Sorgekoner er de koner, der følger med liget til kirken. Det er ikke de samme, der pynter ligene og lægger dem i kiste dagen før begravelsen. Når en husmand blev begravet, var der kun én vogn, og mændene gik til kirken. Rask mølle.
da.etk.JAH_04_0_00250
Gamle MarenRæv hun havde nogle bons, der sad under kakkelovnen. De gjorde så mange æg, te det var forskrækkeligt. Hun kunde ikke væro bekjendt at sælge dem til én kjøbmand, så mauge var der. Hun kuude trække fra de andres høns, så de duede slet ikke. Maren Skade, Åsted.
da.etk.DS_07_0_01215
I Mern ved Præstø lagde man en saks over ligets bryst, og man lagde strå over kors på hele vejen ind til kirken. harring.
På ligene bliver de fire tæer på hver fod bundne sammen og kun de store tæer er fri. møen. kr. østergård, ashland.
Kusken på Ravnholdt kjørte en aften gjennem Dalshusskoven, og med ét blev hesten stående, og han kunde ikke få den af stedet, så han måtte spænde fra og lade vognen stå. En pige kom på samme sted til en stor broget kat, som hun slog til med sin paraply, og det gav sig da til at skråle, så det var forfærdeligt. Hun løb nu tilbage og lå i Ryslinge om...
Galgehøj norden for kirken skal have været herredets rettersted. Sønden for bakken på skolelodden findes et hul, der kaldes Troldkjællingshullet, hvor ligene af de to hekse blev begravede, som var bleven brændte for trolddom for et par århundreder siden. pastor h. krarup, vorde.
da.etk.DS_03_0_01659
Der har været en kirke heroppe i Lystlund, Den har ligget et kort stykke norden for Galtbjærg, og man viser endnu stedet. Gamle Søren Lystlund har taget syldstenene af kirken op og ført dem hjem til sin gård. Kirken ødelagdes, da pesten kom. Der var ingen kirkegård deroppe, ligene blev ført ned til Ulfborg kirke og begravet, så præsten tog blot derop at...
For mange år siden gav en dreng fra Ry sig i bekjendtskab med bjærgfolkene i Galgehøj øst for byen, men han blev også sådan til sidst, at det var ham umuligt at være fra dem, sådan havde de forgjort ham. Th. Jensen.
da.etk.DS_01_0_00944
En bekjendt lærer i Torum, Rasmussen, der fik understøttelse til at holde kemiske foredrag, havde det ikke meget renligt i huset. Konen brugte f. eks. deres vask til dejtrug. C. Brøgger, Ravnkilde.
Den plads omme i Torstrup, hvor de holdt stille med ligene, kaldtes Klokkepøt, og der skulde de bede deres fadervor. I den tid de bad, holdt klokken også op at ringe, og så snart den første vogn begyndte at skride, så begyndte klokken at ringe. Nu er skikken gået af brug. Søren Pedersen Post, Hodde.
Når a drømmer om Æg, så passerer der altid noget sørgeligt med mig. I Går Nat drømte a, a var ude i Laden, og der stod to Halmbrøndinger i et Hjørne. Så lå der så mange Æg ved dem, og a holdt mit Forklæde op og fik det så fuldt af Æg. Men så fik vi Brev i Går, te min Søn, der boer i Grotrup i Todbjærg, han har en Datter, der havde fået Difteritis, og det...
Et Sted i Uldum hørte de om Natten, at der kom en Vogn kjørende frem for Storstuedøren. Den gamle Kone sagde: »Nu får vi store Fremmede.« De agtede også, at det gik ind i Storstuen. Så stod de op og gik derind, men der var ingen Ting. En Tid efter havde en Småmand tre Børn, der druknede på Is i en Mergelgrav, og da de ingen Plads havde hjemme, så kom...
da.etk.DSnr_02_H_00267
Ovre på Lundumskov mark der boede et par unge folk i et lille boelssted. De havde kjøbt det på deu måde, at den tidligere ejer skulde have lov til at bo der så længe han levede. Men året efter at de var komne der, det var hen ad sommeren 1885, da hængte den gamle mand sig, og umiddelbart før døden så man en sort hund omkring ved stedet, og folk troede jo...
da.etk.DS_06_0_00588
En mand bemægtiger sig i klitterne et ilanddrevet ligs finger- og ørenringe. Rumsteren i hans hus om natten. Så en hvid skikkelse foran hans seng med truende bevægelser. Stedte så liget til jorde inde mellem klitterne. Siden gjorde kystbeboerne al tid således: De drog ligene op fra vandskjellet, lagde en bunke under deres hoved og jordede dem i...
Mo'er Sidse, der en tid lang boede i Brøndstræde i Helsingør, kunde tit om natten høre vogne rumle gjennem gaden fra hospitalet. Det var pestvognen, der om natten kjørte ligene bort. En nat havde hun stået op og set ud, og da så hun nogle lange sorte vogne, men hun slog korsets tegn for sig og prøvede ikke på at se efter dem oftere. p. stolpe.
Så snart man fra Tåning kommer ind på Hem mark, er der en lavning, som kaldes Polakkeræallet. Det navn hidrører fra at en meget stærk mand i Ris passede Polakkerne op i skoven og slog dem ihjel, red så ned gjennem dette dal med dem, og smed dem i søen. Når han havde fået to, bandt han dem sammen og hængte dem op på en hest, og så red han med dem. På...
Rundt om hele øst- og nordkysten af Salling har der i gammel tid været skov, og man ser endnu krat på Skove, Grætrup og Jungetgårds bakker, og navne som Eskskov, Åsted skove, Risum, Grætrup skove bærer i selve navnene spor af, at der tidligere har været skove der. Alle disse steder ligger rundt om på Sallingstranden. a. h. schade.
Fruen lod ringe over sin afdøde mand som for et kongeligt lig. Hun skulde give gård og gods til oprettelsen af et kloster. Der var 13 på det kloster, 6 fruer og 6 frøkener og 1 abbedisse af de to første rangklasser. niels ottosen, rønbjærg.
En præst i Østbirk, der hed Skovgård (Kosters formand), var så magelig, at han ikke gad gå ud på kirkegården og kaste jord på ligene, men stod i sin havestuedør og forrettede det. Hans pige fik en dag lov til at gå fra by, men glemte at lukke døren efter sig. Så lod han en karl sætte sig på en hest og ride efter hende, og da hun så kom tilbage, sagde han...
Der lå bestandig en gabende sags over ligets bryst, og langs ned ad kroppen lå små halmkors. De sagde, når jeg spurgte dem derom, at det havde pyntekonerne gjort, så det skulde forestille at være for stads, men det var egentlig for, at den døde ikke skulde gå igjen. Det var i 1876. Mern, Sjælland. Pastor Levinsen, Snedsted.
