En herremand på Ullerupgård spøgte efter hans død. Næsten hver nat kom han kjørende ad landevejen vester på fra Tisted i en karet med fire heste for. Så hørte man tale om en præst, der skulde kunne forstå sig på at mane, og ham måtte man da have bud efter. Der blev lejet en vognmand fia Tisted til at hen'æ ham, og da ban nu kom kjoreude med ham, had...
Der skal have været 14 gårde i byen Hjortels, og nu er der egentlig slet ingen by, der har det navn. Der er kun tre beboelser (højst regnet fire, nemlig når Hedegård regnes med) der kan høre til det, som forhen har været nævnt Hjortels by. Den by har da ligget nordvest for kirken ud ad Svineklov til. På den strækning har de da også fundet grundsten og...
Lidt uden for Lyndelse ligger en mose, som kaldes Sortelung, nu er der en del huse og teglværker der ude, og noget af jorden er allerede pløjeland. Men i gamle dage var det anderledes, da var der en stor skov, hvori der levede en hoben orme og alle slags giftigt kryb, som gik og fortærede kvæget på markerne om natten. Til sidst blev det så grovt, at...
Her i Dalby levede en gårdmand ved navn Peder Andersen, som de gamle endnu meget godt kan huske. I hans ungkarls-dage traf det sig, at her kom en fremmed mand til byes, som forstod den sjældne kunst at kunne oplede guld- og sølvpenge, hvor man så end gjemte dem, og opsøge skatte, som lå skjult i jordens skjød. Da manden havde set sig lidt omkring her,...
Erik Jensen (i daglig tale kaldet Grå-Erik) er født i Søndergård i Volling i Salling den 25. september 1813. Da ban var 5 år. flyttede hans forældre til Hyldgård i Ryde, og et par år efter flyttede de til Søndergård i Tved, Avlum sogn. Efter 5 års forlob gik de fra gården og kom til at sidde i en lejestue. Af 9 søskende er han den ældste, og alle de...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
I trediverne var kong Frederik den Sjette på rejse i Jylland og kom da også til Skagen. Han skulde nu bese de offentlige bygninger, men rådhuset og arresten derved var i et tarveligt bindingsværkshus. Da man vidste, at kongen satte stor pris på at besøge fangerne, havde de lejet en borger, der sad småt i det, til for 5 rigsdaler at agere arrestant, mens...
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
Der rær én nede p§ Børdal, de kaldte ham Kræn Dal, og han havde en husholder, som han lokkede, og så gjorde hun barnemord, og det hk han hende til. Xu skulde de begge to have været i slaveriet, men hende betalte han for, og han lejede en anden til at være slave for sig, men han skulde alligevel i slavedragt hvert år på kongens fødselsdag. Så gjorde han...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
Da vi i begyndelsen af århundredet lå i krig med England, blev det befalet, at bønderne skulde stå strandvagt langs landets kyster for at passe på, at Englænderne ikke gjorde landgang. Det huede bønderne mange steder ikke, for de syntes, det var narreri at stå der og kukkelure efter Engelskmændene, som slet ikke kom og kom de, så mente bønderne heller...
Gamle-Hans var en gedigen kjæltring. Han havde to sønner: Smalle-Hans og Anders. Anders blev gift i Skive med et kvindfolk fra fattiggården der. Han fik et godt udstyr og klingende mønt for at tage hende. De lejede sig så et kjoietøj med to trompetere bag på og kjørte under musik gjennem byen og så meget af sognet, de kunde. Ovenpå gjorde de et stort...
Der kom nogle kjæltringer til Hover og bad om nattely ved en enkekone. Så hk hele besætningen lov til at ligge der i et udhus. I mørkningen sad de og fortalte, hvordan de havde haft det sidste nat. Nogle unge folk i gården havde kylt nogle klæplinger ned på dem, hvor de lå, og sådan gjort dem en farlig uro, og det var de meget fornærmede over. Det sad nu...
I ældre tid brugte kræmmerne kramkister med hylder i, som de gik med på ryggen, og så lå deres varer på disse hylder. De gik med kjæppe med tykke knorter pa. Så var der en stor stærk tamp, de kaldte Kræmmer-Klavs. han havde været oppe i Ribe efter kram og var nu pa rejsen her op i Jylland. Da bliver han Jens Langkniv vaer et stykke for han kom til ham....
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Forpagteren af Braband præstegård, siger til en gårdmand, der kom ridende forbi på en brun hoppe: Hvad vil du have for den, Peder Loft? Ja, han vilde ikke sælge den. Da kan den vel loses for penge, a vil give 3000 daler for den. Nej, han var ikke til sinds, og så rider han lige til Århus med en bøtte smør. Kjøbmanden vilde ikke give ham det for...
De lå på nogle pjalter, og lagener var der aldrig tale om. De havde ikke sæbe, og der brugtes ikke andet at vaske i end den lud, de samlede i en stor gryde, og det pis kunde stå der en 14 dage. Børnene var både lusede og skurvede. På deres fingre, i ørerne og ansigtet var der klatter af sår, og lusene kunde sidde lige så tykt deri. A har set, at der i...
De havde lerkakkelovne stilt an af vindtørrede sten. En sådan kakkelovn var mesten sat op i et hjørne, hvor meldbalken og skorstensmuren så udgjorde de to faste sider. Men stod den frit, var der sat en mur op ind i stuen, som dannede en ret vinkel med skorstensmuren. Den var kun en halvanden alen høj, og oven på den var lagt en ramme, som kaldtes...
Der boede en grevinde på Gram gods. Så skulde der opføres en ny tærskelade, og en snedker blev tilkaldt for at udføre arbejdet. Da han havde naglerne færdig, spurgte grevinden, om han nu var sikker på, at han havde nok. Hertil svarede han, at hvis der skulde mangle én, eller være én for mange, vilde han ikke have noget for sit arbejde. Grevinden syntes...
En gang blev en fattig gårdmand ordret til at sende en mand til hove. Han selv var dødsens syg og havde ingen anden at sende; ikke heller var der nogen at leje, da det var en travl tid. De stakkels bønderfolk var da meget bedrøvede, for herremanden var stræng, og hans ladefoged var værre, de vidste godt, det vilde komme dem dyrt at stå, hvis ordren ikke...
