I byen Andholm, som ligger en fjerdingvej vest for Lerskov i Øster-Løgum sogn, skal der i gamle dage have stået et befæstet slot, Andholm slot, hvorfra der skal have gået en stenbro til Lerskov. Enkelte steder på vor mark, et spadestik under jorden, træffer man endnu på en mængde sten. s. c.
Der var to brødre, der ejede hver sin gård; men de blev uenige og beskød hinandens borge. Han, der ejede Dronninggård, skød Hjortholm ned, men til straf herfor sank hans eget slot Isøen. f. l. gr.
Mellem landevejen og Nordskoven ligger, omgivet af lave enge, men dog nede mellem bakker, en sø ved navn Skovsøen. Hvor nu søen er, skal i gamle dage have stået en borg, beboet af sørøvere, men borgen er sunken ned i den bundløse sø. Ud igjennem engen fører der endnu til søen fra to sider våser, det vil sige opgrøftede veje, belagte med runde...
Imellem Skuldelev og Østby strækker sig en bakkeryg, men et sted er den dog helt gjennembrudt ved en kilde, som kaldes st. Oles kilde. For ikke mange år siden er her folk kommet lang vejs fra og har søgt lægedom ved at drikke af kildens vand. Der er nu kun et simpelt bræddeskur omkring, men ved siden af er en bøsse, hvori folk kan lægge penge. Om kilden...
En fjerdingvej nord for Assens lige ved strandbredden bliver hver st. Hans aften på et bestemt sted gravet et hul, som på grund af de mange til havet løbende underjordiske kildevæld straks bliver fyldt med godt fersk vand, endskjøndt så at sige Lillebælt sender små skvulpende bølger derind. Enhver, som st. Hans aften drikker af dette vand, vil bevare sin...
da.etk.DS_03_0_01072
Under gården Skovsbo i Sydfyen er der en hvælving, som gjør hver den forbandet, der vover sig derind. Længe varede det derfor også, inden nogen vovede sig til at bryde døren op der ind til; men for nogle år tilbage besluttede dog præsten at se, hvordan det kunde hænge sammen med dette sagn. Han fik degnen og et par andre fremmede, som just var i besøg på...
Få en snes oer siin gik lanndwæ/en fræ Grønno å te Oorhus Hig nueren om Oelse kjærk end gjænnom be/en å toiv dæn nej lanndwæj let wæsten få. Mæn ded war omm, hwodan dænd kjærk æ blewen te, at te a wild fåreel. Dæ Wa i mand, som hied sant- Lawws, som wil beg en kjærk i Oelse, mæn åldt hwa han begged om dawen, ded blevv rewwen n/er om natten. Som han no...
På Vollerup byes jorder, nogle 100 alen fra Kattegattet, ligger en bredagtig høj, som kaldes Kirkebjærg, fordi Raklev kirkes opførelse først var påbegyndt der. Men vandtrolden i Kattegat omstyrtede om natten .... Nu forsamledes menighedens ældste og rådslog om, hvorledes de bedst skulde overvinde trolden. Han var nemlig så stærk, at han kunde kaste en...
Om hovedgården Høgholm i Tirstrup sogn, det tidligere Bjørnsholm, fortælles: Der var en høvding, formodentlig en viking, som vilde bygge sig en borg i nærheden af det mosedrag, der strækker sig fra Kolind sund til Glatved strand ... om natten revet ned. Nu gik han og grublede en morgenstund over, hvad det kunde være, der forstyrrede hans arbejde. Som...
da.etk.DS_03_0_00910
Ved Sæby kirkes bygning koblede de to blå stude sammen om aftenen og fandt dem liggende ved Klokkerhøj om morgenen, der hvor kirken nu står. lars dinesen ved c. grove.
Den gang Finderup kirke skulde bygges, så kunde bønderne, som skulde bygge hende, og så munkene fra Anders-skov ikke komme til ens om, hvor hun skulde stå. Bønderne de kjørte alting til og begyndte at bygge på kirken på et sted på Høng mark. Men munkene rev det ned efterhånds, for de vilde have, at hun skulde stå, hvor hun nu står, for så havde de ikke...
I en lille by i Fårevejle sogn har der været en lille herregård, og der boede en jomfru, som hed Rise, hvoraf byen har fået navn. Hun fattede en gang den beslutning at bygge en kirke ved herregården. Der blev da også begyndt, men det blev revet ned o. s. v. Det blev da bestemt, at stalddøren skulde spændes på den vrinske hest, og hvor han så tabte den,...
Da Frue kirke i Kjøbenhavn blev bygt op igjen for 100 år siden, vilde de have den usædvanlig store klokke, der hænger i Udby kirketårn, til stormklokke, men så gik præsten i Udby, hr. Runge, som selv var en god klokkestøber, op i tårnet med sin hammer og slog et stykke af, så det fløj ud i gadekjæret, og derfor kaldes det endnu Klokkekjæret. Klokken...
Assens tre kirkeklokker sang, da de var ophængte: "Sølv og messing det glemte hr. Essing, Kobber og bli han satte heri. Anna og Johanne, vil I med? nu flyer Susanne". Dermed foer de alle tre ud af tårnet, den ene ud over byens østre port, og de to andre i stranden, hvor man endnu stundom kan høre dem ringe. h. v. r.
I gamle dage havde Træden kirke et meget højt tårn, men da det var så højt, at det kunde ses fra Vesterhavet, og fjenderne brugte det til at styre efter, så blev det brudt ned. Da spiret faldt, frembragte det to huller, som findes endnu. Idet ene hul, et bundløst kjær, skal der findes mange rare sager, man har endogså talt om en guldkaret. s. crundtvig.
Da Frelsers kirke på Kristianshavn var bygget færdig, opdagede bygmesteren, at han havde ladet tårnets snoning gå imod solen. I sin fortvivlelse gik han op til det øverste af tårnet og styrtede sig ned derfra. axel olrik. Meddelt mig af en mand, der mange ár havde boet på Kristianshavn.
IVestervold er der et sted, hvor jorden altid synker, fordi der, da volden byggedes, på det sted indmuredes et barn, at dette måtte bringe volden lykke. h. v. r.
Da Kjøbenhavns vold skulde påbegyndes, sank den stadig hver dag så meget, som den den foregående dag var hævet over jordfladen, men så tyede man til det i gamle tider almindelige middel at indmure et uskyldigt barn. Det blev gjort, og volden sank ikke mere. borge janssen.
Ved vejen mellem Fjelkinge og Ljungby var der i ældre tid rejst en såkaldet bål (0: et kors og en stendynge, der var fremkommen ved, at alle, der færdedes der forbi, kastede en sten ved korsets fod). Det var rejst, fordi et mord her en gang skal være bleven begået. Hvor vidt det findes endnu, véd jeg ikke. john johnsson, kbh. Fortalt af en Villandsto i...
I Ladegårdsåen ved Kjøbenhavn omtrent ud for ladegården står en høj spids sten ude i vandet, den siges at være stillet der til minde om et ulykkestilfælde, som er forefaldet der en gang, idet en vogn væltede ud i åen, og alle, der fandtes i den, omkom. borge janssen.
