Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
I Agerskov stod en følhoppe hildet ude på ageren, og da kom der en ulv om natten og vilde tage føllet. Men øget fik kilden om halsen på den og holdt den så fast til om morgenen. Da blev den slået ihjel af folkene, men den havde helt gnavet kjodet af koden på øget. Laurits Top, Agerskov.
Ved Agerskov kirke står et gammelt hyldetræ, og der er spået, at kongen af Danmark en gang vil komme og binde sin hest derved. Der fortælles, at tømmeret til kirken er vokset på Gammclskov mark lidt nord for byen. Det skulde man ikke tro, da der kun findes noget krat og småbuske. marie rosenblad, agerskov.
Folkene her havde bønding (o: vognlag) sammen til kjøbstad. Bomtid leverede den ene mand den ene halve, og; den anden mand den anden halve vogn. p. Chr. Pedersen, Frøsigg.
Da a var soldat i Ålborg, lå a i kvarter sammen med en gammel fjolter, de kaldte Gamle-.Jens. Han havde en hinde, han kaldte en sejrsskjorte, den havde hans moder leveret ham. Niels Kobberholm, Lendum.
Der har været et guldbæger i Fur præstegård, og måske det opbevares der endnu. En højtidsaften i måneskin havde bjærgmanden alt hans guld ude. Da var der én, der vilde passe ham op, men bjærgmanden fik det dog samlet ind så nær som et guldbæger, inden manden fik skudt over det. Så kunde han ikke tage det ind igjen, og manden tog det da og leverede det...
Bonderne på Krongodset eller Rytterdistrikterne i Skanderborg-Egnen skulde levere deres Skattekorn i Skanderborg. Forhen havde det nok ikke gået så helt redeligt til, og Bønderne var bleven forurettede, men Kong Kristian den Fjerde mødte gjentagne Gange under forskjellig Forklædning, når de leverede Kornet, for at passe, at de ikke skulde lide nogen Uret.
da.etk.DSnr_04_0_00066
I Vesterborg er der kun én Kirkeklokke, men der har oprindelig været to. Klokkestøberne, der skulde lave den, brugte ikke Sølvet, som blev leveret ham, det beholdt han selv. Da Klokken så var bleven hængt op, og der ringedes første Gang med den, så sang den: »Jeg sjunger og runger.....« (mere kan jeg ikke huske). Da den havde sunget det Vers, fløj den ud...
Når Klim snapsting holdtes, kom felberederen om løverdagen og leverede skind, dernæst rejste han op til Hannæs og tog imod skind, kom så igjen om tirsdagen og tog imod skind fra den egn. Han var fra Nibe. Træhandlerne var fra Vendsyssel. De kom med vognrader, hjulborhjul o. s. v. Markedsgjæsterne dandsede og svirede og ødslede deres penge op. Á så en...
Bysmeden fik korn for vedligeholdelsesarbejde, og når det blev leveret, gjorde han gilde. Når kornet blev målt, skulde skjæppen løbe over, og det kaldtes, at de gav udmål. Skolemesteren fik sit korn tredje juledag. Da kom hver med sit rug og byg og blev beværtet. Sådan som degnen stod for dem, sådan skjønnede de på det men topmål skulde der i alle...
En Kone sad en Dag i sit Hus på Bovlundbjærg og spandt. Det er der, hvor nu Frimenighedspræst Povlsen boer. Da kommer der en bitte Kone ind til hende og beder om at låne en Sags, hun kunde få at klippe hendes Brudesærk med. Så fik hun den. Så måtte hun få Brudeskaren at se for det. En anden Dag sad hun og spandt igjen, og da kom hele Brudeskaren og drog...
En skovfoged henne i Ræbild skov, det er et stykke skov, der hører til Lundbæk, han kom en aften og vilde til gården og sige om noget træ, der skulde leveres, at nu var det skovet, og nu kunde de lade det hente. Så fortæller han, at dersom der var nogen ting, han var bleven bange for nogen sinde, så var det det, han havde set i aften. Da han kom på...
Der var en høj her på marken, der kaldtes Rebshøj, den er næsten sløjfet nu. Der boede en bjærgmand, og han flyttede hen i Rammelos bakker ved Stjår mark; det er nogle svære lyngbakker, der ikke er pløjede. Da han flyttede, lånte han et par stude af en mand i Svejstrup at kjøre det væk med, han hed Rask Jørgensen i Svejstrup Østergård. De havde gravet...
Der er en høj nede ved Tolstriqj, de kalder Sadeimagerhøj, der skal have været så mange dværge i, og de havde gilde der og dandste. Men de mærkede dem også i en gård tæt ved, for dværgene kom og tog et og andet, hvad de brugte, men de leverede det godt nok tilbage igjen. Fra samme høje fortælles, at der var barselgilde, og konen i gården blev bedt til at...
Kalkmændene er skyldte for at ville se sig selv vel meget til gode. Der fortælles, at de på deres kalkrejser førte tønder med sig til at måle kalk i, hvor der var en bevægelig bund, og de kunde da efter behag skyde don op og ned, eftersom de vilde unde vedkommende kunde en stor eller lille tønde kalk. En gang de leverede kalk til en godsejer i...
Smedjen i Roerslev ejedes i tidligere tid af bylaget, men selv efter at smeden havde kjøbt smedje og jordlod, gjaldt den akkord, at han skulde beslå hestene og reparere avisredskaberne, mod at ejeren af dem selv leverede det nødvendige af kul og jærn og lod en karl gå til smedje (for at hjælpe smeden). I vederlag derfor erholdt smeden årlig visse...
Anders Ure i Ikast agerede også handelsmand, og så var han en gang oppe i de nordlige sogne og kjøbte svin på leverance, så de skulde leveres en bestemt dag på et vist sted. Anders blev godt beværtet hvert sted, og det var jo det, det gik ud på. Til bestemt tid mødte bønderne også med deres svin, men det eneste, der så manglede, var kjoberen. På samme...
En skrædder i Brande havde ord for at bruge vel meget af det tøj, der blev ham leveret, og en dag, da nogle mænd var samlede, og do kom til at tale om skrædderen, sagde en tilstedeværende: Det skal a nok lægge ham af. Han gik så hen til skrædderen og sagde, om han vilde ikke komme op til ham og skjæie et sæt tøj, som han skulde sy til ham. Men de kunde...
Når der rar bryllup et sted, og brudefolkeno kjorto til kirke, stod der folk langs hou ved vejen og gav dom et æresskud. De familier, der var med til brylluppet, gav dem i forvejen et saltmadsfad til brylluppet, som det kaldtes, og dot bestod i eu bel boste, der var udpyntet med papir, en halv gås, en lammefjerding og en rullepølse. Fadet, det hele blev...
En mand fra Gammdkirh-, der hed Lars Larsen, han kommer ned til brigaderen på Dronninglund og skulde have prygl for en forseelse. Så bliver han kaldt op på et værelse på anden etage, hvor Halling opholdt sig og så én, de kaldte Per Hundetærsker, for det han altid skulde slå. Han var i en lang sølvknappet trøje denher Lars Larsen, og så siger brigaderen...
