så var alt borte. Nogen tid efter døde manden, som karlen tjente hos. Et andet sted, han tjente, så han noget lignende, og der kom ligeledes kort efter en død i gården, j. j.s Refshalegård.
da.etk.DS_02_H_00430
Holme og Gislev byer har før ligget så nær sammen, at der næsten intet skjei var på dem. Holme lå i to lange rækker huse. blot med en gade imellem, der så vendte enden til Gislev by. Her havde man da forhen jorden i fællesskab. Nar sa køerne undertiden bissede løse af deres tøjr. blev der tudet i byhornet til stævne, og så matte den, som var ejer af...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
En pige solgte æbler. Først solgte hun de halve og 1/2 æble, derpå igjen de halve og et halvt æble, tredje gangligeledes, så havde hun udsolgt. 7. Chr. R.
På bryllupsdagen, når bruden er på vej til kirken, må hun ikke se tilbage, så vil alt gå tilbage for hende i hendes ægtestand. Jens Esbensen.
Der går en hvid jomfru nede på Nandrup. Ligeledes en hovedløs hest. Mange har mødt dem. pastor ris, flade.
Når ildtangen kommer til at ligge på bordet, så giver det fortræd i huset. Anne Andresen.
Ligger den nye måne på ryggen, får vi vinter. Ligeledes, når man kan se den i æ runnd. Om sommeren betyder det tørhed og skarphed.
I Kjærby Vandmølle nord for Randers findes ligeledes et Værelse, hvor ingen tør være om Natten, men heller ikke det Spøgeri ved man Besked om. Fortalt af Gårdmand Nørager, Kjærby.
Bag ved Husmand Peder Edsgårds er en Brink og en Fordybning. Der skal Gammel-Loftlund have ligget, og på den anden Side Vejen ved Sørens Havegjærde ligeledes Brinker og Lavninger, og det skal være Tornumgårds gamle Gårdsplads, som der findes. Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
da.etk.DSnr_03_0_01002
