99 datasets found
Danish Keywords: levere Place of Narration: Holstebro
Peder Tange, der boede i Ringkjøbing, var en underlig kannis. Først havde han været tjenestedreng på landet, men fik bank, for det han vilde pisse i sengen. Siden blev han krambodsvend, men var nøje om skillingen, og fik til sidst en kjøbmandsforretning i Ringkjøbing. Endelig kjøbte han Vosborg. En gang imellem rejste han derned, men bønderne leverede...
Tæt ved Løgum kloster er eller rettere har været en temmelig dyb dal, der kaldes Dronningdal, nu er den halvt efterføget med flyvesand. Sagnet fortæller, at dronning Margrete der lå i barselseng og leverede fjenden et stort slag der jævne ved, hvori hun sejrede. Man siger og, at hun lod hestenes sko slå bagvendt på for at narre fjenden. A. L.
da.etk.DS_04_0_00154
På Samsø boede en viking ved navn Espen. En gang kom han til Jylland, og i et slag, som han leverede her, faldt han. Da hans enke fik underretning herom, lod hun sine skatte nedgrave i en høj, som ligger på Tanderup husmandslodder i nærheden af havet, og højen har derefter fået navnet Espens høj. Ovenpå højen lå ind til for et par år siden en kampesten,...
Der skal for mange år siden være set en blå soldat, som kom ridende over en mands mark i min fødeby (Hurup, Løgumkloster) og råbte: «Fort, fort, der konig ist abgeschlagenU Da de danske i 1848 var slagne ved Slesvig, kom dragonerne på tilbagetoget gjennem vor egn og lå over en dag i T. Derfra blev en dragon sendt til vor by med ordre, at der skulde...
da.etk.DS_02_J_00366
I Norre-Nissum kirke, fortælles der, levede en gang en lindorm, der grov ligene op på kirkegården, og ingen kunde komme op til kirken for den. Folkene der i omegnen blev da kjendt det råd, at en tyrekalv med en vis kulor og visse mærker skulde opfostres med nymalket mælk i tre år, hvilkat en pige skulde give den, og den måtte ingen andre folk få at se;...
da.etk.DS_02_E_00045
Ude i Alstrup sogn, ligger en gård imellem nogle store bakker, og i de bakker boede der eliefolk. Ellepigerne sad der inde i deres dagligstue om natten og kartede og spandt. De kom en gang til den gård og vilde låne et kar øl. Så havde de også et karfuld, der stod, for de havde nylig brygget, og konen fulgtes så med dem ud at vise dem det. Der lå to...
da.etk.DS_02_A_00124
En karl kom en gang ridende forbi et bjærg på Tendrup mark, de kalder det Hvonbjærget. Så kom der en fin dame rendende ned fra bjærget og bad ham holde, mens hun skjænkede ham en snaps. Han gav også holdt og tog guldbægeret af hende, men i steden for at drikke slog han det bag over sig, og der kom nogle dripper på hesten, det tog hele hvien (huden) af...
da.etk.DS_01_0_00783
Et sted var manden hen ved hostens tid kommen i sådan forlegenhed, han kunde ikke få noget korn. Han havde været ét sted og vilde have, og han havde været et andet, men de havde alle sammen nægtet ham det, og så vilde han jo gå hjem igjen, men da kommer der en mand imod ham, og så spørger han ham om, hvor han vilde hen. Ja, han vilde hjem, og nu havde...
I min ungdom fik vi ved gilder først kjødsuppe med kjødet i. nemlig oksekjød undtagen i slagtetiden, da de havde fårekjød, så fik de fersk fisk, det var mest trind fisk: kuller, torsk, også flynder, men aldrig med kartofler til — kullerne fik de om efteråret, og torsken om foråret. Derefter kom hønsesteg — gjæslerne leverede nemlig fon, der altid bestod...
da.etk.JAT_04_0_00170
Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
da.etk.JAT_01_0_00082
En gang skulde Kristen Kusk kjøbe et pund krudt i Sæby til provsten, som en stenhugger vilde bruge til stensprængning for ham. På hjemvejen tog kusken ind et sted i Horby, hvor han drak nogle dramme, som han var en stor elsker af, hvilke han betalte med en del af krudtet. Uden at omtale noget leverede han provsten resten, men da stenhuggeren modtog det,...
Fru Ingeborg af Vorgård var gift med Otto Hanner, der døde længe før hende. En aften var røgteren svirende, og udlod sig da med, at han vidste nok, hvor herren var Fruen horer det Off sijrer, at han skulde bringe Viende at vide, hvordan ban havde det, ellers skulde han af med livet. Så havde røgteren en broder i Norge, der var præst, og ham rejste han...
da.etk.DS_04_0_00765
Jens Gudesen er født den 6. maj 1819 i Kielstrup, Ove sogn. Hans moder døde 1842. og hans fader længe før. Hun var omtrent 100 år gammel. Sine historier har han bort rundt omkring, også i krigens tid har han lært en del som soldat, men hverken fader eller moder har fortalt for ham. Særlig borte han en del, da han tjente på Kjællingbjærggård. Forøvrigt...
da.etk.JAT_06_0_00897
Peder Lime var lærer i Rud, Sagsild sogn. Han havde forst gået om og tigget, var så bleven kusk hos en præst og blev endelig skolelærer. Han gik meget med bart hoved og skjorteærmer og vanter på. Han sad i meget små kår, og havde en stor borneflok at forsørge. Det var i den tid, de havde de gale penge. Når han havde penge, kjøbte han boger, om de end led...
da.etk.JAH_06_0_00616
Min nabo Niels's moder blev syg, og han kommer da rendende om til mig og siger det. Nu havde hun givet hendes minde til, at han måtte få gården, om jeg nu ikke vilde komme og skrive det op. Jeg kom så og spurgte den syge om hendes mening. “Jo, han er jo et fælt dovent bæst,” sagde hun, “men han har tigget sådan for det, og én skal jo have den.”...
da.etk.JAH_06_0_00035
Niels Bærtel tog Niels Jensens røde og og red ben og stjal lam, og oget måtte da bære det hjem. Tøjret havde han lavet om til bidsel, og han gjorde sig ikke en gang ulejlighed med at løse det op. Oget gik løs med det om morgenen og var blodig af deher stjålne lam. Han red over gjennem Yding skov eller sådant et sted hen og stjal dem. En gang var der dog...
da.etk.JAH_05_0_00344
“Hvællbojel” er det bojel, de holder, når de skal have æ skibe hvæld op på æ banke. Det er i den døde måned, de hvæler det, nemlig fra Povlsdag (25. januar) til Persdag (22. februar), for da er der intet fiskeri. Mændene samles så bag efter og får nogle meldmader og drikker sig fulde. Bojelet går på omgang i skibslaget. “Skibojel” er 2den eller 3dje...
da.etk.JAH_04_0_00089
I Kirke-Søby lever endnu en Mand, som hedder Lars Iversen, og han har påtaget sig den nittende i hver Måned at levere 4 Høns og en Portion Smørrebrød, og det skal altsammen kommes i en Sæk og leveres samtidig. Han har et bestemt Sted, hvor det skal bringes til om Natten Kl. 12, men ingen véd, hvor det er. Så havde han en Pige, som gjærne vilde vide, hvor...
da.etk.DSnr_06_0_00224
For mange Herrens hundrede År tilbage var der en Konge i Danmark, som hed Roland. Han kom til Lands ved Gjenner Bugt med 100 Skibe og så en hel Masse Folk. Derpå kjørte han i en meget pragtfuld Karet efter Bisjarup og Lerskov, og der leverede han et blodigt Slag, hvorefter der endnu findes Mærker, bestående i Volde og Grave. Hans Modstander var en...
da.etk.DSnr_04_0_00015
Der er et Sted omme på Æbelø, der hedder den nordre Brå. Der var en Husmand eller en Skovarbejder der ovre, som havde gjort Akkord med Fanden om, at han skulde sætte en Brå, som de kunde kjore på fra Æbelø til Jylland, og når han kunde blive færdig med det, inden Kokken han råbede om Natten, så skulde Manden høre ham til efter hans Død. Da Akkorden var...